torsdag den 31. juli 2014

Lidt om Prag

Nu er det efterhånden ved at være en uge siden vi kom hjem fra Prag, så jeg tænker, at det er på tide, jeg får fortalt lidt om turen.

Vi var afsted sammen med min kærestes familie i anledning af hans mors 50-års fødselsdag tidligere på året. De gav rejsen, så det var også dem der havde arrangeret hvor vi skulle bo, og generelt stod de for det meste af turen, mens vi mere eller mindre bare fulgte med.
Vi boede på Hotel Trinidad, som lå super centralt i forhold til metrostation og sporvogn, så det var dejligt nemt. Derudover havde vi godt og vel en kilometer ned til Karlsbroen, og alt var i gå afstand.
Et helt nyt mindesmærke fra Storbritannien til minde om de tjekker der døde under 2. Verdenskrig (så vidt jeg husker). Lige foran hotellet!
Smuk udsigt over Moldau floden, som løb lige i nærheden af hotellet
Jeg skal ærligt indrømme, at det eneste jeg vidste om Prag før vi tog af sted, var at de har Det Gule Marked, og at der er utroligt mange danskere der besøger byen. Og begge dele holdt da også stik. Det var helt fjollet, så mange der var omkring os hele tiden, som snakkede dansk! Vi besøgte selvfølgelig også Det Gule Marked, som jeg må indrømme var lidt af en skuffelse. Jeg havde forventet stemning lidt alá hvad man finder i bazaren i Istanbul, men her var bare lurvede boder og usle varer. Jeg kan sagtens forestille mig hvilket mekka det må være for de mange folkeskoleelever der hvert år besøger det, men jeg følte mig ikke umiddelbart i målgruppen længere.
Den smukke Sankt Vitus-katedral på troppen af borgen, som mere eller mindre kan ses fra hele byen.
Vi boede lige neden for det højdedrag som Prags borg ligger på, så der skulle vi naturligvis op. Det var utroligt smukt, og meget imponerende. Faktisk så meget, at jeg fik det helt dårligt, men det kan selvfølgelig også have haft noget at gøre med, at jeg var syg i forvejen, og stort set ikke havde fået noget at spise eller drikke endnu haha. Vi var lige et kort smut inde i katedralen, som man kan komme gratis ind i, men vi gik hurtigt igen. Delvist på grund af mig, men også fordi vi hurtigt blev enige om, at den altså var mest imponerende udefra.

Det astronomiske ur. En sjov lille turistattraktion som underholder en gang i timen.
Derudover brugte vi det meste af tiden på bare at gå rundt og nyde den utroligt smukke by. Overalt hvor man kiggede hen, var der imponerende bygningsværker af en helt anden verden, så det fik vi meget tid til at gå med. Det var alligevel for varmt til at lave andet det meste af turen. Jeg morede mig gevaldigt over byens tilsyneladende Dalek-inspirerede metrostationer, forelskede mig i den sødeste lille boghandel og så blev vi fanget i et kæmpe skybrud fuld af torden, der varede hele natten.
Helt sikkert Dalek!
Hold nu op, hvor kunne jeg godt have brugt mange penge herinde. Sucks to be broke..
Lige før himlen åbnede sig, og det begyndte at styrte ned. Heldigvis kunne vi vente i tørvejr til stormen drev over.
Vi spiste mere eller mindre vellykket mad, drak utroligt billige tjekkiske øl og stærke drinks og havde generelt en dejlig tur, hvis man ser bort fra sygdommen. Og hvad mere kan man så ønske sig, af sådan en hyggelig femdagestur til det tjekkiske? Jeg siger i hvert fald mange gange tak for turen.

onsdag den 30. juli 2014

Folk der peger med piber har altid ret!

Har haft den sjoveste samtale med en bankmand i dag. Jeg ringede til dem fordi jeg skulle skifte bank, og jeg ved godt at de får penge for det, men de lød bare så glade, da jeg sagde at jeg gerne ville være kunde hos dem. Tror jeg snakkede med den kære Patrick i over en halv time, og det var bare drønhyggeligt fra start til slut. Hvem vidste at banksager kunne være dét? Hvis det er standarden, så tror jeg helt sikkert, jeg bliver glad for min nye bank. Generelt skal det bare lyde et kæmpe hurra herfra, for folk der er glade på deres arbejde!

