Som tidligere lovet kommer her den første anmeldelse af de bøger jeg købte i Tyrkiet tidligere på året.
Jeg startede med at læse The Case-Book of Sherlock Holmes, fordi jeg altid har syntes at han var en vild facinerende figur, og jeg glædede mig meget til at læse hvordan han originalt var udformet. Indtil nu var jeg eller bedst bekendt med Robert Downey Jr's version af ham fra de meget populære filmastiseringer, og Benedict Cumberbatch's version fra den moderne, britiske version kaldet Sherlock.
Denne bog består af de sidste 12 historier Sir Atrhur Conan Doyle nogensinde udgav om Sherlock Holmes, og det er virkelig spændende læsning. Det er altså 12 individuelle historier som kan læses uafhængigt af hinanden. Eftersom de er ganske korte egner bogen sig virkelig godt til at blive læst over længere tid, fordi du kan læse én historie, glemme bogen et halvt år, og derefter læse den næste uden problemer. Sproget er selvfølgelig en anelse kringlet, så man skal holde tungen lige i munden, men det er langt fra det sværste jeg har oplevet.
Hver historie starter med en kort introduktion, der gør læseren opmærksom på at det her er en genfortælling af et af Sherlock Holmes og Dr. Watson's mange eventyr. Noget jeg især godt kan lide ved samlingen er at de ikke følger én bestemt skabelon, men er udformet på forskellige måder. F.eks. er størstedelen af historierne skrevet af Dr. Watson, mens to af dem er skrevet af Holmes, og én er rent faktisk skrevet af en udefrakommende tredje person. Det er en sand fornøjelse for en krimielsker som mig at følge hvordan Holmes finder mening i små detaljer som enhver anden aldrig ville opdage, og da slet ikke ville se en tilpas stor sammenhæng i til at opklare en forbrydelse.
Havde Sherlock Holmes levet i dag ville han uden tvivl være erklæret autist, for man ser tydeligt igennem alle hans historier hvordan han på ingen måde forstår at fungere sammen med andre mennesker, og hans behandling af Watson er ikke ligefrem inspirerende, men til gengæld underholdende.
Det eneste jeg kunne have ønsket mig mere af de her historier er at spændingen blev trukket en smule længere. Alt for ofte sad jeg og forventede et længere forløb fra det første spor dukkede op til sandheden kom frem, hvor Holmes i stedet springer direkte til sandheden. Men det kan man selvfølgelig også tolke som hans sande styrke - han spilder ikke tiden :b
På min skala fra 1-5 vil jeg give bogen 3. Den er utroligt velskrevet og sammenhængende, men som barn af Hollywood-generationen mangler jeg altså bare en lidt mere langtrukkende spænding. Den er rigtigt interessant at læse, men jeg sad desværre aldrig med den der "jeg kan ikke lægge bogen fra mig"-følelse, og det er altså noget jeg værdsætter meget.
Men hvis du elsker krimi, eller bare et facinerende og anderledes univers, og kan lide mere klassisk litteratur, så skulle du helt klart tage at læse den (:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar