"Jamen jeg spiser nærmest aldrig slik" siger han. "Det er kun når jeg er på skole" siger han. Hvilket han jo så var hele den første måned vi boede sammen - altså næsten halvdelen af totalttiden indtil videre. Og når han spiser slik, skal jeg jo også lige have et stykke. På den måde bliver hans undtagelsestilstand jo så til min hverdag. Flot Skille, så hoppede du bare lige i fælden endnu en gang, hva? Og så har jeg ikke engang talt alle de gange med, hvor vi lige skulle kærestehygge og have lidt is eller andet godt. Fuck..
Har jeg fortalt, hvor meget jeg elsker min kærestes Royal Copenhagen kopper? De fungerer også udmærket som skåle hehe |
Te, gulerodsstave, mandler og rosiner. Så bliver det ikke rigtigt nemmere at snacke med god samvittighed. |
Af andre life-hacks kan tilbyde informationen, at du ikke skal stole på fitnesscentrets ure, hvis du lige vil snuppe en løbetur før yogatimen. Det burde måske have været lidt et tegn fra starten, at klokken var 20.40 på deres ur, taget i betragtning at timen skulle begynde klokken 19.00. Jeg fik pludselig en anelse travlt med at få losset min røv ind i holdsalen kan jeg afsløre.
Jeg har faktisk endnu et yogarelateret life-hack: lad være på cramp day! Naturen er bare imod os på alle måder den dag, ofte også med hensyn til... skal vi kalde det luftvejene? Det kræver altså dobbelt koncentration at lave yogaøvelser og klemme ballerne sammen intenst sammen i over en time..
Kald det bare public service, nu er rådene i hvert fald givet videre, og I kan ikke komme og sige, at I ikke er blevet advaret.
På trods af dagens små uheldigheder, så var den der ellers bare igen her til aften. Den der følelse af inderlig lykke baseret på mere eller mindre ingenting. Yoga, en lille gåtur hjem inklusiv vending af verdenssituationen og det faktum, at jeg kan gå fra gågaden til min lejlighed på 30 sekunder. Det er pænt meget det jeg har drømt om hele mit liv, og det er mindst lige så fantastisk i virkeligheden, som det var i min fantasi.
Det var bare lige det jeg ville sige. Nu må jeg hellere hoppe i køjen, før jeg springer på de der Nesquik igen!
Åh, det bedste er bare, når livet er god ved en! :)
SvarSletI hvert fald på den der 'når enden er god er alting godt'-måde :b
Slet