torsdag den 23. oktober 2014

Det store flytteprojekt

Apropos det der med beslutninger, som jeg snakkede om i går, så har der faktisk været endnu et tilfælde af min sære beslutningsproces her på det seneste.
Jeg har længe gået og overvejet, om min fremtid mon ikke lå hos WordPress i stedet for Blogger. Jeg har været dybt frustreret over, at layoutfunktionen simpelthen har været på strejke, jeg har haft et sært tilfælde af noget der mindre om virus, og den famøse sidste dråbe i bægeret kom her under readathon. App'en til Android er simpelthen ikke god nok. At blogger over den, er noget af det mest frustrerende jeg nogensinde har prøvet, så det kan umuligt være værre hos WordPress.

Jeg har derfor valgt at flytte, og processen er allerede godt i gang. Jeg vil fremover være at finde på
hvor jeg har oprettet mit nye onlinehjem. Alle indlæg skulle være flyttet, og jeg arbejder på at få rykket jer skønne bloglovin følgere helt automatisk også, men det er noget der skal gøres manuelt. 

Jeg har desværre endnu ikke fundet en magisk måde, hvorpå jeg automatisk kan videresende al trafik herfra og dertil. Hvis det kan lade sig gøre, så får jeg det fikset. Hvis ikke, så er det desværre sådan det må være.

Jeg håber i hvert fald meget, at I vil følge med mig over på WordPress, og synes godt om mit nye look.

Vi blogges

onsdag den 22. oktober 2014

Beslutninger

Prøv lige at tjek mine græskarhoveder i år! Jeg er mega stolt. Indtil sidste år lavede jeg altid bare hoveder på niveau med en 5-årig, men de sidste par år har jeg rent faktisk gjort en indsats. Det er lidt vildt. Min mor ville så gerne have et stort hoved der spiste et mindre, og jeg ville gerne have et der mindede mig om Filurkatten fra Alice i Eventyrland, så dét er hvad jeg har arbejdet i mod. Synes da det gik okay?

Men det her indlæg skal egentlig slet ikke handle om græskarhoveder. Faktisk skal det handle om noget helt andet, og lidt mere alvorligt.
Det er nemlig gået op for mig, at jeg konsekvent gennemgår en utroligt besynderlig proces, når jeg tager store beslutninger. Første gang jeg opdagede det var, da jeg gik fra min eks sidste forår, og det skete igen kort efter, da jeg besluttede mig for at droppe ud fra journalistik.

Jeg får som regel en ide. En form for løsning, på det problem jeg render rundt med. Det er sjældent en løsning jeg har gået og drømt lyserøde drømme om, men som regel kan jeg klart se de ubestridelige fordele ved løsningen i forhold til den nuværende situation. Idéen slår rødder i min bevidsthed, og bliver hurtigt en dominerende del af min tankegang. Det sjove ved hele situationen er, at jeg ud ad til går og siger at jeg 'overvejer den her løsning', hvilket også er hvad jeg siger til mig selv. Officielt. Men i virkeligheden, så tager jeg faktisk beslutningen allerede i det øjeblik, hvor jeg indser, at løsningen i bund og grund er bedre end situationen. Løsningen kommer til mig, og nærmest i samme øjeblik er beslutningen taget. Men fordi det ikke ligefrem er en lykkelig beslutning, bilder jeg mig selv og alle andre ind, at jeg stadig går og tænker over det. I bund og grund er det bare en løgn. Jeg har for nyligt gjort det igen, men i stedet for endnu en gang at trække det i langdrag, har jeg besluttet mig at indrømme det for mig selv nu.

Jeg har egentligt i mange år drømt om at tage et semester i udlandet. Komme ud og opleve verden, forlade mig comfort zone og få en ordentlig en på opleveren. Det har faktisk slet ikke været noget spørgsmål, om det skulle ske. Sådan var det bare. Bum!
I løbet af de sidste par år har jeg dog måtte indse, at jeg ikke er lige så hårdfør, som jeg ville ønske. Jeg har brug for mine støttepiller, og jeg skal ikke udsætte mig selv for særligt meget pres før jeg bukker under. Og nu hvor realiteterne omkring et udlandsophold endelig er begyndt at gå op for mig, har jeg indset, at det ganske simpelt ikke er noget jeg kan overskue. Ansøgningsprocessen, økonomien, selve rejsen, ensomheden, studiepresset. Sammenlagt løber det op i langt mere, end min stakkels mentalitet kan holde til.

Så jeg har altså taget beslutningen om, at droppe udlandsophold for nu. Hvem siger også, at lykken findes i udlandet? Jeg har fandme meget skønt og uerstatteligt herhjemme, som jeg slet ikke har lyst til at forlade. Den kommer til at stå på Odense for mig på ubestemt tid, og det har jeg det faktisk rigtigt godt med at tænke på.

I heart Odense :)

tirsdag den 21. oktober 2014

Når man bor i byen...

... så er der bare visse ting, man ikke må gå ned på. Tålmodighed er én af tingene. Der er altid mange mennesker, så det kan være utroligt svært at komme frem af og til. Og hvis ikke man har tålmodigheden med sig, så bliver det hurtigt en laaaaang tur ned til fitness centeret. Tro mig! Jeg har prøvet det..
En anden ting er vilje. Åh hvor er det vigtigt at huske jernviljen før man går ud af døren. Især hvis man som jeg ofte skal direkte igennem gågaden. Hvis ikke man husker jernviljen, så risikerer man at gå direkte i fælden! Og det kan økonomien bestemt ikke holde til, i det lange løb.
En tredje ting, som er absolut uundværlig, hvis man bor i byen, er en cykel! Det er jo et genialt koncept. Du kan nemt og hurtigt komme til stort set alt, det er gratis (når først man har cyklen og den ikke er i stykker, altså) og så får man endda en smule motion af det. Det er jo hele tre ting. Det er næsten alt for galt!
Hvis man derimod ikke har en cykel, så kan det hele godt blive ret besværligt..
Som jeg har nævnt en gang eller ti i fortiden (og her og her bare for at nævne et par stykker!), så har jeg bøvlet ret meget med min cykel de sidste par år. Jo vist, det var også en ældre dame jeg havde at gøre med (20 år på de danske landeveje!), men efterhånden var hun altså blevet mere et bundløst hul, som jeg kunne blive ved med at stoppe penge i, end hun var et funktionelt transportmiddel.
Nå men alting har en ende og en regnorm den har to. Og nu blev det altså enden for min gode gamle cykel.

Jeg føler mig lidt som en kuvøsejæger ved at sige det, men tiden har længe været inde til at skifte den gamle model ud med en yngre. Som sagt, så gjort. Den der tidlige fødselsdagsgave fra mine forældre var nemlig penge til en ny cykel, som jeg kunne hente i SuperBrugsen i dag. Og hold da op for et cirkus - apropos tålmodighed. Ind i butikken, hente varen, 'Vi skal se noget gyldig billed-id.', ud af butikken, hjem og hente id, ind i butikken igen, hjem med varen, opdager at cykelkurven mangler, tilbage til butikken, hente varen, 'Jamen varen er allerede afhentet ifølge mit system?' Ja lille skat, det er det jeg forsøger at sige til dig. Det her er bare del to!
Heldigvis blev jeg (hovedsageligt) betjent at to yderst dygtige og behagelige medarbejdere, så det var ikke udelukkende en skidt oplevelse.

Men endelig, efter flere timers samlearbejde, en elendig brugsanvisning, samlen og skillen ad af smådele frem og tilbage i en uendelighed, for slet ikke at tale om en ellers yndig barbie-manicures død. Nu er hun her endelig, min nye baby!
Jeg er ret stolt af mit eget håndværk, hvis jeg selv skal sige det. Nu mangler jeg bare, at få noget luft i dækkene, og så kan jeg komme ud og give hende en prøvetur. Det bliver skønt!

lørdag den 18. oktober 2014

Læsemarathon 2014

Som nævnt vil jeg opdatere løbende om min læseproces i forbindelse med Dewey's Read-a-Thon. Iiiiih, hvor jeg glæder mig!
Har haft mareridt hele natten om at jeg glemte det, eller at tiden løb fra mig. Tror næsten jeg går for meget op i det her haha.

I får lige lidt behagelig musik til at komme i stemning med. Det er i hvert fald sådan mit døgn skal bruges!

13.55 Så er der kun fem minutter til det endelig går løs, og jeg kan næsten ikke vente. Den første kop te er brygget, kæresten er manet til ro med lidt fodbold og bøgerne ligger klar til at blive opslugt. Må man godt tyvstarte?

15.58 Computeren er sat til anlægget, så blogger fra mobilen nu, hvilket jeg allerede fortryder big time!
Anyhow: så kom vi endelig i gang med det store marathon. Jeg havde næs misset startskuddet, da jeg pludselig ville alt for meget på én gang. Der er nu gået to timer, og jeg er små 70 sider inde. Det er en sand fryd at læse Northern Light, og jeg glæder mig til at komme længere ind i det spændende univers.

20.22 Pyh, så blev det vidst tid til en frokostpause. Kæresten endte pludselig med også at være fanget i sin bog, og eftersom aftensmaden var hans opgave i dag blev det noget senere end planlagt. Nu har vi dog fået vores mad, og energiniveauet fik samtidig lige et par hakker op igen.
Siden sidst er min veninde endelig dukket op efter hun kunne flygte fra familie-tam-tam, så nu er tropperne samlet. Jeg er 183 sider inde, og historien har for alvor grebet mig. Skynder mig derfor at forlade computeren til fordel for Lyras eventyr!

03.47 Hold nu op, det er godt nok begyndt at blive hårdt det her.. Kan konstatere, at min ambition om at nå gennem hele serien lige fra starten har været alt for ambitiøs. Har først lige vendt sidst side i Northern Light, hvilket betyder at der er hele to bøger endnu, og 'kun' 10 timer tilbage.
Læsetempoet er faldet drastisk her på de sene timer, og jeg har mere eller mindre sovet mig igennem de sidste kapitler.
Ikke desto mindre elskede jeg virkelig bogen! Jeg føler virkelig, at jeg har knyttet et tæt bånd med Lyra på nuværende tidspunkt. Hun har sin kamp og jeg har min haha. Jeg er ret vild med, hvordan man rigtigt meget af tiden er i tvivl om, hvorvidt folk er gode eller onde, men alt det kan vi snakke nærmere om i en kommende anmeldelse. Lige nu ligger The Subtle Knife og kalder på mig, hvis jeg altså kan holde mig vågen.

04.44 Okay, min veninde sover tungt, og min koncentrationsevne er på et minimum. Alle der har deltaget før siger, at det er bedre at sove undervejs og have det sjovt så længe som muligt, så jeg tror sgu jeg hopper ind til kæresten i et par timer. Zzzz

09.41 Det blev en lidt længere lur en planlagt, men kunne bare ikke få mig selv til at stå op da alarmen ringede. Måske jeg bare skulle have lagt mig på sofaen i stedet for at gå ind i seng, men man kan altid være bagklog. Jeg er lidt ærgerlig over at være gået glip at de helt tidlige morgentimer, men på den lyse side føler jeg mig overraskende frisk og veludhvilet nu, så det er bare med at komme i gang igen!

14.00 Så nåede vi døgnets ende, og mit første readathon er overstået. Sikke et døgn. Overvurderede klart mine egne læseevner, og nåede 'kun' op på 512 sider. Det har været en kæmpe oplevelse, men tror jeg vil snuppe et par timer mere på øjet, før jeg for alvor evaluerer! 

torsdag den 16. oktober 2014

Dewey's Read-a-Thon

Det her indlæg har jeg glædet mig til at kunne skrive i over et år. Og nu er tiden endelig inde. Jeg er mere eller mindre ved at sprænges af spænding!

For godt og vel et års tid siden hørte jeg første gang om Dewey's Read-a-Thon. Det bliver afholdt hvert halve år, hvilket vil sige, at jeg faktisk allerede nu har misset to i den tid jeg har kendt til konceptet. Første gang skyldtes det, at jeg først hørte om det et par dage før, og derfor allerede havde lagt planer. Anden gang ramlede det sammen med arbejde og aftaler som bare ikke kunne aflyses. Men denne gang satte jeg kryds i kalenderen med det samme, og jeg er top klar!

Jeg hørte første gang om marathonet, da Rikke fortalte om hendes forberedelser til det halvårlige marathon, og jeg var med det samme solgt på idéen. Konceptet er i sig selv simpelt: du har 24 timer. Værs'go at læse!
Som den læsehest/nørd jeg er, blev min nysgerrighed allerede pirret dér, men da jeg læste mere om det blev jeg mere og mere draget. Et internationalt læsemarathon der samler folk over hele verden om noget så skønt og uskyldigt som læsning. Hvad man vil læse bestemmer man selv. Klassiske romaner, digte eller sonetter, moderne dystopians, tegneserier eller sågar lydbøger. Det er fuldstændigt ligegyldigt. Bare du sætter et døgn (eller så meget du kan nå) af, og giver dig hen til nydelsen af litteraturens verden.

Deweys' er din chance for med god samvittighed at lukke resten af verden ude, at få krydset et par bøger af din to-read liste, at få læst den der serie du aldrig rigtigt nåede, og til at udfordre dig selv og din læsning til de yderste. Og det er lige præcis det jeg vil gøre!
Jeg købte for et par måneder siden Phillip Pullmans 'His Dark Materials', som jeg har ønsket at læse siden jeg var teenager, men følte mig for gammel til sådan noget pjat. Stor fejl! Jeg har aldrig hørt andet end godt om serien, så nu skal det altså være.
Serien består af i alt 1.244 sider, hvilket jeg vil mene er realistisk at nå på 24 timer. Siderne har en overskuelig størrelse, og eftersom det jo er en form for børnebøger vil jeg tro, at sproget er overkommeligt. Derudover er historien fuld af magi og mystiske væsner, så jeg føler mig ret sikker på, at jeg har fundet det perfekte materiale til mit første Read-a-Thon.

Min plan er skamløst at kopiere Rikkes format og oprette et indlæg på dagen, som jeg løbende vil opdatere med mit forløb. Jeg har allieret mig med min veninde, så klokken 14 lørdag eftermiddag smækken vi måsen i min sofa og læser til vi segner.
Jeg har fyldt lejligheden op med te, pulverkaffe og sunde snacks, kæresten er instrueret i madlavning og ordensregler og der er sørget for rigeligt med hyggebelysning til de sene nattetimer.

Alt hvad jeg mangler nu er faktisk bare at få i morgen overstået, og så er det ellers tid til readathon! Jeg glæder mig næsten som et lille barn til juleaften haha.

tirsdag den 14. oktober 2014

All work and (almost) no play

Sidder lige her og har lidt kvalitetstid med min computer. Jeg synes det er ved at være ret længe siden, jeg sidst har haft det. Eller generelt nogen som helst form for kvalitetstid, faktisk.

Fredag nød jeg desperat mine sidste timer af frihed i hvad der føles som for evigt. Og de var alligevel ikke helt frie. Lidt morgenyoga var helt bestemt lækkert, men mega hårdt! Hurtigt hjem, og drikke en kop te med de gamle, som kom forbi med en tidlig fødselsdaggave. Super tiltrængt! Der kom lige lidt bonus på kontoen i og med, at de valgte at køre mig på uni til unddervisning, men det resulterede mere eller mindre bare i en nulstilling eftersom undervisningen selvfølgelig lige var en time længere den dag. 14 til 18 på en fredag siger du? Jamen lækkert..

Okay, det ville ikke have været det store problem, hvis det bare ikke lige havde været den fredag. Skulle være inde på Magasinet klokken 19 til endnu en tidlig fødselsdagsgave. Min kæreste havde nemlig givet mig billeter ind til Fuhlendorfs nye show 'For at gøre en kort historie lang', og det var helt sikkert dagen højdepunkt. Hold nu kaje, hvor var det sjovt! Den mand er simpelthen genial, jeg elsker virkelig hans humor. Hvis I får chancen, så tag ind og se det. Og hvis ikke, så se det når det en gang kommer på dvd, for det er virkelig sjovt.

Nå, efter showet var det lynhurtigt ind og få et pizzaslice, og så hjem og snuppe et enkelt afsnit Supernatural på sofaen. Og så ellers direkte i seng. Siden da har jeg mere eller mindre været gidsel i IKEA. Sådan føles det i hvert fald. Har alvorligt overvejet, om jeg ikke bare skulle campere i en af sengene oppe i sengeafdelingen..
Fra lørdag klokken 12 til i går klokken 20 har jeg arbejdet 28 timer! Det er altså ikke umiddelbart noget jeg er fan af. Skal af sted igen seks timer her i eftermiddag, men så har jeg heldigvis også fri i et par dage. Byttede min vagt torsdag væk, så nu mangler jeg heldigvis "kun" 10 timer på fredag haha.