I går konkluderede jeg, at jeg var rask nok til at pakke tasken og tage en tur på Engen til Zulu Sommerbio sammen med de to dejlige damer på billedet ovenfor. Nujh det var hyggeligt med film på græs og tonsvis af gratis godter. Mums! De viste American Hustle, og den havde jeg faktisk glædet mig til at se, for jeg har hørt meget godt om den. De var bare så længe om at komme i gang med filmen, og så valgte de at holde pause undervejs en time inde i filmen. Det er altså ikke ret smart, at de sætter lærredet op lige foran Skovsøen. Sådan nogle søer danner jo sygt kold luft nede i en dal som Engen om natten. Py ha der var koldt! Jeg troede faktisk bare det var luften, der var sådan, men hele vejen hjem var temperaturen dejlig, så det må have været søen der gjorde det. De burde rykke arrangementet til Ansgar parken eller Mosen, hvis I spørger mig. Indtil da, så vil jeg prøve at huske mere tøj og flere tæpper næste år hehe.

Nå, men pointen var, at vi altså endte med at gå halvvejs gennem filmen, som de 60-årige damer vi nu engang er. Helt ærligt, klokken var 23 og de var kun lige nået halvvejs haha.
Hmm, jeg bliver nødt til at opstøve resten af filmen på et tidspunkt. Det er akavet ikke at have set den færdig..

mandag den 28. juli 2014

En smule ynk

Det her er vidst et meget godt billede på mit liv lige for tiden - tragisk nok som det er..

Hvis vi lige skal tage historien helt kort, så havde vi været på stranden, og besluttede spontant, at vi da skulle ud og danse om aftenen. Jeg skulle arbejde dagen efter, så forholdt mig relativt ædru. Vi skulle da all-in på dansetur, så Skille hoppede i sine fake Burberry med 13 cm hæl og gav den maks gas.
Det var faktisk en utroligt sjov aften med Shu-Bi-Dua, vin, lækre damer og massere af dans. Vi ender på 90'er bar, hvor min søster og jeg giver den fuld skrue på dansegulvet, da mine fødder pludselig forsvinder under mig. Jeg tager af med knæ, albue og håndled, rejser mig op og danser videre som om intet var hændt. Indtil næste morgen, hvor det gjorde av-av. Så jeg har altså rendt rundt i hedebølge i Prag med en lorteskinne på hånden. Jeg har ikke gidet tage til lægen med den, men er ret sikker på, at den er forstuvet. Det føles som en forstuvning.

For at gøre ondt værre bliver min kæreste syg på vejen derned og med mit immunforsvar var det jo kun et spørgsmål om tid, før han fik smittet mig. To døgn gik der, og så måtte jeg ellers overgive mig til hotelsengen og værelsets velsignede aircondition.

Så spoler vi ellers lige en uge frem til i dag, hvor det endelig er begyndt at gå fremad. Har indtil videre kun brugt næsespray én gang i dag, og kan faktisk næsten holde ud at være oprejst. Kæmpe fremskridt! Håndleddet er dog stadig lort, så det er spændende at så hvor længe dét bliver ved..

Har faktisk ellers en masse spændende i ærmet til jer. Lidt Prag, en masse nyt i hjemmet, lidt test af produkter og andet godt. Men det er mega røv at skrive med den her skinne på, så det må sgu lige vente til energien er på et niveau, hvor den kan kompensere for føreligheden. Men nu har I i hvert fald fået en forklaring på stilheden hehe.

tirsdag den 8. juli 2014

Skille alene i verden

Sådan følte jeg mig i hvert fald ret meget den anden aften. Brugte hele dagen på bare at være doven og fede den, mens min kæreste rendte rundt og fik pakket de sidste ting. Og så kunne jeg ellers smide ham på et tog og væk i 10 dage. Havde på mystisk vis fået tiltusket mig en anelse tømmermænd aftenen før, så det spillede også ind, men jeg blev sgu helt sentimental da vi skulle sige farvel. Nu har jeg jo lige vænnet mig til at have ham i nærheden hele tiden, og så forlader han mig bare. Mega øv..
Så jeg måtte jo finde på noget andet, at få tiden til at gå med. Derfor satte jeg mig ned til åen og nød bare udsigten, vandet og min bog. Bum! Man er aldrig helt ensom, når man har sine fiktive venner med sig, vel?

