Viser opslag med etiketten IVK. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten IVK. Vis alle opslag

onsdag den 22. oktober 2014

Beslutninger

Prøv lige at tjek mine græskarhoveder i år! Jeg er mega stolt. Indtil sidste år lavede jeg altid bare hoveder på niveau med en 5-årig, men de sidste par år har jeg rent faktisk gjort en indsats. Det er lidt vildt. Min mor ville så gerne have et stort hoved der spiste et mindre, og jeg ville gerne have et der mindede mig om Filurkatten fra Alice i Eventyrland, så dét er hvad jeg har arbejdet i mod. Synes da det gik okay?

Men det her indlæg skal egentlig slet ikke handle om græskarhoveder. Faktisk skal det handle om noget helt andet, og lidt mere alvorligt.
Det er nemlig gået op for mig, at jeg konsekvent gennemgår en utroligt besynderlig proces, når jeg tager store beslutninger. Første gang jeg opdagede det var, da jeg gik fra min eks sidste forår, og det skete igen kort efter, da jeg besluttede mig for at droppe ud fra journalistik.

Jeg får som regel en ide. En form for løsning, på det problem jeg render rundt med. Det er sjældent en løsning jeg har gået og drømt lyserøde drømme om, men som regel kan jeg klart se de ubestridelige fordele ved løsningen i forhold til den nuværende situation. Idéen slår rødder i min bevidsthed, og bliver hurtigt en dominerende del af min tankegang. Det sjove ved hele situationen er, at jeg ud ad til går og siger at jeg 'overvejer den her løsning', hvilket også er hvad jeg siger til mig selv. Officielt. Men i virkeligheden, så tager jeg faktisk beslutningen allerede i det øjeblik, hvor jeg indser, at løsningen i bund og grund er bedre end situationen. Løsningen kommer til mig, og nærmest i samme øjeblik er beslutningen taget. Men fordi det ikke ligefrem er en lykkelig beslutning, bilder jeg mig selv og alle andre ind, at jeg stadig går og tænker over det. I bund og grund er det bare en løgn. Jeg har for nyligt gjort det igen, men i stedet for endnu en gang at trække det i langdrag, har jeg besluttet mig at indrømme det for mig selv nu.

Jeg har egentligt i mange år drømt om at tage et semester i udlandet. Komme ud og opleve verden, forlade mig comfort zone og få en ordentlig en på opleveren. Det har faktisk slet ikke været noget spørgsmål, om det skulle ske. Sådan var det bare. Bum!
I løbet af de sidste par år har jeg dog måtte indse, at jeg ikke er lige så hårdfør, som jeg ville ønske. Jeg har brug for mine støttepiller, og jeg skal ikke udsætte mig selv for særligt meget pres før jeg bukker under. Og nu hvor realiteterne omkring et udlandsophold endelig er begyndt at gå op for mig, har jeg indset, at det ganske simpelt ikke er noget jeg kan overskue. Ansøgningsprocessen, økonomien, selve rejsen, ensomheden, studiepresset. Sammenlagt løber det op i langt mere, end min stakkels mentalitet kan holde til.

Så jeg har altså taget beslutningen om, at droppe udlandsophold for nu. Hvem siger også, at lykken findes i udlandet? Jeg har fandme meget skønt og uerstatteligt herhjemme, som jeg slet ikke har lyst til at forlade. Den kommer til at stå på Odense for mig på ubestemt tid, og det har jeg det faktisk rigtigt godt med at tænke på.

I heart Odense :)

tirsdag den 16. september 2014

Studiegrej

Jeg har valgt at køre den old school dette semester, og tage noter i hånden. Og så vil jeg forsøge at huske det der med at printe alle de online tekster ud. Det er som om, de bare er lidt nemmere at håndtere på den måde, synes jeg. Så skal jeg bare tage mig sammen og yde en minimal ekstra indsats, før jeg forlader uni. Held og lykke haha.

I den anledning (at jeg kører old school, ikke at jeg skal ydre en ekstra indsats!) har jeg været ude og investere i lidt nyt grej til semestret, som allerede er godt i gang. Jeg hoppede i Søstrene Grene, som bare har alt for mange fine ting lige for tiden og det er virkelig en kamp at holde fokus på kun at købe de ting jeg har brug for. Hvis ikke jeg koncentrerer mig, så kan jeg snildt komme til at bruge en mindre formue derinde haha.
Denne gang lykkedes det dog, så jeg kunne lykkeligt gå derfra, med udelukkende de ting jeg skulle bruge. Wuhuu - kæmpe succes! Eller. Det vil sige... Jeg stod længe og vejede den der klipsemaskine, og vurderede, at der helt sikkert var clips i. Det var der ikke. Damn!