Og hvad rager alt det her så egentlig jer? Ikke en skid, nu jeg tænker over det. Jeg har bare lige lyst til at klynke en smule, og have lidt ondt af mig selv. Og fortælle lidt om, hvorfor jeg pludselig blev stille igen.
I aften smutter jeg så hjem til min moar og efterårshygger med familien. De kloge siger jo, at det er efterårsferie, så hygge skal der til.

I mellemtiden kan I jo hygge jer lidt med endnu et lækkert nummer, som kører på repeat i min verden. Og som er fyldt med leg, fremfor arbejde. Som Matt Smith ville have sagt i rollen som The Doctor: GERONIMO!

Okay, jeg lover at skrue ned for mængden af indlejrede videoer nu haha.

tirsdag den 7. oktober 2014

Vil du med i biffen?

Jeg er sådan ret begejstret for det der med at gå i biografen. Faktisk er jeg så begejstret, at jeg allerede havde optjent mæste års VIP i NF Bio da det blev fornyet for et år siden. Jeg har derfor ikke arbejdet særligt meget i at huske kortet det foregående år, for der var jo ikke rigtigt noget at bekymre sig om.
Mit VIP-medlemsskab blev ganske som forudset fornyet i går, og på nuværende tidspunkt mangler jeg lidt over 4.000 point for at have optjent endnu et år. Mon jeg kan nå det haha?

Jeg må indrømme, at jeg synes det har stået lidt sløvt til på det seneste med de overvældende og fantastiske events her i Odense, men hvis man kigger på listen over kommende film ser det alligevel lovende ud. Jeg har i hvert fald samlet mig en lille liste over film jeg gerne vil se her i resterne af 2014.

Gone Girl
Nu har jeg set denne trailer i biografen et par gange, og den gør lige præcis hvad den skal. Den fanger mig, og lokker mig ned i de plyssede sæder endnu en gang.
Kombinationen af de dystre scener og den rørende musik, som vi jo alle sammen kender fra Notting Hill, skaber bare et eller andet ufatteligt dragende, og jeg glæder mig allerede til filmen kommer. Derudover er bogen bag bestemt også kommet på min to read liste. Filmen har præmiere 23. oktober. 

Interstellar
Denne her er jeg ikke helt sikker på, hvad jeg skal forvente mig af, og jeg er heller ikke 100% sikker på, at jeg ender med at se den i biografen, men den virker fascinerende. Jeg kan jeg ikke løbe fra, at jeg er en kæmpe sucker for dystopians, og når den så endda er af Christopher Nolan og har en skuespillerliste der sparker røv, så er det svært ikke at blive fristet. Filmen har præmiere 6. november.

Og så nærmer vi os efterhånden også tiden, hvor min teenagehjerte bryder i brand igen, og vi endelig får begyndelsen på finalen. Catching Fire gjorde et kæmpe indtryk på mig, og jeg tror og håber, at de endnu en gang har fanget hele bogens håbløshed. Traileren virker i hvert fald lovende, og jeg er på grænsen til tårer, hver gang jeg ser den. Filmen har præmiere 19. november.

Okay, denne her handler for mig nok udelukkende om hovedrolleindehaveren. Jeg har efterhånden i mange år været dybt forelsket i Robert Downey Jr., og er der så noget galt i at støtte hans karriere en smule? Jeg kunne i hvert fald godt tænke mig at se ham i rollen som kombineret bad-ass og flødefyr. Filmen har præmiere 27. november.

Det er umiddelbart dem, der trækker mest i mig lige nu, men indimellem dem findes der også titler som Dracula Untold (bare fordi det er Dracula), Dum og dummere 2 (Kan Jim stadig? Burde nok få set 1'eren først haha), The Riot Club (aner intet om den, men den ser fed ud), og så ender jeg jo nok også med at skulle se den sidste film i rækken om Hobitten.
Og så snakker vi ikke alt for meget om 2015 endnu, vel? Det skal nok stikke helt af, men indtil videre kan jeg med sikkerhed sige, at jeg går efter Oscar showet. Og så ender jeg stensikkert også med at se den famøse filmastisering om fifty haha. 

mandag den 6. oktober 2014

Livets små glæder #7

Selvom jeg måske godt kan være en anelse ramt af efterår og studiepres lige for tiden, så er mit liv stadig fyldt med de dejligste små øjeblikke for tiden. Jeg synes i hvert fald jeg har samlet en fin lille bunke at dele med jer i denne omgang
Jeg har fået en hyggeligt lille gave af kæresten, som vi helt sikkert skal tilbringe mange timer med her i de mørke timer
Jeg hygger mig i øvrigt gevaldigt med, at de der mørke timer allerede er begyndt at ramme morgenerne. Vi skal bare lige have investeret i nogle sengelamper, så jeg kan se noget, når jeg forsøger at stå op haha.
En stor del af al den hygge foregår i vores nye, fantastiske, kæmpestore sofa, som jeg elsker utroligt højt (yay for materielle glæder!). Det er denne model fra My Home, som vi fik 2.000 kroner billigere på et endagstilbud.
Derudover har jeg pyntet lejligheden med fine planter...
... og mig selv med make-up og palietter så jeg følte mig overordentligt fin til årsfesten.
Og i den andledning lagde jeg en neglelak der bare bliver ved med at holde. Tak til Emily for fantastisk guide. Aldrig har mine negle været så flotte så længe!
Og alt imens har naturen pyntet sig selv med de skønneste farver. Mosen og stien langs Odense Å er smuk mere eller mindre hele året, men jeg tror det er fysisk umuligt ikke at blive en anelse forelsket lige for tiden. Det er seriøst dansk natur til perfektion.

Jeg ved godt, at det er en slidt kliché efterhånden, at gå i staver over det smukke efterår, men ikke desto mindre er det sandt. Selvom det også kunne være lækkert, at leve i et mere eksotisk klima, så tror jeg aldrig for alvor, at jeg ville kunne undvære de dramtiske skift mellem årstiderne, vi har herhjemme.

søndag den 5. oktober 2014

Lad os høre noget mere disco!

Wuhuu, jeg har fået et nyt musikalsk crush! Det er det jeg elsker ved at høre P3. De spiller så varieret musik, at man altid kan opdage noget nyt. Sandt, man skal også lægge øre til en masse lort Sivas, men ret ofte kommer der noget vildt godt ud af det. Sådan har jeg opdaget meget lækkert musik gennem tiden, og denne gang blev det Too Young To Die. Tror umiddelbart de er meget nye, for jeg har ikke kunne finde ret meget om dem, men jeg elsker dem!

Jeg hørte nummeret Patrick Swayze her den anden dag, og de fangede bare min opmærksomhed lynhurtigt med teksten. Det er altså god humor! Hørte den lidt mere i fredags, og nu har jeg så lige hørt deres EP Goodbye Love. Og den er skøøøøn! Festligt, gode melodier og referencer til alt det bedste fra 80'er/90'erne (tror jeg, min musikhistorie er ikke vildt skarp). I hvert fald masser af moderne disco. Jo tak!

Bum, bum. Har ellers haft en ret stenet weekend. Jeg havde en mega sjov aften fredag, med søde typer fra studiet! At selve festen ude på uni så var mega buzz-kill, det er en anden side af sagen. Det vigtigste er, at vi havde det sjovt i hinandens selskab. Det er bare mega dejligt, at jeg lige pludselig har fundet det sted, hvor jeg hører til, når det gælder studierelationer uden for uni. Det er rart at føle sig lidt ekstra hjemme. 
Men altså, fest fredag betyder jo selvfølgelig tømmermænd lørdag. Og ja, jeg nåede så at spise junkfood fire gange i løbet af ét døgn. Ad! Jeg bliver nødt til at leve af salat i morgen...

.....

... det bliver simpelthen ikke bedre end det her i aften. Min hjerne er grød. Jeg er begyndt at skrive i cirkler.. Skal vi ikke bare sige, at I lytter til det der nummer? Så husker I kun, hvor god musikken er i stedet for hvor dårligt indlægget var. Så lover jeg højt og helligt, at skrive noget mere intelligent i morgen haha. 

fredag den 3. oktober 2014

TGIF

Wuhuu, det er fredag! Og sikke en skøn fredag det har været. Startede dagen sammen med Yoga Jette nede i Fitness World (hold nu op, jeg er ude af form!), og så har jeg ellers bare puslet rundt herhjemme hele dagen sammen med kærestebøven. Ingen af os gad sådan for alvor at handle, så vi hoppede ned til Bagelboden og fik en Martin&Skille special. Det burde den i hvert fald efterhånden hedde, så mange som vi har spist hen over sommeren haha.

Vi har brugt et par timer med at nyde vores nye sofa. Den er simpelthen så fantastisk! Jeg skal nok få taget nogle ordentlige billeder til jer på et tidspunkt. Så har vi set første sæson af Supernatural færdig, mens jeg lavede de indledende forberedelser til i aften aka. lakering af neglene.
Emily lagde den fineste guide op den anden dag til, hvordan man lægger den perfekte neglelak, så jeg multitaskede lige under serien. Jeg må sige, at det mere eller mindre er den bedste manicure jeg nogensinde har lavet! Nu må vi så bare se hvor længe den holder hehe.

Brugte de to nye lakker jeg købte den anden dag, og en gammel yngling fra gemmerne. Har faktisk mere eller mindre brugt alle de nye produkter i dag, og jeg er absolut vild med det hele. Lakkerne er skønne, hudprodukterne har allerede gjort underværker for min hud (jeg tog faktisk ud uden make-up i går!), og den flydende eyeliner er fantastisk! Det var heldigvis præcis som at cykle, og jeg tror aldrig jeg har lagt så god en make-up, som jeg har i dag. Jeg fortyrder inderligt, at det ikke har været fast inventar i min pyntekasse de sidste par år..

Grunden til alt det pynteri er naturligvis årsfesten på uni, som finder sted i aften. Jeg tager af sted med en flok fra uni, og jeg glæder mig helt vildt. Jeg har kun været med én gang før, og der var jeg temmeligt beruset haha. Skal faktisk også til at ud af døren efterhånden. Godt nok skal vi kun mødes et par meter herfra, men det gør det bare endnu værre at komme for sent haha.

Håber I får en skøn fredag! Vi blogges

torsdag den 2. oktober 2014

Torsdagstanker

Jeg har da fuldstændig glemt at vise jer billeder, fra sidst jeg var af sted med Wella. Snuppede lige en enkelt dag i Holstebro sidste tirsdag, hvor jeg endnu en gang blev plejet på toppen. Det var lidt utroligt så tiltrængt det allerede var efter bare en måned, men jeg vil tro, at det er vilkårene, når de professionelle klipper dig, så det er perfekt her og nu - det er ikke de mest langsigtede frisurer hehe.
Fire af os blev valgt ud til at lave et lille åbningsnummer for at sparke aftenen igang, og det skulle altså være med turban. Det var sgu en spøjs forsamling af påskeæg og smølfehatte der rendt rundt lige pludselig, men fedt så det ud!

Jeg blev endnu en gang rødhåret, men denne gang med pixiecut i pandehåret. Må ærligt indrømme at min første tanke da jeg så mig i spejlet var 'yikes!', men med lidt tilvænning er det faktisk ret fedt.
Mindre fedt er det så, at mit hår på ingen måde kan holde farven efter en afblegning, så jeg er nu pænt gulerodsfarvet i toppen allerede her en uge senere. Det kan heldigvis skjules, hvis jeg bare sætter det ordentligt og bruger masse skønne produkter.

Jeg føler lidt at det hele har været ved at ramle igen de sidste par dage, så i dag trak jeg studiestikket ud og nulstiller lige en gang med en lille 'omsorgsdag'. Jeg har i stedet brugt dagen på at få styr på en masse, så jeg forhåbentligt kan bekæmpe det der stress-fis. Et af mine vigtigste våben i den krig er lister og planlægning. Jeg vil skrue ned for 'vi-tager-det-som-det-kommer-attituden', og i stedet skrue op for strukturen. Så nu har jeg dannet mig et grundigt overblik over næste uges gøremål, og så har jeg booket en lang række hold i Fitness World på forhånd, så jeg føler mig lidt mere forpligtiget til at komme af sted.

Derudover har jeg læst lidt pensum, betalt alle mine regninger, gået en tur i den friske luft med kæresten i hånden, spist en masse sundt (og en smule mindre sundt), og så har jeg endelig fået taget mig sammen og købt et nyt batteri til min telefon. Den er gået helt agurk det sidste par uger, så eksperterne sagde, at ny strøm skulle der til. Den flinke mand i butikken sagde også, at det var helt smadret, så han var sikker på, at det ville hjælpe. Og 7-9-13 så har den også fungeret upåklageligt lige siden! Så er der da i hvert fald ét stressmoment mindre i hverdagen, og endnu en ting der kan stryges af to do-listen. Tjek.

onsdag den 1. oktober 2014

Anmeldelse - Flaskepost fra P


Som nævnt har jeg givet mig i kast med Jussi Adler-Olsens populære serie om Afdeling Q, og jeg er nu blevet færdig med den tredje i serien, som hedder Flaskepost fra P.

I bogen følger vi endnu en gang Carl Mørck og hans elskelige assistent Assad. Afdeling Q får til opgave at undesøge en mere eller mindre ulæselig flaskepost, som det viser sig har været 13 år undervejs. Er det bare drengestreger, eller er det i virkeligheden et desperat råb om hjælp, sådan som en del tyder på?
Holdets undersøgelser når vidt omkring, mens vi samtidig følger den nådesløse kidnapper i hans bestræbelser på endnu en gang at flå livet fuldstændigt fra hinanden for endnu en stærkt troende familie.

Bogen har en masse gode og en masse utroligt dårlige sider. Der skal absolut ingen tvivl herske om, at Adler-Olsen formår at skabe spænding. Han veksler konstant mellem forskellige sider af historien, hvilket konstant driver historien enormt effektivt frem.
Han skaber en usympatisk skurk med en traumatisk fortid, som gør, at man alligevel på sin vis forstår ham. Han skaber en kærlig familie, som bare ønsker at leve i fred med deres tro, men som trods alt heller ikke er bange for at træde i karakter. Og han skaber for alvor mystik i form af Assads mange hemmeligheder og hans fortid, som stadig henligger i komplet mørke.

Alt dette fungerer upåklageligt, og det er uden tvivl grunden til, at hans bøger er blevet så populære.
Hvad der dog fungerer mindre godt, er hans skrivestil! Jeg er simpelt ved at blive stiktosset, hver gang der bare står "han bla bla bla", og det på ingen måde er til at tyde, hvilken han der er tale om. De fleste af bogens karakterer er af hankøn, og selve skurken får aldrig noget rigtigt navn, så det skaber virkelig ufattelig meget unødvendig forvirring. Og der er konstant andre sproglige elementer der forvirrer og irriterer på samme måde.

Selve historien er god, fængende og original, og det trækker helt sikkert op. Jeg kan dog ikke lade være med at hænge mig lidt for meget i det urealistiske ved serien. Helt ærligt - jeg har læst tre bøger, og Mørck har allerede været ved at dø 4-5 gange! Jeg ved godt, at det skal til for at skabe en god krimi med spændingskurve og alt det der, men for mig bliver det altså for meget af det gode. Enten forsøger du er være realistisk, eller også gør du ikke. Enten eller. Bum!
Når det er sagt, så er det dog stadig en god bog. Spændingen fejler i hvert fald ikke noget, og man drives let gennem hele historien. Jeg giver den derfor 3 på min skala fra 1-5.

Nu tager jeg ind og ser filmatiseringen af Fasandræberne i morgen, og så tror jeg det ellers at jeg vil holde en lille pause fra Afdeling Q. I mellemtiden har jeg massevis af andre bøger, som jeg glæder mig uendeligt til at give mig i kast med!

tirsdag den 30. september 2014

Wake Me Up When September Ends

Der var en gang, i hvad der føles som en helt anden livstid, hvor jeg på ingen måde kunne gennemgå en september måned uden at høre denne sang minimum én gang om dagen. Det var dengang, jeg var emo. Dengang jeg var sort fra top til tå (mere end i dag altså..), dengang jeg bare ville være lige så sej som min bedste veninde, og dengang jeg havde et kæmpe crush på hendes satanistiske bedste ven.

Det var også dengang hele grundstenen for, hvem jeg er i dag, blev lagt. Det var dengang, jeg fandt ud af, at jeg bedre kunne lide at være glad og larmende end stille og trist. At jeg havde det bedre med at skille mig og ud være lidt underlig end at kæmpe for at passe ind og blive accepteret. Det var dér jeg lærte at sige 'fuck it', og bare gøre som jeg havde lyst til i stedet. Det var dengang den førnævnte veninde introducerede mig til en stor del af den musik, som i høj grad skulle være med til at definere mig som mig. 

