Lidt om livet

Jeg tager bussen på arbejde i dag. Jeg tør simpelthen ikke andet, efter at jeg var ved at blive kørt ned TO GANGE i går, alene på vej derind. Først var det en skraldespand, som vinden havde fået fat i. Den fløj hen over cykelstien og ud på kørebanen. Som det gode menneske jeg er, rykkede jeg den ind på gårdspladsen igen. Det var et ret ømt syn, for min cykel har intet støtteben, så jeg var nødt til at holde den i den ene hånd, mens jeg trak skraldespanden med den anden. Pluspoint på karmakontoen, ikke?
Det var der en billist som ikke mente. Jeg skulle over det sidste kryds før mit arbejde. Der var rødt, så jeg trillede stille og roligt, og trak ud midt på den bane jeg kørte i, så billisterne vidste at jeg skulle lige over, og ikke til venstre. Men billisten her ville altså foran mig, og højst ti meter fra stoplinjen kører han så tæt op af mig og lige ind foran mig med fuld fart. Jamen tak for at give mig et hjerteanfald og nær vælte mig af cyklen, det er da helt i orden. IDIOT!

Så derfor tager jeg bussen i dag. Og fordi det regner. Og det er mega svært at cykle med et forstuvet håndled. Og jeg er ret sikker på, at min cykel er ved at være flad, og jeg gider ikke pumpe den. Så doven er jeg bare haha.

Nå, men jeg ville sådan set bare lige vise jer de her billeder jeg fandt, fra da vi holdt tøsefødselsdag for min veninde for en måneds tid siden. Vi spiste på Chino's, og så tog hjem til mig til gaver, kage og drinks, før vi tog videre i byen. Jeg havde lavet et lille blåbær tema, men jeg havde glemt at det er muldebær man får herhjemme, så drinken blev ikke pæn som jeg havde håbet. Pigerne brokkede sig dog ikke, og det var stadig pænt, så jeg tror det gik.
Jeg brugte en evighed på at bage denne Cheesecake-brownie med "blåbær", og den var ret fantastisk, hvis jeg selv skal sige det. Vi spiste i hvert fald til vi skammede os, og så spiste kæresten og jeg resten dagen efter haha.

Det der med tøsehygge er generelt noget som jeg føler, at jeg får alt for lidt af. Det er som om, at lige meget hvor ofte vi ser hinanden, så savner jeg dem stadig ufatteligt meget, og ville ønske at de kunne materialisere sig foran snuden på mig med det samme. Helt ærligt, hvem drømmer ikke om at se sine veninder lige så ofte, som pigerne gør det i SATC? Men jeg synes nu at vi har været gode til at huske hinanden her henover sommeren, selvom vi alle sammen har haft travlt med livet. Og sidste på måneden stikker vi af til det nordjyske i mere eller mindre isolation. Så burde vi kunne få fyldt lagrene en smule, inden hverdagen tager over igen. Det bliver skønt!