Jeg har også bare stoppet min dage med aktiviteter, nu her mens han er væk. Jeg duer ikke til at være alene, så jeg kan jo lige så godt bruge tiden på alle de ting jeg normalt ikke gør, når han er hjemme. I skrivende stund sidder jeg derfor i Holstebro(nx) og feder den med min ældste veninde. Lidt pinligt at hun har boet heroppe i halvandet år, og det er første gang, jeg besøger hende. Men der er bare så langt herop! Urgh, det tog jo 2½ time i går. Gaaaaaaab..
Når jeg så kommer tilbage til Fyn, er det vidst også ved at være på tide at se mine forældre igen, så dem smutter jeg også lige hjem til i et par dage. Det bliver meget godt med et par dage på landet, og så har gratis mad jo aldrig været af vejen hehe.

Krydder det hele med et par tøsekomsammener, og så tror jeg næsten jeg har formået at få det bedste ud af en uge uden manden. Der er aldrig noget, der er så skidt, at det ikke skal tørres op!

fredag den 4. juli 2014

Romantik vs. pragmatik

Kender I det der, hvor man tænker 'i dag har jeg taget højde for det hele. Nu får jeg den perfekte tan!', og så kommer man hjem, og opdager at man ikke har husket at fjerne de der træls snore der hænger ned over rykken derfra hvor bikinien bindes i nakken? Ja, så jeg skal så ikke have min buksedragt med bar ryg på ud i morgen. Eller nogen anden beklædningsgenstand med bar ryg for den sags skyld. Hvilket efterlader cirka intet tøj i min garderobe. Og så var der tøjkrise..

Iiiiiih, hvor jeg elsker blomster!
Jeg synes selv, at jeg til daglig er sådan rimeligt kold og kynisk. Jeg kaster op over folk, der konstant skal reklamere for deres 'fantastiske forhold' på facebook med det ene par-selfie efter det andet, og jeg er stor tilhænger af, at man altså sagtens kan lave ting hver for sig eller være sammen med andre uden at hænge op og ned af hinanden. Misforstå mig ikke - jeg synes også det er fantastisk at være kærester, både ude og hjemme, og jeg nød da at tilbringe hele aftenen i min kærestes arme, da vi var i sommerhus sidste weekend. Det behøver bare ikke være hele tiden.

Jeg har dog også mine romantiske sider. De er få og små, men de er der. Jeg synes for eksempel, at det er hyggeligt at tage ud og spise i forbindelse med vores månedsdag, selvom vi ikke er 15 længere, og jeg ærger mig da inderst inde over, at han er ude og rejse på vores årsdag. Og så kan jeg virkelig godt lide blomster!
Vi har efterhånden tit snakket om, at han aldrig har givet mig blomster, fordi han ganske simpelt ikke tænker over det, og det er okay. Fordi min kyniske side er så dominerende, så ved jeg heller ikke helt, hvordan jeg skulle reagere, hvis han endelig dukkede op med en dusk buket. Og han var henrøgt da jeg fortalte om min veninde, som bruger deres fælles madkort til at købe blomster, og så kommer hjem og siger 'tak for blomster skat'. Det vil han meget gerne have indført i vores husholdning, og hvem er jeg så til at sige ham imod?

Men nu har vi som sagt snart været sammen i et år, og manden er ikke hjemme. Fint nok, jeg var så begyndt at tænke, at han vel måske kunne finde ud af at overraske mig. Det var indtil han begyndte at citere en samtale med hans far, hvor han understregede, at han jo ikke kunne forkæle mig, fordi han ikke var hjemme. Og da slog det mig: jeg tror ikke min kæreste har den fjerneste anelse om, at man kan få sendt buketter fra Interflora, stort set uden at skulle røre en finger!

Jeg var så tæt på at begynde at fortælle ham om det, men det ville bare ikke være det samme, så jeg lod det ligge. Jeg må nok bare acceptere, at min mand elsker mig, men han viser det altså ikke med blomster. Og det er også helt i orden. Jeg vil trods alt hellere have kærligheden end blomsterne.
Og så er det godt, at jeg altid kan finde ud af at købe min egen buket til 30 kroner i Brugsen haha. Hvem sagde, at man ikke kunne blæse og have mel i munden samtidig?

torsdag den 3. juli 2014

Det søde liv og andre life-hacks

Så sidder jeg her og nyder en lille skålfuld Nesquik. I ved, de der chokoladekugler (har de overhovedet noget navn?). Bare fordi jeg kan. Og fordi det var det absolut eneste der kunne stille den lille sult her til aften. Jeg har ellers forsøgt at køre den okay sunde stil i dag. Siden jeg flyttede sammen med ham der kærestebøven har jeg spist ALT for meget slik.
"Jamen jeg spiser nærmest aldrig slik" siger han. "Det er kun når jeg er på skole" siger han. Hvilket han jo så var hele den første måned vi boede sammen - altså næsten halvdelen af totalttiden indtil videre. Og når han spiser slik, skal jeg jo også lige have et stykke. På den måde bliver hans undtagelsestilstand jo så til min hverdag. Flot Skille, så hoppede du bare lige i fælden endnu en gang, hva? Og så har jeg ikke engang talt alle de gange med, hvor vi lige skulle kærestehygge og have lidt is eller andet godt. Fuck..

