Madpakke mums

Jeg har aldrig været den store kok, og bliver det nok heller aldrig. Ikke desto mindre elsker jeg rent faktisk at lave mad, og jeg glæder mig til den dag, hvor jeg får et ordentligt køkken fyldy med alle de rigtige remedier. Indtil videre må jeg klare mig med vores lille kollektivkøkken, som vi dog også har store planer for ;)

I går, da jeg endelig kom af med min selvmedlidenhed og sygdom, gav jeg mig i kast med et af mine mange planlagte madpakkeprojekter.
Lagde blødt ud med klassikeren - pizzasnegle. Forsøgte mig lidt mere kreativt en sædvanligvis, med noget lidt mere spændende mel end bare hvid hvede (tror jeg er ved at blive miljøskadet af ham bageren :b), lidt blandet fyld og en masse krydderier. Jeg har fået en tendens til at putte chili i nærmest al min mad! xD

Nu er det ikke fordi det er nødvendigt for mig at have en madpakke med hver dag - det er det faktisk mere eller mindre kun én gang om ugen.. Men jeg orker bare ikke rugbrødsmadder, så planen er at lave en masse forskelligt som jeg kan fylde fryseren op med, så jeg har lidt at vælge imellem.
Tror desværre bare, at jeg bliver nødt til at vente, til mit håndled beslutter sig for at opføre sig ordentligt. Det er som om det der med at ælte dej ikke ligefrem gør det bedre? Tror det er på tide jeg får ringet til min doktormand..

I kan ellers tro jeg har været vildt effektiv i dag! Har nået sygt meget, og har en endda også haft tid til lige at vende verdenssituationen i et par timer over en kop te. Skønt!
Hvad min effektivitet ellers har indebåret får I snart af se - om ikke i morgen, så i hvert fald en af de kommende dage (: