Har haft den sjoveste samtale med en bankmand i dag. Jeg ringede til dem fordi jeg skulle skifte bank, og jeg ved godt at de får penge for det, men de lød bare så glade, da jeg sagde at jeg gerne ville være kunde hos dem. Tror jeg snakkede med den kære Patrick i over en halv time, og det var bare drønhyggeligt fra start til slut. Hvem vidste at banksager kunne være dét? Hvis det er standarden, så tror jeg helt sikkert, jeg bliver glad for min nye bank. Generelt skal det bare lyde et kæmpe hurra herfra, for folk der er glade på deres arbejde!
I går konkluderede jeg, at jeg var rask nok til at pakke tasken og tage en tur på Engen til Zulu Sommerbio sammen med de to dejlige damer på billedet ovenfor. Nujh det var hyggeligt med film på græs og tonsvis af gratis godter. Mums! De viste American Hustle, og den havde jeg faktisk glædet mig til at se, for jeg har hørt meget godt om den. De var bare så længe om at komme i gang med filmen, og så valgte de at holde pause undervejs en time inde i filmen. Det er altså ikke ret smart, at de sætter lærredet op lige foran Skovsøen. Sådan nogle søer danner jo sygt kold luft nede i en dal som Engen om natten. Py ha der var koldt! Jeg troede faktisk bare det var luften, der var sådan, men hele vejen hjem var temperaturen dejlig, så det må have været søen der gjorde det. De burde rykke arrangementet til Ansgar parken eller Mosen, hvis I spørger mig. Indtil da, så vil jeg prøve at huske mere tøj og flere tæpper næste år hehe.
Nå, men pointen var, at vi altså endte med at gå halvvejs gennem filmen, som de 60-årige damer vi nu engang er. Helt ærligt, klokken var 23 og de var kun lige nået halvvejs haha.
Hmm, jeg bliver nødt til at opstøve resten af filmen på et tidspunkt. Det er akavet ikke at have set den færdig..
I er altså nogle søde basser - også med piber :b
SvarSletDu er også ret sød - selv uden pibe ;)
SletSøde typer :)
SvarSletOg nederen de holder pause midt i filmen, så skal man måske lige overveje en gang til, om jeg gider at tage til det, når det kommer her til København.
Men godt I hyggede jer alligevel :D
Altså det gav i og for sig god nok mening med den pause (og den var kun på 10 minutter), vi var bare generelt ikke ordentligt forberedt på aftenen. Hvis vi havde vidst, at man skulle forvente forsinkelse, og at der blev så koldt, så havde det været helt fint - især med at det gratis slik :b
SletDet gjorde vi i hvert fald (: