tirsdag den 8. juli 2014

Skille alene i verden

Sådan følte jeg mig i hvert fald ret meget den anden aften. Brugte hele dagen på bare at være doven og fede den, mens min kæreste rendte rundt og fik pakket de sidste ting. Og så kunne jeg ellers smide ham på et tog og væk i 10 dage. Havde på mystisk vis fået tiltusket mig en anelse tømmermænd aftenen før, så det spillede også ind, men jeg blev sgu helt sentimental da vi skulle sige farvel. Nu har jeg jo lige vænnet mig til at have ham i nærheden hele tiden, og så forlader han mig bare. Mega øv..
Så jeg måtte jo finde på noget andet, at få tiden til at gå med. Derfor satte jeg mig ned til åen og nød bare udsigten, vandet og min bog. Bum! Man er aldrig helt ensom, når man har sine fiktive venner med sig, vel?

Jeg har også bare stoppet min dage med aktiviteter, nu her mens han er væk. Jeg duer ikke til at være alene, så jeg kan jo lige så godt bruge tiden på alle de ting jeg normalt ikke gør, når han er hjemme. I skrivende stund sidder jeg derfor i Holstebro(nx) og feder den med min ældste veninde. Lidt pinligt at hun har boet heroppe i halvandet år, og det er første gang, jeg besøger hende. Men der er bare så langt herop! Urgh, det tog jo 2½ time i går. Gaaaaaaab..
Når jeg så kommer tilbage til Fyn, er det vidst også ved at være på tide at se mine forældre igen, så dem smutter jeg også lige hjem til i et par dage. Det bliver meget godt med et par dage på landet, og så har gratis mad jo aldrig været af vejen hehe.

Krydder det hele med et par tøsekomsammener, og så tror jeg næsten jeg har formået at få det bedste ud af en uge uden manden. Der er aldrig noget, der er så skidt, at det ikke skal tørres op!

4 kommentarer:

  1. Åh altså. Jeg hader også at være alene hjemme i længere tid af gangen: det gælder altid om at planlægge så mange aktivteter, som overhovedet muligt. Men sikke da nogle hyggelige planer det er blevet til, for dit vedkommende :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er helt sikkert vejen frem. Nyder nu også livet med lidt mini-ferier (:

      Slet
  2. Nårh Skillesen. Godt du har nogle der kan passe dig, og det er jo heller aldrig af vejen ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, det er sgu godt nok ikke at være helt alene. Og det er jo altid dejligt at blive lidt forkælet :b

      Slet