Har jeg fortalt, hvor meget jeg elsker min kærestes Royal Copenhagen kopper? De fungerer også udmærket som skåle hehe

Te, gulerodsstave, mandler og rosiner. Så bliver det ikke rigtigt nemmere at snacke med god samvittighed.
Nå, in other news. Jeg har faktisk været okay sund i dag (pre-Nesquik altså). Vågnede op til en sms fra Lækre Liv á la 'Vil du med til yoga i aften?', og eftersom det er en af de mange ting jeg har forsøgte at nosse mig sammen til siden morderiske marts kunne jeg jo dårligt sige nej. Og så var dagens stil ret meget lagt - god morgenmad med det hele, snacks af den sunde slags hele dagen og en let/tidlig aftensmad, så det var ude af verden. Træning + fuld mave = ikke godt.

Af andre life-hacks kan tilbyde informationen, at du ikke skal stole på fitnesscentrets ure, hvis du lige vil snuppe en løbetur før yogatimen. Det burde måske have været lidt et tegn fra starten, at klokken var 20.40 på deres ur, taget i betragtning at timen skulle begynde klokken 19.00. Jeg fik pludselig en anelse travlt med at få losset min røv ind i holdsalen kan jeg afsløre.
Jeg har faktisk endnu et yogarelateret life-hack: lad være på cramp day! Naturen er bare imod os på alle måder den dag, ofte også med hensyn til... skal vi kalde det luftvejene? Det kræver altså dobbelt koncentration at lave yogaøvelser og klemme ballerne sammen intenst sammen i over en time..
Kald det bare public service, nu er rådene i hvert fald givet videre, og I kan ikke komme og sige, at I ikke er blevet advaret.

På trods af dagens små uheldigheder, så var den der ellers bare igen her til aften. Den der følelse af inderlig lykke baseret på mere eller mindre ingenting. Yoga, en lille gåtur hjem inklusiv vending af verdenssituationen og det faktum, at jeg kan gå fra gågaden til min lejlighed på 30 sekunder. Det er pænt meget det jeg har drømt om hele mit liv, og det er mindst lige så fantastisk i virkeligheden, som det var i min fantasi.

Det var bare lige det jeg ville sige. Nu må jeg hellere hoppe i køjen, før jeg springer på de der Nesquik igen!

onsdag den 2. juli 2014

Anmeldelse - the Noughts & Crosses Sequence

Så er jeg (endelig) nået igennem endnu en bogserie, og I skal naturligvis ikke snydes for mine tanker herom.

Noughts & Crosses er en historie om racisme i England. Lad mig stoppe dig med det samme, for det er bestemt ikke hvad du tror. Rent faktisk vil jeg vædde med, at Malorie Blackmans Noughts & Crosses er det stik modsatte af hvad du tror. Som udgangspunkt er det nemlig i denne historie de sorte, der er altdominerende, og de hvide som er underkuede og drømmer om et bedre liv.
Serien strækker sig over fire bøger: Den første er Noughts & Crosses, hvor vi følger Callum, som er et nought (de hvide) og Sephy, som er et Cross (de sorte) gennem deres teenageår i kampen for umulig kærlighed. Nummer to er Knife Edge, hvor vi følger Sephy og Jude, Callums storebror og deres håndtering af uretfærdigheden i den verden de begge lever i. Den tredje bog hedder Checkmate, og her følger vi Sephy og hendes datter Callie Rose, som vokser op i en verden der hader hende på grund af hendes far, som hun aldrig har mødt. Og til sidst kommer Double Cross, som følger Tobeys forsøg på at finde en plads i Callie Roses liv.