Det gjaldt blandt andet Green Day og deres American Idiot-album (som udkom i 2004 - holy shit, det er 10 år siden!?). Jeg lærte lynhurtigt at elske hele det populære album, og jeg tror stadig mere eller mindre, at jeg kan det fra ende til anden. Men det nummer, der gjorde mest indtryk på mig, var helt sikkert dette, og lige præcis denne version er stadig et af mine ynglingsnumre i dag. Jeg får de vildeste kuldegysninger, hver gang jeg hører det og af og til også en lille bitte tåre i øjenkrogen. Det er i sandhed bare.... smukt!

Det er som sagt mange år siden nu, og jeg er et helt andet sted i mit liv i dag. Veninden har jeg ikke talt med i årevis. Satanisten blev mit første kys, min første kæreste og min første katastrofe. Og september var næsten slut, før min telefon tilfældigt shufflede nummeret ind i mine øregange den anden dag. Så har jeg til gengælde også mere eller mindre hørt det på repeat lige siden haha.

Nummeret - og især denne version - rammer stadig et eller andet helt specielt i mig, hver gang jeg hører det. Melankolien er til at tage og føle på, og stemningen passer bare perfekt til det tiltagende efterår. Lige i år har jeg vitterligt også bare haft lyst til at lægge mig til at sove som en anden Tornerose og så bare bede nogen om at vække mig, når september ender.
Studiet og jobbet har virkelig tappet mine kræfter, men der har heldigvis også være tid til skønne oplevelser og hyggelige stunder.

Om vi vil det eller ej, så er det nu september ender for i år. Ifølge mit ur er der nu under to timer tilbage faktisk, og når mange af jer læser det her indlæg, har vi garanteret allerede budt oktober velkommen.
Det er på tide at vågne op og stå til ansigt med en ny måned, nye udfordringer og nye oplevelser. Jeg vil i hvert fald tage imod oktober med åbne arme og vinke på gensyn til september.

Men først vil jeg sove længe. Jeg har nemlig fri i morgen haha

søndag den 28. september 2014

Bye money - hello beauty!

Så, der skete noget lidt forfærdeligt den anden dag. Jeg havde knapt nok sat mig i undervisningslokalet torsdag formiddag, før min veninde overfaldt mig, og spurgte om jeg ville med til lagersalg i Matas fredag aften. Øh jo tak! Har i vildt lang tid gået og manglet mere eller mindre alt, og her efter min sidste tur med Wella (jeg har været af sted igen - billeder følger!) har jeg manglet en smule mere, fordi mit nye look kræver lidt mere.

Vi droppede derfor den sidste time af fredagens undervisning (undskyld...), og drønede ind til byen med pengene på lommen. Problemet var dog, at vi faktisk overhovedet ikke anede, hvad det her lagerslag indebar. Var det alle de gode varer til nedsat pris, eller bare en masse skrammel de skulle af med for at få plads til nye varer? Jeg havde, som den evige pessimist, regnet mest med det sidste, så jeg gik endnu en gang ind uden paraderne oppe. Ups..

Jeg har fundet en fantastisk make-up fjerner, men det har så efterladt resten af huden fuldstændigt overset. Er blevet træt af de der alt-i-én produkter, og ville egentligt gerne have noget af en højere kvalitet. Og når jeg så kunne få det med 25% rabat ville det da være fjollet ikke at slå til. Derfor gik jeg efter noget af det gode, som jeg har hørt godt om, og som umiddelbart udstråler kvalitet og redningen af min hud. Valget faldt på disse tre produkter fra Trine's Wardrobe, som ganske vist ikke var billige, men som jeg allerede har et godt indtryk af. Har kun nået at bruge dem et par gange, men det lover godt. Så kunne det også være, at jeg skulle tage mig sammen og kigge på hendes blog efterhånden hehe?

Jeg skulle egentligt bare have mig en billig flydende eyeliner, men lige dér var udvalget desværre meget begrænset. I gymnasietiden var jeg dronningen af flydende eyeliner, som jeg lagde til perfektion hver morgen. Det var jo en nødvendighed for at opretholde emo-looket! Der var nogen der sagde til mig, at det blev meget nemmere med en fast pensel, eller med en almindelig blyant, så jeg har brugt de sidste mange år på at teste alternativer. Dommen er nu faldet - der er intet der kan måle sig med en rigtig pensel! Og de eneste der havde det den anden aften, var altså Nilens Jord, så nu tester jeg også dem af.

Som min veninde sagde, så kom hun i høj grad for neglelakken. Og jeg kan ikke benægte, at de også trak gevaldigt i mig. Vores jagtstrategi var dog forskellig - hun gik efter mange af varierende kvalitet, mens jeg bare gik efter Essie. Tjekkede også en del andre ud, men heldigvis sejrede fornuften, og jeg begrænsede mig til denne skønne grønne i farven 'ruffles and feathers' og en top coat kaldet 'super duper'. Og disse to har allerede bestået testen haha.

Der røg hele oktobers budget så før måneden overhovedet er kommet i gang, men af og til skal der også bare være plads til en smule luksus. Så må jeg bare styre min shoppetrang i næste måned. Tror nok det kan lade sig gøre, nu hvor jeg er omgivet af lækre ting fra top til tå og i hele hytten!

onsdag den 17. september 2014

Kvinden I Buret

Det hører til sjældenhederne, men af og til sker det, at størstedelen af Danmark går sammen og er rungende enige om noget. Det plejer som regel at være reserveret til store sportspræstationer, eller generelt når danskere klarer sig godt i udlandet. Da Jussi Adler-Olsens bog Kvinden I Buret blev filmatiseret sidste år, var det et af de sjældne tilfælde. Hele landet gik praktisk talt rundt med armene over hovedet, og erklærede at et nyt mesterværk kunne tilføjes den danske filmskat.

Jeg blev ligesom alle andre grebet af rusen, men nåede af en eller anden grund aldrig omkring at se filmen mens den kørte i biografen. Som tiden gik besluttede jeg mig så for, at jeg lige så godt kunne læse bogen først, og så se filmen. Bogen blev jo også hyldet ganske overvældende, så det var sikkert et ganske udmærket udgangspunkt. Og det var den helt bestemt! Jeg læste bogen i sommerens hede, og slugte hvert et ord med en skøn blanding af fryd og rædsel. Skal ikke kunne sige, hvorfor jeg aldrig fik skrevet nogen anmeldelse herinde, men historien og detaljerne er umiddelbart for langt væk nu, til at det ville give mening.

Hvorfor begynder jeg så overhovedet at plapre om den nu to måneder senere? Fordi jeg endelig har fået taget mig sammen til at se filmen, og hold nu op for en skuffelse! Jeg skal gerne indrømme, at forventningerne var tårnhøje. Andet kunne jo ikke rigtigt lade sig gøre, med så fantastisk anmeldelser og så solidt et fundament som udgangspunkt.
Så kæresten og jeg satte os til rette med slik, tæpper og fuld knald på hjemmebiografen. Og allerede fra åbningscenen sidder jeg og brokker mig over, hvordan alt bare er forkert. Alt lige fra Carls fortid over Assads rolle og til Meretes tilfangetagelse. Jo, selve historien om en hærget politimand og en kvinde i et "bur" var da god nok. Men alle detaljerne, alle nuancerne, alt der for alvor bandt historien sammen var enten forkert eller helt udeladt.

Jeg har set så mange fantastiske filmatiseringer på det seneste, hvor de har afveget fra bogen på en naturlig måde, hvor det stadig fungerede og gjorde originalen ære, og det var hvad jeg forventede her. Men det var bestemt ikke hvad jeg fik. Jo, det var helt sikkert en ganske udmærket film med nogle af de bedste skuespillere vi har at byde på herhjemme. Men som en filmatisering fald den altså grumt til jorden.
Og nu kommer efterfølgeren Fasandræberne så i næste måned. Som med så mange andre serier, så er jeg jo nødt til at se hvad der sker, nu hvor jeg er gået i gang. Men det bliver bestemt ikke med de samme høje forventninger. Faktisk bliver det nærmere med nervøsitet og paraderne oppe.

tirsdag den 16. september 2014

Studiegrej

Jeg har valgt at køre den old school dette semester, og tage noter i hånden. Og så vil jeg forsøge at huske det der med at printe alle de online tekster ud. Det er som om, de bare er lidt nemmere at håndtere på den måde, synes jeg. Så skal jeg bare tage mig sammen og yde en minimal ekstra indsats, før jeg forlader uni. Held og lykke haha.

I den anledning (at jeg kører old school, ikke at jeg skal ydre en ekstra indsats!) har jeg været ude og investere i lidt nyt grej til semestret, som allerede er godt i gang. Jeg hoppede i Søstrene Grene, som bare har alt for mange fine ting lige for tiden og det er virkelig en kamp at holde fokus på kun at købe de ting jeg har brug for. Hvis ikke jeg koncentrerer mig, så kan jeg snildt komme til at bruge en mindre formue derinde haha.
Denne gang lykkedes det dog, så jeg kunne lykkeligt gå derfra, med udelukkende de ting jeg skulle bruge. Wuhuu - kæmpe succes! Eller. Det vil sige... Jeg stod længe og vejede den der klipsemaskine, og vurderede, at der helt sikkert var clips i. Det var der ikke. Damn!

Men for nu at vende tilbage til de ting, jeg rent faktisk fik med hjem, så endte jeg med fem fine kladdehæfter og fem matchende elastikmapper til omkring en 5'er stykket. Billigt og pænt - what's not to like? Jeg er i hvert fald fan. De er af den der lækre kvalitet, som formår at gøre selv de kedeligste noter om undersøgelsesdesign bare en lille smule hyggelige. Og det er helt sikkert nødvendigt for Zzzz!

Her gik jeg så lige og troede, at min lykke var gjort. Det var indtil min veninde valgte at påpege, at det der ene hæfte pr. fag da umuligt kunne række til hele semestret. Dobbelt damn!
Hmm, bliver sgu nok nødt til at besøge de fine søstres butik igen inden året er omme. Er der nogen, der har noget ekstra vilje til overs?

mandag den 15. september 2014

Fugler?


Der gik seriøst fugl i den for mit vedkommende den anden dag. Gik igennem byen med mine forældre først på aftenen, og pludselig mærker jeg noget på min skulder. Det havde smådryppet i nogle minutter, så troede bare at det var en regndråbe, men jeg syntes godt nok, at den landede hårdt! Kiggede lige efter en gang, og hvad finder jeg? En stor, fed fuglelort! Helt ærligt fugl, hvad skulle det til for?! Nu har jeg boet på landet i jeg-ved-ikke-hvor-mange år, og det er aldrig sket for mig før, så hvordan pokker kan det ske inde midt i centrum? Mega øv altså. Min mor blev ved med at sige at det bringer held, så jeg forventede ret meget at vinde en million, eller at der som minimum lå en sprit ny Decadent taske i min lejlighed. Det er selvfølgelig ikke sket, så alt i alt er jeg ret skuffet over min første ramt-af-fuglelort-oplevelse. 

Jeg var naturligvis nødt til at finde på et eller andet for at afhjælpe min fuglerelaterede depression, så jeg gik direkte hjem og satte det her nummer på (efter jeg havde skiftet tøj godt nok). Var stadig sur på den der dumme fugl, men fik også en god griner på. Det er jo den særeste, sjoveste tekst i verden? Kæmpe fan. Dansk lalleglad gangstarap når det er bedst! Og så gør det det på ingen måde mindre komisk, at videoen indledes med en ornitolog der snakker om en "fugle ugle" haha. Direkte flashback til dårlig humor i gymnasiet med Thea.

Jeg ved faktisk ikke helt om den der fuglelort har haft modsat effekt, eller det bare er mig. Har det i hvert fald utroligt mandagsagtigt i dag. Kunne slet ikke komme i gang i dag, så valgte at droppe undervisningen, og så fange den senere på ugen. Jeg har dog stadig arbejde her til eftermiddag, så jeg er seriøst nødt til at tage mig sammen snart. Jeg har bare overhovedet ikke haft weekend! Havde sen undervisning fredag og arbejde lørdag og søndag med en årsfest for IKEA ind i mellem. Og godt nok var det en fest, men jeg skulle jo arbejde både før og efter, og mine relationer ude på jobbet er ret begrænsede, så det var faktisk næsten mere hårdt en fest.
Og hvad sker der forresten for, at det er andet i år træk (af de to årsfester jeg har været med til), at jeg knapt nok har sat mig ved bordet, før der tikker en besked ind, om at en veninde har slået op med sin kæreste? Ved snart ikke, om jeg tør tage med næste år også!

Nå, sikke en gang ævl. Må hellere se at hoppe op på min cykel og komme af sted. De kloge siger, at det der med motion er godt for dig, så måske en frisk tur på jernhesten kan løsne den der knude af øvhed jeg render rundt med i brystet i dag?

fredag den 12. september 2014

Livets små glæder #6

Jeg startede måneden med praktisk talt at tømme alle mine konti, så jeg endelig kunne blive gældfri til min kæreste. Det var en fed følelse! Nu kunne jeg endelig kalde mine penge for mine igen, efter fem lettere pressede måneder i den nye lejlighed. Det holdt så i cirka 12 dage. Nu har vi lige bestilt en ny sofa. Fordi den er på éndagstilbud, og den er ret perfekt, og vi vil vildt gerne have den. Problemet er bare, at aftalen hele tiden har været, at jeg skulle købe sofa, fordi han har købt så meget andet i hytten. Mine konti er dog som sagt tomme, så en - to -tre, og nu skylder jeg så min kæreste penge igen. Øv! Men det var da fedt så længe det varede..

Men ingen gider en pessimist, og jeg gider egentligt heller ikke rigtigt brokke mig. Endelig får vi en skøn ny sofa, og livet er generelt fyldt med små skønne glæder.

Jeg har blandt andet været på tosset tøsetur i Thy, hvor vi besteg et bjerg! Eller i hvert fald tæt på. Med vindblæste ansigter og rockstarsolbriller tilsyneladende haha.
Jeg har været på Tour med Wella, hvor jeg fik den vildeste goodiebag nogensinde. Kan knapt nok overskue, hvordan jeg nogensinde skal få brugt alle de produkter!
Jeg har bagt boller med hytteost...
... og lavet hjemmelavede müslibarer med mandler og tranebær. Mmmmmmh.
Og så har jeg da lige forkælet mig selv med lidt blomster igen. Pynt skal der til i hverdagen.

Og hverdag er nok nøgleordet for tiden lige nu. Der er begyndt at komme en rytme igen, og semestret begynder så småt at give mening. Det er vist ikke for sjov de siger, at 3. semester er det hårdeste på IVK, så må se at stramme ballerne. Især når det også er nu jeg skal have styr på sagerne, hvis jeg nogensinde vil gøre mig forhåbninger om at studere et semester i udlandet. Tips og tricks modtages med kyshånd!

Og så lidt mere lavpraktisk: ser bloggen også mærkelig ud hos jer? Min computer har drillet en del på det seneste, så den er ikke rigtigt en pålidelig kilde. Skiften ser i hvert fald anderledes ud hos mig, men hver gang jeg går ind og forsøger at rette det under indstillingerne, så er det som det skal være igen. Mystisk...

fredag den 29. august 2014

På tour med Wella

Pyh, for nogle uger jeg har haft! Tre dage på Vallekilde, hjem og vende i to, af sted til Thy i tre dage, hjem til fødselsdag, lige en enkelt dag på sofaen og så af sted tre dage som hårmodel for Wella og den underskønne Sara Falkenberg, som har udrettet mirakler med mit hår mere end én gang!

Vi havde den fedeste tur rundt i hele Jylland (eller sådan føltes det i hvert fald). Først et smut til Herning med afgang fra Odense klokken 7.07. Her stod den på farvning, klipning, make-up, prøvning af de lækreste David Andersen kjoler, den evige kamp med at finde sko der kan være på mine fødder, gangprøve på scenen, indlæring af koreografi og show for 300 mennesker. Bum, så gik den dag ligesom, og jeg ilede af sted for at nå mit tog mod Holstebro, hvor jeg lige kunne nå et par timer på øjet, før den var gal igen. Dag to hed den Aalborg, så tidligt op med mig og af sted til det Nordjyske. Pænt lang transporttid, men jeg kunne heldigvis følges med søde piger som Marlene og Sofie. En, to, tre og så skulle vi igennem hele møllen med styling, gangprøve og show én gang til, før jeg kunne crashe på et Scandic hotel sammen med smukke Pia.
Jeg ved virkelig ikke hvem der har planlagt ruten for denne tour, men vedkommende må være sadist. Hvad kunne da være bedre end en rejse fra Aalborg til Haderslev mellem to shows? Det var i hvert fald hvad dagen stod på, men heldigvis kunne jeg da køre med vores frisør i dette tilfælde.