Men for nu at vende tilbage til de ting, jeg rent faktisk fik med hjem, så endte jeg med fem fine kladdehæfter og fem matchende elastikmapper til omkring en 5'er stykket. Billigt og pænt - what's not to like? Jeg er i hvert fald fan. De er af den der lækre kvalitet, som formår at gøre selv de kedeligste noter om undersøgelsesdesign bare en lille smule hyggelige. Og det er helt sikkert nødvendigt for Zzzz!

Her gik jeg så lige og troede, at min lykke var gjort. Det var indtil min veninde valgte at påpege, at det der ene hæfte pr. fag da umuligt kunne række til hele semestret. Dobbelt damn!
Hmm, bliver sgu nok nødt til at besøge de fine søstres butik igen inden året er omme. Er der nogen, der har noget ekstra vilje til overs?

torsdag den 19. juni 2014

Sommerferie!

Kompendie, notesblok og overstregningstusch - de har været mine mere eller mindre uadskillelige følgesvende den seneste uge. Onsdag formiddag blev jeg færdig med eksamen i De Britiske Øer, og senere samme dag fik jeg at vide, at jeg skulle op i Medieteori i dag (torsdag). En uge til at læse op siger du? Selvfølgelig minus weekenden, som naturligvis er reserveret til bunkeren. Jamen jo da, intet problem.
Læste den sidste tekst ret panisk i morges. Eller - den aller sidste fik jeg faktisk aldrig læst. Improviserede sygt meget, da underviser spurgte ind til den haha. Play it cool all the way!

Men det virkede sgu! Var ret sikker på at den var hjemme, da underviser sagde 'nu er det jo ikke en del af pensum, men kan du huske det i arbejdede med sidste år?' Så nu kan jeg officielt sige, at jeg har fået 12 (?!?!?!?!) i blogs haha. Jeg vidste at alt den tid ikke var brugt forgæves! Selvom det ikke lige var en blog jeg personligt kendte, så hjalp det faktisk alligevel, at kende verden indefra. Og jeg må indrømme, at det på en måde også har udvidet min horisont en del. Faktisk ret spændende, når det nu skal være.
Så nu lykkedes det endelig: jeg har slået min rekord, og gennemført andet semester. Stort alligevel.

Men nu har jeg satme sommerferie, og det skal fejres. Har på magisk vis formået at få samlet alle de tøser det residerer på fyn (5 ud af 6 i skrivende stund - wuhuu!), så der skal vidst en enkelt genstand eller to ned. Vi har bare ikke lige noget sted at være, men det finder vi nok ud af. Det løser sig alt sammen, når bare humøret er højt.
Jeg føler mig så klar til at give slip på den knugende stress der har præget mig de sidste par uger, og bare fokusere på den lykke det er at vide, at de næste to måneder er reserveret til at nyde livet, og så en smule arbejde. Tror efterhånden der er et par løse ender i hjemmet der skal samles, og en kæreste der nok føler sig lidt overset, så det må have førsteprioritet. Så snart jeg altså lige har overstået endnu et smut i mit andet hjem aka. IKEA haha.

lørdag den 7. juni 2014

Om bare ikke at føle sig god nok

Jeg er næsten færdig med mit andet semester på IVK, og jeg er faktisk stolt. Det føles som om jeg endelig er på rette vej, også selvom det ikke er den retning jeg havde troet det skulle være.
I går fik vi så vores første rigtige karakter på studiet, og jeg havde høje forventninger. Det var engelsk grammatik, og godt nok har jeg aldrig været stærk i grammatik, men jeg kan ikke håndtere nederlag i engelsk. Og jeg syntes også eksamenen var gået ret godt, så forventningerne blev højere!
Det var indtil underviser sendte løsningsforslag, og jeg kunne se, at det ikke var gået helt så godt som jeg troede. Faktisk havde jeg fucket ret grumt op.

Karaktererne kom, og jeg havde vel klaret det ganske udmærket. Rigtigt godt endda, ville nogen sige. Bare ikke mig. Ikke godt nok til mine forventninger. Især ikke, når jeg faktisk ligger en smule under gennemsnittet! Det var bare ikke en del af planen...

