fredag den 27. juni 2014

Et lille getaway

Ingen redigering, bare Danmark når hun er smukkest
En af verdens mest idylliske former for afslapning - hængekøje i sommerhus!
Efterfulgt af en anelse mere materialistisk afslapning i hjemmet
Herhjemme begynder weekenden tidligt hver anden uge, eftersom bageren går på weekend allerede onsdag eftermiddag, når han endelig har fri. Så for vores vedkommende har den allerede været i gang i et par dage denne uge, og den har faktisk været ganske dejlig indtil nu.

Vi var som sagt budt en tur i sommerhus af nogle venner, og selvom det endte med at være et noget broget selskab, så var det jo sådan set ganske hyggeligt. Vi fik tændt op i grillen, efter syndfloden af regn var stilnet af, så vi kunne nyde vores hver især medbragte mad. Jeg fik lavet en overraskende lækker form for pastasalat med hjemmelavet tomatpesto (tror jeg jeg vil kalde det) med letgrillede, friske oksebøffer til - mums!
Hen ad aftenen viste vejret sig fra sin smukkeste side, så vi kunne gå en lille tur ned til stranden. Normalt er jeg ikke den pladderromantiske type, men kunne sgu ikke helt lade være med nærmest at blive lidt nyforelsket, da vi allesammen stod der og så på solnedgangen.

Vi tog en enkelt overnatning med, og jeg insisterede på, at vi altså ikke kunne være i sommerhus uden at bade. Så jeg og to af fyrene fandt vores indre viking frem og hoppede i bølgen blå. Hold nu op det krævede overtalelse at tage mig sammen til at komme under, men jeg kom først, og det var i og for sig ret lækkert under overfladen. Vil dog lige give det et par uger, før jeg frivilligt hopper i igen, men nu er årets første dukkert i hvert fald overstået.

I aften har den stået på ren råhygge hjemme i Filosoffen. Sæson 2 af Hannibal er endelig kommet på Netflix, så det skulle lige bingewatches i et par timer med bland-selv-slik, stearinlys og plaskende regn udenfor. Kun afbrudt af den lejlighedsvise fællessang fra overboen, som holder kandidatfest. Meget smukt haha

onsdag den 25. juni 2014

Livets små glæder #5

Jeg er så småt begyndt at vænne mig til, at sommerferien for alvor er i gang, og jeg nyder det. Så jeg synes jeg vil dele nogen af de seneste par dages højdepunkter med jer.

Sommerferien blev i torsdags skudt i gang med en kæmpe sjov, men alt for fuld aften. De dejligste damer og drenge var selskabet til en fantastisk aften/nat. Kan afsløre, at det er så længe siden jeg har været i byen i Odense, at jeg ikke vidste, at Heidi's var begyndt at servere gratis fadøl. Bum bum, fem øl på en time plus en masse Gin Hass, og så var Skille ellers godt pløret. Av av av mit hoved gjorde ondt næste dag..

For at gøre godt bedre blev lørdag aften tilbragt i selv samme dejlige damers selskab med mad, vin og snak ad libitum. Der er nu stadig intet bedre, end når vi kan samles så mange som muligt, og bare være.

Opdagede ved et tilfælde, at der var billige løbesko i Føtex. Mine gamle gik i stykker for efterhånden et halvt år siden, og det var generelt på tide, at de blev pensioneret. Så jeg gik all in, og købte de mest farvestrålende sko ever. Og så fik jeg ellers endelig slæbt min røv ned i det fitnesscenter igen. Der er seriøst gået næsten tre måneder! Gik helt ned efter det der hovedpine-halløj. Blev heldigvis positivt overrasket. Havde frygtet det værste, og forventede et kvarter med en gennemsnitshastighed på 7 eller noget ligeledes tragisk, men det gik overraskende godt. Nu skal jeg bare ordentligt igang igen, og holde det ved lige.

Og og og!!! Så fik jeg en SMS i aftes om en spontan biograftur, og det krævede ikke rigtigt den store overvejelse. Et hop, et par skridt og en tur med MasterCard'et, og så sad vi ellers i biffens plyssede sæder, og kunne endelig se filmatiseringen af The Fault In Our Stars. Jeg elskede bogen, som jeg indhalerede på en dags tid, selv med dundrende hovedpine. Den er så fantastisk og rørende, så jeg frygtede virkelig filmatiseringen. Kunne de gøre den ære? Svaret er et rungende ja! Vil ikke plapre for meget om den her. Jeg vil bare sige, at jeg er utroligt glad for, at jeg valgte ikke at tage mascara på i går. Den er så smuk.. Se den!
Er imponeret over, hvor mange mænd der lagde an på mig på vejen hjem, taget i betragtning at næsen stadig løb og jeg praktisk talt stadig havde tårer løbende ned af kinderne haha.

