Når de andre tager på Jensens uden os, så klarer vi os da bare uden ;) |
Ugen der gik har været fuld af øjeblikke, hvor jeg knapt nok har kunnet få armene ned af lykke over, hvor godt jeg egentligt har det, men det har også været en af de uger, hvor boblen til sidst bare måtte sprænge, og det hele bare har været lidt øv.
Greatness
- Sommerbyger. Jeg elsker dem! Det er som om det bare ikke gør helt så meget at man er gennemblødt, når det er lunt uden for og alt bare lugter skønt.
- Lyse sommernætter. Behøver jeg sige mere?
- Besøg af en god kammerat, som er flyttet til Sønderjylland.
- En yderst hyggelig aften med mad, film og godt selskab. Bare fordi der nogle gange ikke skal mere til (:
- Søde forsøg på opmuntring, da jeg bare var negativ uden god grund.
- Er kommet til at købe en stak nye bøger. I hører mere om dem senere, men indtil videre står de bare, og er vildt flotte.
- Var af sted til min første eksamensvagt. Utroligt sjov oplevelse at sidde på den anden side af en ellers velkendt situation.
- Tilbragte en skøn fredag aften i selskab med de dejligste piger, som jeg har kunnet kalde mine "C'hicks" siden 1.G for snart fem år siden!
- Thea er kommet hjem. Wuhuu! xD
- Har ikke været i byen eller til fest i denne uge. Egentligt meget rart, for trængte efterhånden til det..
- Som en ekstra bonus heraf - ingen tømmermænd. Wuhuu!
Badness
- Bliver altid utroligt pladderromantisk af sommerbyger. Det har bare aldrig været min stærke side..
- Var af sted til blodtapning, men noget gik galt, så de kunne ikke tappe mig ordentligt. Har stadig hjulpet en smule, men det føles bare lidt spildt.
- Har mistet mit headset. Så træls!
- De to ovenstående skete på samme dag - det blev ikke en god dag.. Nogle dage er det altså bare svært at se lyst på noget som helst.
- Er begyndt at sove ekstremt dårligt igen.
- Lagde mig syg hen over weekenden, og fik oven i det hold i nakken. Super upraktisk, når jeg skulle have været på arbejde både lørdag og søndag. Farvel penge..
- Generel sørgerlighed over sygdom, og en intens trang til bare at tude og have ondt af mig selv. But why?
Man lærer så længe man lever - hvad lærte jeg?
- Jeg er dybt irrationel når det gælder sommerbyger. Nej - det er ikke meningen at du frivilligt skal gå ud og blive gennemblødt!
- Jeg er mega begejstret for det der med bare at have det godt. Hvor fanden blev kynismen af?!
- Jeg er stadig alt for pligtopfyldende. Det er ikke nødvendigt at have dårlig samvittighed over at melde arbejde fra, når man er syg/har hold i nakken.
- Jeg er en kæmpe nørd. Ikke noget nyt, jeg står bare ved det :b
- Livet er sgu egentligt ret godt for tiden, selvom jeg nogle dage bare nægter at se det positive (:
Noget af det bedste ved at lave de her opdateringer er, at jeg hver uge bestræber mig på at have flere positive punkter end negative. Jeg har en gang lært, at det har en positiv psykologisk effekt, og så er det bare generelt rart lige at minde mig selv om, at det hele faktisk er ret godt.
Hav en god uge (:
Hav en god uge (:
Kynisme behøver du skam ikke have det skidt over, at have mistet. Det er sommetider godt, bare at lade sig selv være lykkelig. Måske er det også fordi du har en at crushe over? ;)
SvarSletDet er meget mystisk. Jeg er ikke vandt til at crushe på nogen, jeg kan ikke helt forholde mig til det hehe :b
Slet