Jeg har altid vidst at det ikke var et eller andet kreativt talent, som skulle være min vej frem her i verden. Jeg skal arbejde med min hjerne, og på en eller anden måde forsøge finde lykken derigennem. Men hvis min hjerne ikke kan præstere mere end middel, kan jeg så overhovedet bruge den til noget?
Jeg forventer ikke at være den bedste - den tanke røg ret meget ud med badevandet i gymnasiet. Men der er pænt langt fra 'den bedste' til 'middelmådig', og mit eneste ønske er bare, at jeg kunne levere præstationer, der kunne placere mig et sted midt i mellem de to poler. Jeg er alt for meget stræber til at kunne håndtere middelmådig.

Hvis jeg nu var mild ved mig selv ville jeg sige, at jeg trods alt var fraværende halvdelen af semestret, så det er vel fair nok ikke at have klaret det perfekt. Men på den anden side ved jeg også bare, at mit immunforsvar har været lige til at lukke op og skide i siden jeg havde mono, og jeg skal nok næppe forvente at det bliver bedre, så jeg kan vel lige så godt vænne mig til det?
Tror jeg vil tage der her relativt gode, men middelmådige, resultat som et prik i siden: tag dig sammen. Jeg har to eksaminer tilbage dette semester. To mundtlige - og de skal nakkes for hårdt! Nu er det nu jeg tager mig sammen, og tager en slutspurt for det her semester. Og hvis jeg ikke kan begrænse mig til arbejde, studie og højst en smule sjov og spas, så fortjener jeg ikke engang min egen selvynk. Bum!

fredag den 6. juni 2014

Rainy days

Selvom jeg er vild med at kunne ligge nede i mosen i timevis og læse (både sjov og alvor), så nyder jeg nu alligevel også sådan en god gammeldags regnvejrsdag en gang i mellem. Det er det skønne ved Danmark. Vi har lidt af det hele, men det bliver aldrig mere overdrevent, end man stadig kan nå at nyde det. Og lige i disse dage, der hygger jeg mig altså virkelig med gråvejret og de tunge regndråber på ruderne.

Den står naturligvis hovedsageligt på eksamenslæsning her på matriklen. Jeg er halvvejs igennem semestrets prøvelser, men jeg mangler stadig to mundtlige, som skræmmer mig halvt til døde. Mine første mundtlige på uni, og jeg føler mig på ingen måde klar! Heldigvis er der nogle dage endnu, så jeg forsøger at være voksen og koncentrere mig om engelsk kultur, irske konflikter og skotske traditioner.
Og hvem siger også, at det ikke kan være hyggeligt? Det er faktisk okay spændende læsning, og med lidt levende lys i baggrunden samt god musik på tv'et (er kæmpe fan af spotify på smart-tv!) så er der jo næsten ikke noget at klage over.

Forresten, hvis der er noget jeg er vild med ved at være flyttet helt ind til centrum, så er det at jeg så nemt kan hoppe spontant i Søstrene Grene og Tiger. Ja, de butikker har satme meget skrammel, men hvis man kigger ordentligt efter har de også bare så mange fine ting til småpenge. Seneste tilflytter er disse helt simple glaslysestager fra Tiger, som jeg bare synes er så fine. Og så med lys i ynglingsfarverne selvfølgelig. Behøver man så meget mere? Det skulle da lige være et rigtigt sofabord, men det kommer :b

torsdag den 12. september 2013

Så så man lige mig

Stod lige og kiggede på min boghylde tidligere - altså den som indeholder alle mine fagbøger fra mine studier. Og så var det bare, at det slog mig, at selvom det føltes som en kæmpe omvæltning for mig, at skifte studie, så har jeg alligevel ikke rykket mig voldsomt meget.
Det her er et billede af de bøger (minus dem der ligger i tasken) jeg har købt til de tre semester jeg har gået på indtilvidere. Seriøst, kan I skelne, hvilke der er fra hvilket studie? :b

Men det passer mig seriøst bare mega fint at det ser så ensformigt ud, for så kan der i hvert fald ikke være nogen tvivl om, hvad mine interesser er, og hvorfor jeg har valgt som jeg har hehe ;)

Nåh, min pointe med det hele var sådan set bare, at jeg satme godt kan mærke, at det er et helt andet tempo vi kører med her. Jeg tror endnu ikke jeg har formået at dukke op til en time, hvor jeg har nået at læse hele pensum, men shit jeg får meget ud af det alligevel! Og som en dobbelt bonus, så kan jeg virkelig bare mærke, hvor meget jeg alligevel nåede at lære på jour, for der er så meget der går igen, måske bare lidt anderledes. Jeg elsker virkelig, når man kan bruge tidligere undervisning i sit nuværende liv. Et lille tegn på, at det hele ikke har været spild af tid ;)