Efter tre dage fyldt med hårfarve, tonsvis af make-up og meget ømme fødder kunne jeg endelig lande på puden onsdag nat, og sove til jeg ikke orkede mere. Ja faktisk sov jeg stort set også hele dagen i går..
Det var en hård tur, men jeg har mødt de skønneste mennesker, fået en kæmpe oplevelse (og endnu større goodiebag!), og så har jeg fået den smukkeste røde hårfarve. Jeg er seriøst vild med resultatet. Hvad synes I?
Jeg svæver lidt på en sky efter hele turen. En sky fuld af selvtillid efter endeløse komplimenter for mit ansigt, mit hår, min krop, min stil, min gang og mine akavede ben. Min frisør opfordrede mig seriøst gentagne gange til at droppe janteloven, og melde mig som model, men jeg ved sgu ikke, om jeg har modet til det. Er det ikke som om, at tiden for den slags drømme burde være forbi?

Jeg har i hvert fald elsket hvert et øjeblik af turen, trods træls teenagere, søvnmangel og ømme tæer. Og jeg glæder mig allerede til jeg næste gang kan sætte kryds i kalenderen, og tage af sted som hårmodel for Wella.

lørdag den 16. august 2014

Livets små glæder #5

Så blev der vidst lige lidt stille her på Skillefronten igen. Kan mærke at ferien efterhånden nærmer sig en afslutning, og for mig har det i første omgang betydet at jeg for alvor er vendt tilbage til den blå kasse jeg kalder min arbejdsplads. Det i sig selv er jo ikke så skidt (især ikke for pengepungen, den glæder sig godt nok til lønningsdag!), men kombineret med det der sygdomshalløj der bare ikke vil forlade kroppen, og så en måned der generelt er spækket med planer, så bliver det bare lidt presset af og til.

Ikke desto mindre, så har tiden været fuld af små dejlige øjeblikke, som jeg synes, jeg vil dele lidt med jer i dagens andledning.

Jeg har holdt fødselsdag for min kæreste, hvor jeg pakkede hans gave ind i garn og køkkenrolle. That's just how I roll! Og så havde jeg bare seriøst ikke råd til at gå ud og købe gavepapir haha.
Og i den andledning havde vi lidt gæster forbi til spisning (meget voksent, men sådan må det jo være, når manden skal arbejde....), hvor jeg lavede min første flæskesteg nogensinde. Hvis jeg selv skal sige det, så blev den ret god.
Derudover har jeg som altid hygget mig med en masse bøger. Jeg har især nydt et gensyn med min gode gamle ynglings Harry. Ham bliver jeg nok aldrig træt af at rejse med.
Og så er jeg blevet forkælet på alle mulige måder! Blandt andet har jeg selv lavet juice i litervis og eksperimenteret med smagssammensætninger. Skal liiiiiige lære hvordan jeg doserer det der ingefær, for det er godt nok kraftigt!
Min dejlige mor valgte helt spontant at give mig et par nye AllStars. Dejligt! Jeg elsker de sko, og det bliver meget rart at have nogen at skifte i mellem. Vi har bare ikke plads til flere sko i vores skoreol haha.
Og så har min kæreste rent faktisk købt mig blomster! Som I ved, så er det noget af et mirakel, så jeg blev pænt overvældet, da han pludselig dukkede op med en kæmpe buket. Bare fordi han ville muntre mig op en lortet formiddag før hans svigermor kom på besøg. Det var sgu ret så sødt.

Og i eftermiddag skal jeg så endelig hjem til min elskede højskole igen. Skulle faktisk have været af sted, men jeg misfattede rejseplanen, og opdagede derfor pludselig at toget lige var kørt, mens jeg stadig sad på min flade røv i køkkenet. Smukt alligevel. Tror hellere jeg må smutte i god tid denne gang, så jeg ikke kommer derop alt for sent! Vi skal være klar til i morgen, hvor vi skal byde hele 65 nye Vallekillinger velkommen. Det bliver så skønt!

søndag den 3. august 2014

Lidt om livet

Jeg tager bussen på arbejde i dag. Jeg tør simpelthen ikke andet, efter at jeg var ved at blive kørt ned TO GANGE i går, alene på vej derind. Først var det en skraldespand, som vinden havde fået fat i. Den fløj hen over cykelstien og ud på kørebanen. Som det gode menneske jeg er, rykkede jeg den ind på gårdspladsen igen. Det var et ret ømt syn, for min cykel har intet støtteben, så jeg var nødt til at holde den i den ene hånd, mens jeg trak skraldespanden med den anden. Pluspoint på karmakontoen, ikke?
Det var der en billist som ikke mente. Jeg skulle over det sidste kryds før mit arbejde. Der var rødt, så jeg trillede stille og roligt, og trak ud midt på den bane jeg kørte i, så billisterne vidste at jeg skulle lige over, og ikke til venstre. Men billisten her ville altså foran mig, og højst ti meter fra stoplinjen kører han så tæt op af mig og lige ind foran mig med fuld fart. Jamen tak for at give mig et hjerteanfald og nær vælte mig af cyklen, det er da helt i orden. IDIOT!

Så derfor tager jeg bussen i dag. Og fordi det regner. Og det er mega svært at cykle med et forstuvet håndled. Og jeg er ret sikker på, at min cykel er ved at være flad, og jeg gider ikke pumpe den. Så doven er jeg bare haha.

Nå, men jeg ville sådan set bare lige vise jer de her billeder jeg fandt, fra da vi holdt tøsefødselsdag for min veninde for en måneds tid siden. Vi spiste på Chino's, og så tog hjem til mig til gaver, kage og drinks, før vi tog videre i byen. Jeg havde lavet et lille blåbær tema, men jeg havde glemt at det er muldebær man får herhjemme, så drinken blev ikke pæn som jeg havde håbet. Pigerne brokkede sig dog ikke, og det var stadig pænt, så jeg tror det gik.
Jeg brugte en evighed på at bage denne Cheesecake-brownie med "blåbær", og den var ret fantastisk, hvis jeg selv skal sige det. Vi spiste i hvert fald til vi skammede os, og så spiste kæresten og jeg resten dagen efter haha.

Det der med tøsehygge er generelt noget som jeg føler, at jeg får alt for lidt af. Det er som om, at lige meget hvor ofte vi ser hinanden, så savner jeg dem stadig ufatteligt meget, og ville ønske at de kunne materialisere sig foran snuden på mig med det samme. Helt ærligt, hvem drømmer ikke om at se sine veninder lige så ofte, som pigerne gør det i SATC? Men jeg synes nu at vi har været gode til at huske hinanden her henover sommeren, selvom vi alle sammen har haft travlt med livet. Og sidste på måneden stikker vi af til det nordjyske i mere eller mindre isolation. Så burde vi kunne få fyldt lagrene en smule, inden hverdagen tager over igen. Det bliver skønt!

lørdag den 2. august 2014

Kvinder og deres ben

Eller generelt bare kvinder og vores udseende. Det tror jeg roligt, jeg kan sige, at vi går meget op i uden at fornærme nogen. Men her om sommeren synes jeg især det er benene der får meget opmærksomhed. Nu har vi endelig chancen for at vise dem frem, og så gælder det bare om, at få dem til at fremstå så perfekte som muligt!

En af de ting, som ikke tæller som perfektion i de fleste kvinders øjne, er hår. Lange eller korte, lyse eller mørke. Det er lige meget, de skal bare væk, og dét gerne så effektivt som muligt.
Jeg har siden barns ben været velsignet med min fars hårvækst. Det betyder at jeg altså bestemt ikke kan slippe af sted med kun lige at tage skraberen en gang om ugen. Af og til har det føltes som om, at jeg knapt nok har kunne nøjes med en gang om dagen. Suk, siger jeg bare..
Gennem min teenagetid har jeg naturligvis forsøgt forskellige alternativer min trofaste skraber. Jeg prøvede blandt andet det der utroligt kemiske hårfjerningscreme, som lidt virkede som død på tube, men som alligevel ikke formåede at fjerne hårene med videre succes. Jeg prøvede naturligvis også hjemmevoks, men det var umiddelbart heller ikke noget at råbe hurra for.

Derfor var jeg ret begejstret, da Rikke for et par måneder siden gav mig muligheden for at teste Veet Easy Wax gratis, i et forsøg på at give mig en bedre opfattelse af hjemmevoks. Nu har jeg fået afprøvet den et par gange, så jeg vil da gerne lige dele mine erfaringer med jer.
Kort fortalt er det hjemmevoks, som man kender det, her bliver voksen bare varmet til den rette temperatur for dig, og så skal du selv rulle den på benet. Relativt let, det fleste steder. Jeg ved dog ikke med jer andre, men jeg er altså ikke skide fleksibel, så det er pænt svært at komme ordentligt til bag på benet. Men med lidt asen og masen kan det altså lade sig gøre.
Som sagt har jeg en ret aggressiv hårvækst, så jeg ved ikke om det her er specielt for mig, eller det er sådan generelt, men ud fra min erfaring skal man altså ikke forvente sig, at benene bliver 100% hårfri af det her. Jeg vil sige, at voksen nok tager omkring 85%, så du skal i gang med skraberen alligevel.

