tirsdag den 3. december 2013

Anmeldelse - The Hunger Games 1 + 2 + 3

Okay, som I måske fornemmede i går, og har kunnet se på Instagram, så har jeg været ret opslugt af ét bestemt univers de sidste par dage. Det er ikke meget løgn, hvis jeg siger, at Suzanne Collins The Hunger Games har været i mine tanker 90 % af tiden mellem torsdag aften og mandag eftermiddag.

Under normale omstændigheder ville jeg nok have fortrukket at anmelde hver bog for sig, men eftersom det gik så stærkt med at læse dem, får I dem nu på én gang. Ingen spoilers!

Historien kort fortalt handler om et postapokalyptisk samfund et sted i det nuværende Amerika. The Hunger Games er en årlig begivenhed hvor børn tvinges til at slå hinanden ihjel for deres egen overlevelse. Og for de riges underholdning. Spillet arrangeres af styret i the Capitol for konstant at minde landets 12 distrikter om hvem der har magten. Det er naturligvis i dette spil vores heltinde Katniss Everdeen befinder sig gennem de tre bøger, og herfra hele historien udvikler sig.

Collins arbejder med en helt klassisk historie om pigen der er fanget mellem to fantastiske mænds kærlighed uden at vide hvad hun vil. Helt uklassisk bliver hun dog også utallige gange sat i dødelige situationer, hvor hun tvinges til at slå uskyldige mennesker ihjel og stå i spidsen for en revolution i en alder af bare 17 år!

Når det gælder fiktion er jeg dybt pladderromantisk, så det knuser mit hjerte hver gang Katniss er fanget mellem Peeta og Gale. Det skærer dybt, hver gang hun vælger den (i mine øjne) forkerte i forsøget på at gøre det rette. Og endnu værre er det, at hun gang på gang bliver trukket endnu dybere ind i et spil, som hun på intet tidspunkt ønsker at være en del af. At hun som tiden går bliver mere og mere ødelagt af at se sine venner dø. Og at hun gradvist opgiver alt håb om nogensinde at vende tilbage til livet.

Det imponerende ved disse bøger er hele kombinationen af utrolige kampscener, som konstant tvinger dig til at vende den næste side, sammen med de hjerteskærende dialoger, som er umulige ikke at  leve sig ind i. Jeg var konstant tvunget til at læse videre i håbet om, at hun snart ville nå det famøse lys for enden af tunnelen. Jeg kan dog godt afsløre (uden at sige for meget), at hver gang hun nærmer sig bliver hun slynget tilbage til - og langt forbi - start.

Collins gør brug af alle de billigste trick, men de virker, og det er det vigtigste for min historiehungendre hjerte. Bogens sidste 40 sider blev et kapløb for at finde ud af, om den vitterligt endte lykkeligt eller ej!
Jeg mangler dog at få nogle enkelte huller udfyldt. Det nævnes meget kort, at Panem (landet) er opstået efter apokalypsen, men mere får vi aldrig. Hvad skyltes den? Hvordan opstod Panem? Og hvad med resten af verden? Konstant fremstår det som om, at det er det eneste sted tilbage i verden. Hvilket også ville være fint nok. Hvis det var en 100 % fiktiv verden. Men der står i bogen at landet er bygget på resterne af Amerika, så resten af verden må jo også være derude et sted. Og så kunne de jo bare flygte dertil..
Dét og et par andre ulogiske småting er det eneste der kradser, i en ellers fantastisk historie.

Den får 4 ud af 5 i min bog. Det er virkelig et fængende univers, men der er bare stadig små steder hist og her som irriterer mig. Slutningen virkede forhastet. Jeg ville gerne have haft bare et par sider mere til at runde historien ordentligt af. Og så skulle epilogen fucke af helvede til, for det var da corny ud over alle grænser! Men jeg elskede historien hvert sekundt, universet er (næsten) perfekt, og jeg har ufatteligt svært ved nu at skulle slippe det hele..
Det vigtigste jeg kan sige om serien er nok, at den har efterladt mig med så utroligt mange tanker og følelser, så det er helt umuligt at sætte ord på det hele. Og det er dét der kendetegner en god roman i mine øjne. Det er sjovt at tænke på, at jeg for 14 dage siden var ret ligeglad med Hunger Games. Så kom den nye film. Og nu ville jeg ønske, at der var uendeligt meget mere! (:
Derfor må det afsluttende spørgsmål på dette monsterindlæg være: hvilket univers skal jeg kaste mig ind i nu? (:

7 kommentarer:

  1. Har et bud, men er ikke sikker på at det vil falde i din smag :p

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, du får det til at lyde som om det er Marie Key på bog eller noget :b
      Kom med det - jeg kan jo altid bare sige nej tak xD

      Slet
    2. Haha, tænkte netop lige det samme ;)
      Jeg tænker Jakob Ejersbos Afrika-trilogi. Det er måske nok lidt langt fra Hunger Games, men det er klart den seneste serie jeg har været fuldstændigt opslugt af! Barsk, rørende, tankevækkende og godt skrevet :)

      Slet
    3. Det er sjovt, der er utroligt mange der har snakket om den på det seneste. Blev bare aldrig rigtigt grebet af Nordkraft, så har svært ved at se det ske :b
      Men godt bud ellers (:

      Slet
    4. Synes faktisk også at den her var mange længder foran Nordkraft, hvis jeg skal være helt ærlig :)

      Slet
  2. Hunger Games er så fantastisk. Og man lever virkelig i bøgerne, mens man læser dem. De er så fuldstændig altopslugende.

    (Dog undrer jeg mig lidt. Er du 'Team Gale'? (haha). Jeg har selv altid foretrukket Peeta, han er så sød og kærlig.)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er skønt! Ville ønske det kunne fortsætte meget længere!

      Og, nej. Jeg er helt sikkert Team Peeta! Men hun skifter jo mening som vi andre skifter sokker, så naturligvis vælger hun af og til den "forkerte" :b

      Slet