1, 2, 3 - så blev det vidst også tid for mig at komme ud af døren igen. Skal lige nå at have ugens tre sidste timer, og så kan jeg forhåbentligt få indhentet det forsømte, inden weekenden er omme, selvom den er fyldt med spændende planer xD

lørdag den 7. september 2013

Studiestart #2

Studiestart? Så hører der da pool og shots til ;)
...og flere shots? :b
Når nu I har fået RUStur #2 må I vel også hellere få Studiestart #2

Det er sgu en underlig situation at stå i, det der med at skulle starte forfra endnu en gang, om som jeg også har sagt en del gange, så var det bestemt heller ikke planlagt. Når det er sagt, så har jeg endnu ikke fortrudt mit nye studie et sekund!

En lækker bonus ved mit studie er, at jeg har fri både onsdag og fredag, så der er rigeligt med plads, til at trække vejret og have det sjovt. Wuhuu xD
En mindre fed ting er dog, er der er omtrænt dobbelt så meget pensum her, som der var på jour - i hvert fald rent økonomisk. På jour kunne jeg snildt slippe for under 1.000 kroner, men i mandags måtte jeg altså smide 2.079,50 kroner for ét semesters primærlitteratur. Og ja, jeg ved godt, at det er billigst i forhold til så meget andet, men det gjorde nu stadig en smule naller..

Apropos det der med sjov, så tror jeg da vidst nok også, at der er gået fest i den igen. Torsdag stod på fyraftensøl på Bodegaen fra 17-22, med alt hvad dertil hører af Odense Pilsner på fad, shots, brætspil og pizzaslices ;)
I går skulle der lige overståes en smule arbejde, så var der lidt landskamp på Ryans med kæresten, og aaaaaaaaaaalt for mange shots til happy hours på Zapp. Og mindsanten om ikke den stikker af igen i dag? Der er semesterstartfest for IVK'erne Nedenunder på uni i aften, så vi ligger stærkt ud med aftensmad på McD (ja, vi har tømmermænd endnu, så vi må gerne!) og øl på Sir Club, før vi joiner Nedenunder.
Skal godt nok arbejde i morgen, men brude nok kunne klare begge dele (:

Jep, det stikker helt af det her, men man har vel kun studiestart 1 gang eller 2? xD
Pyh ha, nu skal jeg allerede ud af døren igen. Shit vi har det sjovt, men glæder mig nu også, til vi sætter tempoet lidt ned igen hehe :b

lørdag den 31. august 2013

RUStur #2

Det er meningen at håndklædet skal forestille Terry. Ikke helt så vellykket som planlagt hehe :b
Så er jeg endnu en gang hjemme fra RUStur, og sikke en tur det har været!

Vi har tilbragt tre skønne dage i Visby feriecenter, hvor jeg også var sidste år med journalistik. Jeg har på ingen måde tal på, hvor mange gange jeg har måttet forklare folk, hvorfor jeg ikke længere går på jour, men alle har været meget forstående, og så tror jeg muligvis også det lidt var en trøst for en del af dem, da mange også havde overvejet det (:

Jeg tror aldrig jeg har haft så mange succesoplevelser på så kort tid. I tirsdags havde vi casearbejde for første gang, hvor vi i grupper skulle komme med vores bud på relanceringen af Albanis Giraf Øl - og min gruppe vandt! Hvis I en gang i fremtiden hører om begrebet "Giraffic Park" (og det gør I, for de er gået i gang med at videreudvikle det på Albani!) så bare vid, at jeg var med til at udvikle det! VILDT!
Derudover, så kom jeg i den absolut fedeste gruppe på RUSturen, og med vores kombination af skills, fantasi, forståelse af temaet, fantastisk kampråb og ikke mindst ufattelige fedteri for tutorerne formåede vi at vinde årets RUStur på IVK. Oh yeah! Glæder mig så meget, til vi skal inkassere vores præmie (:

Derudover vandt en fra min gruppe også "årets humørspreder" og en anden "årets udklædning" for hendes Cruella Deville. Vil bare lige indskyde, at jeg var meget tæt på selv at nuppe den pris, for min fortolkning af Tintin, som I kan se ovenfor hehe ;)

Jeg har mødt de skønneste og sjoveste mennesker, og glæder mig vildt meget, til vi skal give den gas fra på mandag (:
Eneste minus ved turen? Av hvor har jeg haft mange tømmermænd :b