Næste bog i rækken blev så Frankenstein. En klassiker af dimensioner, som jeg tror næsten alle har hørt om. Jeg havde på forhånd min egen opfattelse af hvad den handlede om, så blev faktisk overrasket over den egentlige handling.
I får lige et kort resume. Victor Frankenstein har levet et lykkeligt og beskyttet liv i en rig familie. Han er meget facineret af videnskab, og rejser ud for at lære mere. Han beslutter sig for at lære hemmeligheden bag livet, og da han opdagen den sætter han en menneske sammen af kropsdele han stjæler fra de døde. Først da han har givet liv til sin skabning går det op for ham at det er et monster. For nu at gøre historien kort ender monstret med at ødelægge Frankensteins liv ved at slå alle han elsker ihjel, og praktisk talt gøre ham sindsyg i hans jagt på at tilintetgøre monstret.
Bogen er virkeligt spændende, og man føler virkelig med Victor Frankenstein i hans fortvivelse. Den er bygget op på en meget alternativ måde. Først læser man en række breve som en videnskabsmand sender til sin søster. Disse breve bliver så til Frankensteins historie, hvor han fortæller hele historien om hvordan han er endt hvor han er. Der er endda en del af bogen hvor brevene fortæller Frankensteins historie, som fortæller monstrets historie - ret meta agtigt haha. På den måde veksler man også med hvem man føler med, og for mit vedkommende resulterede det faktisk i at jeg ikke var helt sikker på om jeg ville give Frankenstein ret i hans handlinger.
Historien er skrevet meget levende, og man kan med lethed forestille sig omgivelserne og personerne hele tiden. Dog har forfatteren taget meget løst på figurernes navne. De fleste bliver fuldstændigt tilfældigt kaldt ved fornavn, efternavn eller titel, og fordi de aldrig bliver præsenteret ved fulde navn kan det være en anelse forvirrende at finde ud af hvem der egentligt bliver talt om.
Det var enormt spændende at læse den oprindelige historie, som gennem tiden har ændret sig så meget. I modsætning til Sherlock Holmes springer forfatteren på ingen måde bare direkte til pointen, nærmere tvært imod. Bogen er egentligt kun 200 sider lang, men til tider sidder man altså virkelig bare og tænker "KOM NU TIL SAGEN!". Det har selvfølgelig den effekt, at man lærer personerne utroligt godt at kende, og forstår alle deres bagtanker, men for det meste virker det bare langtrukkent desværre.
På min skala fra 1-5 vil jeg give Frankenstein 3. Historien er virkelig opfindsom for sin tid, og jeg forstår tydeligt hvorfor den er endt som en udødelig klassiker. Men den er simpelthen fra langtrukken. Når Frankenstein fortæller kører han alt for ofte i cirkler, historien ville nok bare have haft godt af lige at blive beskåret med 50 sider.
Må ærligt indrømme at jeg til tider kedede mig en smule undervejs, så hvis jeg skal anbefale bogen til nogen skal det være dem der elsker en meget detaljeret historie, hvor man aldrig er i tvivl om personernes bevæggrunde. Og så selvfølgelig, hvis man vil kende den oprindelige historie bag alle variationerne af Frankenstein.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar