Et saftigt eventyr

Jeg har rigtigt været oppe og slås med Post Danmark i dag. Nujh, hvor blev jeg irriteret! Min kæreste og jeg bestilte en vare den anden dag og fik at vide, at den ville blive leveret i dag. Da jeg kiggede pakkens Track & Trace i morges gik alt efter planen, så jeg satte mig pænt til at vente på dørklokkens bimlen. Timerne gik, og et par timer efter vores normale posttid tjekkede jeg T&T igen. 'Forkert adresse' stod der. A hva?! Nu har vi endelig fået navn på den forbandede postkasse, og nu kan I pludselig ikke finde os?
Grrr jeg blev gal, så jeg fik med det samme fat i en PD-medarbejder. Han beklagede fejlen, og sørgede for at den ville blive forsøgt genafleveret på mandag. Øv, øv, øv! Nu havde jeg jo lige glædet mig til, at vi skulle lege med vores nye legetøj i weekenden.

Spol cirka syv timer frem, og jeg sidder godt plantet på sofaen med mine tidligere medkollektivister i fuld gang med endelig at se de sidste afsnit af Doctor Who. Og det var rigtigt godt! Doktoren græd, og vi var lige på nippet til at græde med, da det pludselig banker på døren, hvilket i sig selv er sært, da folk skal lukkes ind i opgangen. Jeg farer op af sofaen, stamper hen over stuegulvet, flår døren op og skal lige til at rive hovedet af vedkommende der vover at forstyrre! Uden for døren står så det sødeste, mest forvirrede (og storsvedende) postbud jeg nogensinde har set, med min pakke under armen. Jubiiii, så endte det alligevel lykkeligt!

Den anden dag fik jeg sagt, at vi snart skulle have en større frugtskål, men det bliver bestemt ikke noget problem længere!

Og denne gule fætter kan vist komme pension nu. Den har også gjort det godt.

Massere af skønne frugter til mig!

Men hvad var der så i den famøse pakke? Jamen der var da selvfølgelig en slow juicer!

Min kæreste har været en sjov fætter på det punkt. Lige siden Louisa Lorang første gang var i Go' Morgen DK og lave juice har jeg drømt om også at have sådan en krabat stående i køkkenet. Vi er alt for dårlige til at få alle de der vitaminer man har brug for, og juice er bare lækkert mere eller mindre lige meget hvad du gør ved det. Og Emilys uendelige juiceri har på ingen måde gjort drømmen mindre, men hver gang jeg har nævnt det for min kæreste har han bare lavet smil-og-nik-finten, og så endte samtalen ligesom dér.
Da vi så i Prag var på café bestilte jeg et glas friskpresset æblejuice og snakkede om, hvor dejlig en måde det var at få et vitaminindskud på. Efter et par minutter begynder min kæreste pludselig at spørge ind til, hvordan den her juice var lavet, og hvad en slow juicer egentlig kunne bruges til. Og bum, før jeg vidste af det var han helt besat af tanken om at eje sådan én.

I min kærestes verden er der heldigvis sjældent langt fra tanke til handling, så den helt store jagt gik straks ind, og efter en del research fandt vi frem til denne model fra Wilfa. Den har fået gode anbefalinger, og prisen var langt den bedste (læs: mest SU-venlige), så nu står den altså og pryder på vores køkkenbord. Klar til at kværne alverdens frugter og grøntsager til lækre drikkevarer. Det er lige før jeg helt glæder mig til at stå op og lave juice i morgen tidlig hehe.