Derudover har ugen budt på endnu en booking som hårmodel (det lyder efterhånden som noget jeg rent faktisk laver haha), afslutningen af endnu en bogserie og hyggelige aftener i selskab med ham der kæresten.
Weekenden står på en hyggelig tur til Hasmark, hvor vi skal besøge venner i sommerhus, kærestes kammerat der bliver færdigudlært smed og en lille tjenertjans med søster, så mon ikke det nok skal blive ganske udmærket endnu en gang?

torsdag den 19. juni 2014

Sommerferie!

Kompendie, notesblok og overstregningstusch - de har været mine mere eller mindre uadskillelige følgesvende den seneste uge. Onsdag formiddag blev jeg færdig med eksamen i De Britiske Øer, og senere samme dag fik jeg at vide, at jeg skulle op i Medieteori i dag (torsdag). En uge til at læse op siger du? Selvfølgelig minus weekenden, som naturligvis er reserveret til bunkeren. Jamen jo da, intet problem.
Læste den sidste tekst ret panisk i morges. Eller - den aller sidste fik jeg faktisk aldrig læst. Improviserede sygt meget, da underviser spurgte ind til den haha. Play it cool all the way!

Men det virkede sgu! Var ret sikker på at den var hjemme, da underviser sagde 'nu er det jo ikke en del af pensum, men kan du huske det i arbejdede med sidste år?' Så nu kan jeg officielt sige, at jeg har fået 12 (?!?!?!?!) i blogs haha. Jeg vidste at alt den tid ikke var brugt forgæves! Selvom det ikke lige var en blog jeg personligt kendte, så hjalp det faktisk alligevel, at kende verden indefra. Og jeg må indrømme, at det på en måde også har udvidet min horisont en del. Faktisk ret spændende, når det nu skal være.
Så nu lykkedes det endelig: jeg har slået min rekord, og gennemført andet semester. Stort alligevel.

Men nu har jeg satme sommerferie, og det skal fejres. Har på magisk vis formået at få samlet alle de tøser det residerer på fyn (5 ud af 6 i skrivende stund - wuhuu!), så der skal vidst en enkelt genstand eller to ned. Vi har bare ikke lige noget sted at være, men det finder vi nok ud af. Det løser sig alt sammen, når bare humøret er højt.
Jeg føler mig så klar til at give slip på den knugende stress der har præget mig de sidste par uger, og bare fokusere på den lykke det er at vide, at de næste to måneder er reserveret til at nyde livet, og så en smule arbejde. Tror efterhånden der er et par løse ender i hjemmet der skal samles, og en kæreste der nok føler sig lidt overset, så det må have førsteprioritet. Så snart jeg altså lige har overstået endnu et smut i mit andet hjem aka. IKEA haha.

onsdag den 11. juni 2014

Det er lidt pinligt at indrømme...

... men nu skal det altså frem i dagens lys.

Der er en del punkter, så vi kan lige så godt starte med et, som kan underholde jer en smule undervejs. Burhan G har lavet et nummer, som jeg godt kan lide! Jeg ved ikke hvad det er, men der er bare et eller andet sygt catchy over det her nummer, og så er det ret hyggeligt at høre L.O.C synge. Ja, jeg skammer mig, men det bliver værre endnu..

Pinligt nummer 2: Jeg tog i går mig selv i at kunne relatere til Christiane Schamburg-Müller. WTF?! Jeg kan normalt ikke udstå den kvinde, men det er hovedsageligt på grund af hendes stemme og hendes grin tror jeg. Jeg læste en artikel om hende i Costume, så de to faktorer ikke var der til at genere mig, og pludselig havde hun faktisk ting at sige, der ikke var komplet åndsvage. Jeg er lidt i chok..

Pinligt nummer 3: Jeg har endnu aldrig læst Jussi Adler-Olsen. Ret pinligt for en dansk læsehest/krimielsker som mig. Følte mig ekstremt uden for da Kvinden I Buret havde filmpræmiere, fordi jeg på ingen måde kendte handlingen. Var da heller ikke inde og se filmen, men nu fandt jeg de fire første bøger på tilbud (to bøger for 99,- i Føtex!), så nu går jeg i krig - så snart eksaminerne er ovre. Så kan jeg altid kaste mig over filmen efterfølgende.

Pinligt nummer 4: Jeg ville egentligt havde udgivet det her indlæg i går, men jeg gik i seng klokken 19 i stedet.. Til mit forsvar havde jeg en killer hovedpine, og jeg stod så til gengæld op klokken 5 i morges. Skal til eksamen her klokken 11, og der var lige et par ting der skulle samles op på, så jeg kunne jo lige så godt stå op samtidig med kæresten, når nu han skulle møde 'sent' hehe.

Ja, jeg ved det! Jeg er et pinligt, pinligt menneske, og jeg skammer mig meget.. Kan I stadig lide mig? 

mandag den 9. juni 2014

Livet der går

Selfie-tiiiiiiiime!
Jeg er stadig absolut vild med min frisure fra Frankfurt. Min indre opmærksomhedsluder soler sig i de mange kommentarer fra forbipasserende, og generelt set er jeg bare helt vild med at have fået en del af mit rå look tilbage. Kan slet ikke forholde mig til hvor mild jeg så ud, da jeg var blond sidste sommer. Problemet er bare, at udgroningerne for alvor er begyndt at vise sig, men hvordan kan jeg gå tilbage til almindeligt kedeligt hår, efter at have prøvet det vildeste?

And in other news: jeg ved godt at jeg har filosoferet over det tusinde gange før, men jeg gør det altså lige igen. Det er så fantastisk, hvor optimistisk man kan være, bare fordi det er godt vejr. Jo, jeg er da stadig bitter over skuffende resultater og alment bøvl her i livet, men så er den altså heller ikke længere. Jeg har fået afløb for mine frustrationer, så er den skid barberet.

Synes jeg har været dygtig i dag. Det gode ved at forberede sig på mundtlige eksaminer er, at det meste kan gøres med bøger. Det betyder, at jeg har kunne ligge i mosen med mine tekster hele dagen, og læst så det drev. Kan godt mærke, at jeg ikke ligefrem er i træning med det der faglitteratur. Det går virkelig langsomt, men det går dog fremad! Og jeg tror så småt, jeg er ved at have styr på det vigtigste. Har lige i morgen, til at finde ud af det sidste, og så er det ellers i krig onsdag. Jeg er fortrøstningsfuld, og tror på at det kan lade sig gøre!

Nu savner jeg bare snart en rigtigt god undskyldning for at dresse mig op - gerne i selskab med nogle dejlige damer. Drømmer om lange, lyse nætter med lækre cocktails og skønne samtaler. Mon ikke der bliver tid til det på den anden side?

søndag den 8. juni 2014

Indretning

Jeg tror på, at indretning er vedvarende proces. Den dag man føler sig 100 % færdig, er nok den dag man burde lede efter et nyt sted at bo.
Heldigvis har vi ikke boet her særligt længe, og derfor er indretningen heller på ingen måde på plads endnu. Vi har store idéer, og mange af dem, men tingene begynder efterhånden at falde på plads.

Jeg var faktisk meget bekymret for, hvordan det ville gå. Jeg troede vores smag var mere forskellig, men det viser sig, at min kæreste rent faktisk har stil. Han skal bare lige se tingene først høhø.
Det betyder mere eller mindre, at jeg finder en masse ting, jeg kan lide, viser dem til ham, og hvis han også kan lide dem, så arbejder vi videre derfra, til vi finder et resultat, der passer til os begge.

Meget af det er noget, som kommer med tiden - enten af økonomiske eller praktiske årsager. Men en del af det er vi også klar til nu, og venter bare på at far-chauffør/håndværker har tid til at hjælpe os, for Gud hvor er vi håbløse på egen hånd.. Det ser dog ud til, at det kan lykkes i næste weekend - juhuu!

Det I ser overfor repræsenterer størstedelen af, hvad der kommer til at ske med garderoben og entréen. Vaskeribøjlerne købte jeg i Søstrene Grene før vi flyttede, og der har vi også købt en metalkuffert, som skal rumme sokker, undertøj og andet som ikke kan vises frem. Derudover skal vi faktisk 'bare' have en lang garderobestang på tværs af hele lokalet, et par hylder og et spejl - så det bliver lidt alá dette - og så er vi i vidst i mål med soveværelset for denne omgang.
I entréen skal vi prøve et sjovt projekt, som jeg har drømt om, lige siden jeg så dette billede. Fundablokke stablet som en skoreol. Flot, råt, praktisk og billigt - jo tak! Og så lige et par hylder til at smide diverse nøgler og andet skrammel.