Jeg blev faktisk ret skuffet i første omgang, for jeg syntes det var ret meget arbejde for så lidt. Men miraklet opstod i ugerne efter! For det første fik jeg absurd bløde ben. Uhm, jeg kunne slet ikke lade være med selv at røre ved dem hele tiden. Og for det andet, så havde det vitterligt en effekt på hårene der kom ud igen. De var så fine og bløde, at de slet ikke generede mig, på trods af at jeg ikke havde barberet benene i godt og vel tre uger. Det er altså ny rekord, kan jeg afsløre!

Jeg havde ellers sådan håbet, at jeg kunne få lov at brokke mig over produktet, og sige at det bare var noget opreklameret bras. Men alt i alt fungerer det faktisk, og jeg tror det kan gå hen og blive en anelse vanedannende. Voks en gang om måneden, og så lige gå efter med skraberen efter behov. Det er sgu okay, og det daglige bad bliver bare så meget nemmere! Gad vide om det mon vil kunne ses på vandregningen haha?

fredag den 1. august 2014

Et saftigt eventyr

Jeg har rigtigt været oppe og slås med Post Danmark i dag. Nujh, hvor blev jeg irriteret! Min kæreste og jeg bestilte en vare den anden dag og fik at vide, at den ville blive leveret i dag. Da jeg kiggede pakkens Track & Trace i morges gik alt efter planen, så jeg satte mig pænt til at vente på dørklokkens bimlen. Timerne gik, og et par timer efter vores normale posttid tjekkede jeg T&T igen. 'Forkert adresse' stod der. A hva?! Nu har vi endelig fået navn på den forbandede postkasse, og nu kan I pludselig ikke finde os?
Grrr jeg blev gal, så jeg fik med det samme fat i en PD-medarbejder. Han beklagede fejlen, og sørgede for at den ville blive forsøgt genafleveret på mandag. Øv, øv, øv! Nu havde jeg jo lige glædet mig til, at vi skulle lege med vores nye legetøj i weekenden.

Spol cirka syv timer frem, og jeg sidder godt plantet på sofaen med mine tidligere medkollektivister i fuld gang med endelig at se de sidste afsnit af Doctor Who. Og det var rigtigt godt! Doktoren græd, og vi var lige på nippet til at græde med, da det pludselig banker på døren, hvilket i sig selv er sært, da folk skal lukkes ind i opgangen. Jeg farer op af sofaen, stamper hen over stuegulvet, flår døren op og skal lige til at rive hovedet af vedkommende der vover at forstyrre! Uden for døren står så det sødeste, mest forvirrede (og storsvedende) postbud jeg nogensinde har set, med min pakke under armen. Jubiiii, så endte det alligevel lykkeligt!
Den anden dag fik jeg sagt, at vi snart skulle have en større frugtskål, men det bliver bestemt ikke noget problem længere!
Og denne gule fætter kan vist komme pension nu. Den har også gjort det godt.
Massere af skønne frugter til mig!
Men hvad var der så i den famøse pakke? Jamen der var da selvfølgelig en slow juicer!

Min kæreste har været en sjov fætter på det punkt. Lige siden Louisa Lorang første gang var i Go' Morgen DK og lave juice har jeg drømt om også at have sådan en krabat stående i køkkenet. Vi er alt for dårlige til at få alle de der vitaminer man har brug for, og juice er bare lækkert mere eller mindre lige meget hvad du gør ved det. Og Emilys uendelige juiceri har på ingen måde gjort drømmen mindre, men hver gang jeg har nævnt det for min kæreste har han bare lavet smil-og-nik-finten, og så endte samtalen ligesom dér.
Da vi så i Prag var på café bestilte jeg et glas friskpresset æblejuice og snakkede om, hvor dejlig en måde det var at få et vitaminindskud på. Efter et par minutter begynder min kæreste pludselig at spørge ind til, hvordan den her juice var lavet, og hvad en slow juicer egentlig kunne bruges til. Og bum, før jeg vidste af det var han helt besat af tanken om at eje sådan én.

I min kærestes verden er der heldigvis sjældent langt fra tanke til handling, så den helt store jagt gik straks ind, og efter en del research fandt vi frem til denne model fra Wilfa. Den har fået gode anbefalinger, og prisen var langt den bedste (læs: mest SU-venlige), så nu står den altså og pryder på vores køkkenbord. Klar til at kværne alverdens frugter og grøntsager til lækre drikkevarer. Det er lige før jeg helt glæder mig til at stå op og lave juice i morgen tidlig hehe.

torsdag den 31. juli 2014

Lidt om Prag

Nu er det efterhånden ved at være en uge siden vi kom hjem fra Prag, så jeg tænker, at det er på tide, jeg får fortalt lidt om turen.

Vi var afsted sammen med min kærestes familie i anledning af hans mors 50-års fødselsdag tidligere på året. De gav rejsen, så det var også dem der havde arrangeret hvor vi skulle bo, og generelt stod de for det meste af turen, mens vi mere eller mindre bare fulgte med.
Vi boede på Hotel Trinidad, som lå super centralt i forhold til metrostation og sporvogn, så det var dejligt nemt. Derudover havde vi godt og vel en kilometer ned til Karlsbroen, og alt var i gå afstand.
Et helt nyt mindesmærke fra Storbritannien til minde om de tjekker der døde under 2. Verdenskrig (så vidt jeg husker). Lige foran hotellet!
Smuk udsigt over Moldau floden, som løb lige i nærheden af hotellet
Jeg skal ærligt indrømme, at det eneste jeg vidste om Prag før vi tog af sted, var at de har Det Gule Marked, og at der er utroligt mange danskere der besøger byen. Og begge dele holdt da også stik. Det var helt fjollet, så mange der var omkring os hele tiden, som snakkede dansk! Vi besøgte selvfølgelig også Det Gule Marked, som jeg må indrømme var lidt af en skuffelse. Jeg havde forventet stemning lidt alá hvad man finder i bazaren i Istanbul, men her var bare lurvede boder og usle varer. Jeg kan sagtens forestille mig hvilket mekka det må være for de mange folkeskoleelever der hvert år besøger det, men jeg følte mig ikke umiddelbart i målgruppen længere.
Den smukke Sankt Vitus-katedral på troppen af borgen, som mere eller mindre kan ses fra hele byen.
Vi boede lige neden for det højdedrag som Prags borg ligger på, så der skulle vi naturligvis op. Det var utroligt smukt, og meget imponerende. Faktisk så meget, at jeg fik det helt dårligt, men det kan selvfølgelig også have haft noget at gøre med, at jeg var syg i forvejen, og stort set ikke havde fået noget at spise eller drikke endnu haha. Vi var lige et kort smut inde i katedralen, som man kan komme gratis ind i, men vi gik hurtigt igen. Delvist på grund af mig, men også fordi vi hurtigt blev enige om, at den altså var mest imponerende udefra.

Det astronomiske ur. En sjov lille turistattraktion som underholder en gang i timen.
Derudover brugte vi det meste af tiden på bare at gå rundt og nyde den utroligt smukke by. Overalt hvor man kiggede hen, var der imponerende bygningsværker af en helt anden verden, så det fik vi meget tid til at gå med. Det var alligevel for varmt til at lave andet det meste af turen. Jeg morede mig gevaldigt over byens tilsyneladende Dalek-inspirerede metrostationer, forelskede mig i den sødeste lille boghandel og så blev vi fanget i et kæmpe skybrud fuld af torden, der varede hele natten.
Helt sikkert Dalek!
Hold nu op, hvor kunne jeg godt have brugt mange penge herinde. Sucks to be broke..
Lige før himlen åbnede sig, og det begyndte at styrte ned. Heldigvis kunne vi vente i tørvejr til stormen drev over.
Vi spiste mere eller mindre vellykket mad, drak utroligt billige tjekkiske øl og stærke drinks og havde generelt en dejlig tur, hvis man ser bort fra sygdommen. Og hvad mere kan man så ønske sig, af sådan en hyggelig femdagestur til det tjekkiske? Jeg siger i hvert fald mange gange tak for turen.