Anmeldelse - Dallas Buyers Club

I tirsdags var jeg inde og se en film, som jeg havde glædet mig til at se i over et år. Lige siden jeg første gang så billeder af Jared Leto som karakteren "Rayon", og ikke kunne genkende ham. Jeg fik alle mine forventninger indfriet og mere til.

Filmen foregår i 1985, og handler om den stærkt homofobiske daredevil Ron Woodroof (spillet af Matthew McConaughey), som får konstateret HIV. I datidens verden var det bestemt kun en sygdom bøsser kunne få, så hele Rons verden bliver vendt på hovedet, da han får at vide, at han har 30 dage tilbage at leve i. En sandhed han nægter at acceptere. Derfor tager han selv initiativ til at finde en behandling, som kan holde ham i live. Sygdommen bliver en øjenåbner for ham, og medfører bland andet et stærkt venskab med den transseksuelle Rayon (spillet af Jared Leto). 

Jeg skal gerne indrømme, at jeg nok aldrig var taget ind og se filmen, hvis ikke det var fordi Jared Leto havde den bærende birolle. Men hans indsats skal tilgengæld heller ikke undervurderes. Han har indtil videre vundet over 30 awards for sin imponerende rolle, og er nomineret til en lang række endnu - her i blandt en Oscar for bedste mandlige birolle. Jeg har fået et helt nyt syn på manden efter at have oplevet ham i denne rolle. 

Selvom de andre naturligvis også spiller fantastisk, kan jeg ikke lade være med, at være ekstra imponeret over Letos præstation. Man er på intet tidspunkt i tvivl om, at han er en kvinde fanget i en mands krop. Det nåede det punkt, hvor jeg blev forvirret hver gang de sagde "ham" om ham, for han var jo en kvinde?
Især én scene imponerede mig vanvittigt meget. En scene, hvor Rayon skal mødes med sin far. Af respekt er han trukket i jakkesættet, har droppet make-up'en, og har sat håret op. Han ligner en mand, men han er stadig en kvinde. Der er ikke skyggen af tvivl, og det er både flot og sindsygt rørende.

Jeg måtte anstrenge mig voldsomt for ikke at bryde ud i ustoppelige tårer gang på gang. 

Både McConaughey og Leto gennemgik ufatteligt vægttab for deres roller som HIV-ramte mænd, og det ses tydeligt! De ses begge gentagne gange i meget lidt tøj, og det er forfærdelige syn. Deres kroppe er fuldstændigt udmagrede, og det gør vitterligt ondt at se på dem. 

Jeg er på ingen måde i tvivl. Den her film skal have 5 ud af 5 på min skala. Det var en fantastisk rørende film af den slags, hvor man føler, at man lærer noget. At man bliver til et bedre menneske.
Filmen åbnede mine øjne for Jared Leto som skuespiller og ikke bare musiker. For Matthew McConaughey som seriøs og rørende og ikke bare provokerende og halvnøgen.
Jeg vil klart anbefale denne film til alle, som kunne tænke sig at gå ind i biografens mørke, og komme ud i lyset bare en anelse forbedret.