onsdag den 25. juni 2014

Livets små glæder #5

Jeg er så småt begyndt at vænne mig til, at sommerferien for alvor er i gang, og jeg nyder det. Så jeg synes jeg vil dele nogen af de seneste par dages højdepunkter med jer.

Sommerferien blev i torsdags skudt i gang med en kæmpe sjov, men alt for fuld aften. De dejligste damer og drenge var selskabet til en fantastisk aften/nat. Kan afsløre, at det er så længe siden jeg har været i byen i Odense, at jeg ikke vidste, at Heidi's var begyndt at servere gratis fadøl. Bum bum, fem øl på en time plus en masse Gin Hass, og så var Skille ellers godt pløret. Av av av mit hoved gjorde ondt næste dag..

For at gøre godt bedre blev lørdag aften tilbragt i selv samme dejlige damers selskab med mad, vin og snak ad libitum. Der er nu stadig intet bedre, end når vi kan samles så mange som muligt, og bare være.

Opdagede ved et tilfælde, at der var billige løbesko i Føtex. Mine gamle gik i stykker for efterhånden et halvt år siden, og det var generelt på tide, at de blev pensioneret. Så jeg gik all in, og købte de mest farvestrålende sko ever. Og så fik jeg ellers endelig slæbt min røv ned i det fitnesscenter igen. Der er seriøst gået næsten tre måneder! Gik helt ned efter det der hovedpine-halløj. Blev heldigvis positivt overrasket. Havde frygtet det værste, og forventede et kvarter med en gennemsnitshastighed på 7 eller noget ligeledes tragisk, men det gik overraskende godt. Nu skal jeg bare ordentligt igang igen, og holde det ved lige.

Og og og!!! Så fik jeg en SMS i aftes om en spontan biograftur, og det krævede ikke rigtigt den store overvejelse. Et hop, et par skridt og en tur med MasterCard'et, og så sad vi ellers i biffens plyssede sæder, og kunne endelig se filmatiseringen af The Fault In Our Stars. Jeg elskede bogen, som jeg indhalerede på en dags tid, selv med dundrende hovedpine. Den er så fantastisk og rørende, så jeg frygtede virkelig filmatiseringen. Kunne de gøre den ære? Svaret er et rungende ja! Vil ikke plapre for meget om den her. Jeg vil bare sige, at jeg er utroligt glad for, at jeg valgte ikke at tage mascara på i går. Den er så smuk.. Se den!
Er imponeret over, hvor mange mænd der lagde an på mig på vejen hjem, taget i betragtning at næsen stadig løb og jeg praktisk talt stadig havde tårer løbende ned af kinderne haha.

Derudover har ugen budt på endnu en booking som hårmodel (det lyder efterhånden som noget jeg rent faktisk laver haha), afslutningen af endnu en bogserie og hyggelige aftener i selskab med ham der kæresten.
Weekenden står på en hyggelig tur til Hasmark, hvor vi skal besøge venner i sommerhus, kærestes kammerat der bliver færdigudlært smed og en lille tjenertjans med søster, så mon ikke det nok skal blive ganske udmærket endnu en gang?

2 kommentarer:

  1. Det lyder som om du virkelig nyder at have ferie! Det er jo også fantastisk dejligt :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er det virkelig! Nu må det bare gerne blive ordentlig sommer igen, tak :b

      Slet