Jeg glæder mig så meget til at få det hele sat op. Tror virkelig det bliver fantastisk. Hvad synes I?

lørdag den 7. juni 2014

Om bare ikke at føle sig god nok

Jeg er næsten færdig med mit andet semester på IVK, og jeg er faktisk stolt. Det føles som om jeg endelig er på rette vej, også selvom det ikke er den retning jeg havde troet det skulle være.
I går fik vi så vores første rigtige karakter på studiet, og jeg havde høje forventninger. Det var engelsk grammatik, og godt nok har jeg aldrig været stærk i grammatik, men jeg kan ikke håndtere nederlag i engelsk. Og jeg syntes også eksamenen var gået ret godt, så forventningerne blev højere!
Det var indtil underviser sendte løsningsforslag, og jeg kunne se, at det ikke var gået helt så godt som jeg troede. Faktisk havde jeg fucket ret grumt op.

Karaktererne kom, og jeg havde vel klaret det ganske udmærket. Rigtigt godt endda, ville nogen sige. Bare ikke mig. Ikke godt nok til mine forventninger. Især ikke, når jeg faktisk ligger en smule under gennemsnittet! Det var bare ikke en del af planen...

Jeg har altid vidst at det ikke var et eller andet kreativt talent, som skulle være min vej frem her i verden. Jeg skal arbejde med min hjerne, og på en eller anden måde forsøge finde lykken derigennem. Men hvis min hjerne ikke kan præstere mere end middel, kan jeg så overhovedet bruge den til noget?
Jeg forventer ikke at være den bedste - den tanke røg ret meget ud med badevandet i gymnasiet. Men der er pænt langt fra 'den bedste' til 'middelmådig', og mit eneste ønske er bare, at jeg kunne levere præstationer, der kunne placere mig et sted midt i mellem de to poler. Jeg er alt for meget stræber til at kunne håndtere middelmådig.

Hvis jeg nu var mild ved mig selv ville jeg sige, at jeg trods alt var fraværende halvdelen af semestret, så det er vel fair nok ikke at have klaret det perfekt. Men på den anden side ved jeg også bare, at mit immunforsvar har været lige til at lukke op og skide i siden jeg havde mono, og jeg skal nok næppe forvente at det bliver bedre, så jeg kan vel lige så godt vænne mig til det?
Tror jeg vil tage der her relativt gode, men middelmådige, resultat som et prik i siden: tag dig sammen. Jeg har to eksaminer tilbage dette semester. To mundtlige - og de skal nakkes for hårdt! Nu er det nu jeg tager mig sammen, og tager en slutspurt for det her semester. Og hvis jeg ikke kan begrænse mig til arbejde, studie og højst en smule sjov og spas, så fortjener jeg ikke engang min egen selvynk. Bum!

fredag den 6. juni 2014

Rainy days

Selvom jeg er vild med at kunne ligge nede i mosen i timevis og læse (både sjov og alvor), så nyder jeg nu alligevel også sådan en god gammeldags regnvejrsdag en gang i mellem. Det er det skønne ved Danmark. Vi har lidt af det hele, men det bliver aldrig mere overdrevent, end man stadig kan nå at nyde det. Og lige i disse dage, der hygger jeg mig altså virkelig med gråvejret og de tunge regndråber på ruderne.

Den står naturligvis hovedsageligt på eksamenslæsning her på matriklen. Jeg er halvvejs igennem semestrets prøvelser, men jeg mangler stadig to mundtlige, som skræmmer mig halvt til døde. Mine første mundtlige på uni, og jeg føler mig på ingen måde klar! Heldigvis er der nogle dage endnu, så jeg forsøger at være voksen og koncentrere mig om engelsk kultur, irske konflikter og skotske traditioner.
Og hvem siger også, at det ikke kan være hyggeligt? Det er faktisk okay spændende læsning, og med lidt levende lys i baggrunden samt god musik på tv'et (er kæmpe fan af spotify på smart-tv!) så er der jo næsten ikke noget at klage over.

Forresten, hvis der er noget jeg er vild med ved at være flyttet helt ind til centrum, så er det at jeg så nemt kan hoppe spontant i Søstrene Grene og Tiger. Ja, de butikker har satme meget skrammel, men hvis man kigger ordentligt efter har de også bare så mange fine ting til småpenge. Seneste tilflytter er disse helt simple glaslysestager fra Tiger, som jeg bare synes er så fine. Og så med lys i ynglingsfarverne selvfølgelig. Behøver man så meget mere? Det skulle da lige være et rigtigt sofabord, men det kommer :b