Livet der går

Selfie-tiiiiiiiime!

Jeg er stadig absolut vild med min frisure fra Frankfurt. Min indre opmærksomhedsluder soler sig i de mange kommentarer fra forbipasserende, og generelt set er jeg bare helt vild med at have fået en del af mit rå look tilbage. Kan slet ikke forholde mig til hvor mild jeg så ud, da jeg var blond sidste sommer. Problemet er bare, at udgroningerne for alvor er begyndt at vise sig, men hvordan kan jeg gå tilbage til almindeligt kedeligt hår, efter at have prøvet det vildeste?

And in other news: jeg ved godt at jeg har filosoferet over det tusinde gange før, men jeg gør det altså lige igen. Det er så fantastisk, hvor optimistisk man kan være, bare fordi det er godt vejr. Jo, jeg er da stadig bitter over skuffende resultater og alment bøvl her i livet, men så er den altså heller ikke længere. Jeg har fået afløb for mine frustrationer, så er den skid barberet.

Synes jeg har været dygtig i dag. Det gode ved at forberede sig på mundtlige eksaminer er, at det meste kan gøres med bøger. Det betyder, at jeg har kunne ligge i mosen med mine tekster hele dagen, og læst så det drev. Kan godt mærke, at jeg ikke ligefrem er i træning med det der faglitteratur. Det går virkelig langsomt, men det går dog fremad! Og jeg tror så småt, jeg er ved at have styr på det vigtigste. Har lige i morgen, til at finde ud af det sidste, og så er det ellers i krig onsdag. Jeg er fortrøstningsfuld, og tror på at det kan lade sig gøre!

Nu savner jeg bare snart en rigtigt god undskyldning for at dresse mig op - gerne i selskab med nogle dejlige damer. Drømmer om lange, lyse nætter med lækre cocktails og skønne samtaler. Mon ikke der bliver tid til det på den anden side?