Jeg vil gerne have lov til at advare jer om, at dette ikke er en serie, gør dig varm af lykke indeni. Den er hård og brutal, og fuld af usympatiske, manipulerende og tankeløse karakterer. Men jeg kunne føle deres smerte, og det var gennem dén, at jeg i sidste ende endte med at holde af hver enkelt af dem tur efter tur.
Som sagt handler historien overordnet om racisme, men den handler også om, hvor selviske vi mennesker ofte er, og hvor forfærdelige valg vi nogle gange træffer. I modsætning til Hollywoods smukt redigerede verden kan vi ikke slippe af sted med dårlige valg i virkeligheden uden at rammes af konsekvenserne, og sådan er det også i Blackmans univers. Hvis du dummer dig her, får du smerten  at føle - og ofte med renters rente!
Denne serie viste sig slet ikke at være, hvad jeg havde regnet med. Den viste sig at være en lærerig oplevelse, som satte verden i et helt nyt perspektiv for mig. Det var faktisk en stor udfordring hele vejen igennem historien at huske på, at det var de hvide der rent faktisk var ofrene i dette tilfælde. Især nogle af karakterernes desperate tanker om, 'hvis bare det var omvendt' ramte mig hårdt, for det var det jo netop, og jeg blev helt knuget af en desperation for hjælpe dem alle sammen til at forstå.

Det var helt sikkert en fængende historie, og selvom den ofte gjorde mig ked af det og vred, så var jeg stadig vild med det meste af den. Det vil sige, jeg var mere eller mindre målløs over de to første bøger, og den tredje bandt en bittersød sløjfe om det hele og satte et perfekt punktum for historien uden at blive sukkersød. Efter min mening skulle Blackman have holdt sig til sin oprindelige plan, og ladet historien ende her. I stedet lavdede hun Double Cross, og ødelagde det hele. Den sidste bog passede på ingen måde ind nogen steder, og Tobey var en karakter jeg på intet tidspunkt endte med at holde af. Faktisk afskyede jeg ham mere for hver side jeg vendte, så jeg vil anbefale folk ikke at læse den sidste bog..

I alt vil jeg give serien 3 ud af 5. Det er en virkelig god historie og et spændende perspektiv på verden, men der var en del elementer ved Blackmans skrivestil, som med tiden irriterede mig grænseløst. Derudover synes jeg det er utilgiveligt for en forfatter sådan at miste pusten undervejs. Det startede virkelig godt, og blev endnu bedre før det styrtdykkede og endte et sted, hvor jeg desværre slet ikke kunne genkende historien længere.

tirsdag den 1. juli 2014

Udsalgsfælden

Hvorfor er der ikke nogen, der har advaret mig om, hvor godt udsalget er i Odense lige i øjeblikket? Helt ærligt. Jeg gik jo derud, fuldstændig uforberedt. Av...

Så, her den anden dag begyndte min kæreste og hans kammerat at snakke om, at de begge manglede sko og andet godt, så vi blev enige om at gå ned i byen og kigge. Vi skulle jo kun i herretøjsforretninger, så det burde vel ikke være noget problem, vel? Tankeløse jeg foreslår, at de skulle prøve at kigge i Samsøe & Samsøe. God idé, ind med os.
Tre skridt inde i butikken kigger jeg til venstre og SMASK! Der står de så. De smukkeste stilleter jeg længe har set! Fornuftigt hælhøjde, smuk grå farve og sat ned med 50 %. Ja, så var der jo ligesom ikke noget at gøre. Især når man tænker på, at jeg det sidste halve års tid har smidt så mange fuldstændigt nedslidte stilletter ud, at jeg ikke længere havde nogen neutrale mørke tilbage.. Så jeg havde jo egentligt ikke noget valg.

Jeg går glad og tilfreds ud af butikken, og hvad sker der så? Jo, jeg laver da bare præcis samme nummer én gang til. Vi går ind i Butler Loftet (og her vil jeg gerne lige indskyde til mit forsvar, at jeg aldrig har været derinde før. Jeg troede seriøst,at de kun havde herretøj! Seriøst, hvem har nogensinde hørt om en kvindelig butler?! Der var jo decideret minus på forsvar..), og lige overfor døren hænger selvfølgelig den Moss Copenhagen buksedragt, som jeg har sukket over i over et år, i min størrelse og sat ned fra 450 til 200 kroner. Ahmen helt ærligt? Så den måtte jo så også med hjem..

Tror det er godt, at vi får løn tidligt i IKEA, men det må vidst også være nok udsalgsshopping for mig i denne omgang. På den positive side, så har jeg nu det perfekte outfit, til når jeg senere på ugen skal ud og spise med damerne. Og jeg slap virkelig billigt, i forhold til originalpriserne! Så i bund og grund er det vel egentligt en win-win, ikke?