fredag den 30. september 2011

Me need jeans

Wuhuu, det er lønningsdag! Og med mine nye, surt tjente penge kunne det måske være at det var tid til at investere i et par nye jeans? Jeg ejer kun to par, og med efteråret lige på trappen (hvilket man heldigvis ikke kan mærke lige pt. :b) så var det måske ikke den dummeste tanke nogensinde lige at få et ekstra per indenbors?
Har altid været vild med Cheap Monday's jeans selvom jeg aldrig selv har ejet et par, og til 350,- er det jo ikke ligefrem noget det sprænger budgettet - specielt ikke når man tænker på at jeg kun har hørt godt om kvaliteten. Så det store spørgsmål er vel bare hvilken farve? Har forelsket mig i denne model, men som man kan se lige her så fås de jo i mange farver og vaske (der er flere end jeg har vist). Må lige gå i tænketank hehe :b

torsdag den 29. september 2011

Dagens med nyt

Skal ud af døren lige om snart og op på mit gamle gymnasium sammen med min veninde. Skal nemlig snakke med nogle af mine gamle putter om deres udveksling til Tyrkiet, eftersom vi jo var en del af det første hold gymnasiet sendte afsted, og glæder mig faktisk til at komme derop igen hehe (:
Ville lige vise jer lidt nyt jeg fik ind ad døren i går. I kan måske huske at jeg snakkede om vinterjakker for en måneds tid siden? Ja, jeg endte selvfølgelig med at købe den fra VILA Object, og jeg er vild med den! Det er selvfølgelig for varmt til at gå med den nu her, men man kan rigtigt gå og putte sig i den når tiden kommer. Mums xD
Og så røg der lige en "lille" ring med i købet for at fikse den gratis fragt (kender i det når man får gratis fragt ved køb for 600,- og ens bestilling er 599,95? -.-'). Den er lavet af solidt træ, så måtte lige i gang med lidt sandpapir for at kunne mase den på mine evigt fede fingre. Overvejer stadig om jeg skal gå hele vejen og lave den til en tommelfingerring? Though one.. hehe (:

Smutter også lige i biffen i aften for at se Ronal Barbaren, så den skal i nok få lidt kommentarer på snarest muligt hehe. God torsdag derude (jeg skal virkelig afsted nu..) xD

onsdag den 28. september 2011

Anmeldelse - I Will Follow

I skulle virkelig prøve at høre det her klip igennem mens i læser resten af indlægget.

Som tidligere nævnt har Sebastian Lind jo netop udgivet et miniualbum med titlen I Will Follow, som jeg simpelthen ikke kunne modstå at købe med det samme. En beslutning som jeg på ingen måde har fortrudt for efter et par mere eller mindre intense gennemlytninger harjeg kunnet konstatere: det er FANTASTISK! Simpelthen, intet mindre..
Lind har selv udtalt at dette album handler om hans oplevelser i forbindelse med at blive udgivet for første gang, og hvilke følelser det har bragt med sig, og når man kigger efter i teksterne kan det tydeligt ses. Der er sange om frygten for at tage springet der vil ændre ens liv, om den styrke og lykke det giver at opleve succes, en masse om hvor vigtigt det er at holde fast i sig selv og ens rene kunst, således at man ikke giver afkald på sin personlighed på vejen mod succes, og om den kamp det dermed ind i mellem kan være at nå sit mål. Og alt dette er naturligvis forklædt i dybsindige og smukke tekster som vi andre med krop og sjæl kan relatere til. Et gennemgående træk ved alle syv sange er nemlig deres opbygning, hvor han lader selve teksterne bære sangene således at musikken blot skaber en stemning uden at dominere lydbilledet. Dette bliver dog bestemt ikke kedeligt, da han konstant lader musikken vokse så den får lov til at stråle til sidst, og som kronen på værket får vi det storslåede instrumentalstykke som jeg har uploadet her øverst fra sangen I Can Sleep.
En ting der virkelig er værd at bemærke på albummet er den meget "rå" produktion. Lind har nemlig selv indspillet og mixet det hele hjemme hos sig selv, hvilket resulterer i en meget naturlig lyd og med baggrundsstøj mellem hvert nummer. Dette betyder også at det er en meget ren vokal man kan høre, og det understreger jo bare endnu en gang mandens utrolige talent.

Alt i alt har Lind skabt et utroligt smukt album med så meget personlighed at man næsten ikke kan undgå at blive bare en smule rørt af teksterne. På en skala fra 1-5 tror jeg næsten at jeg vil give albummet 5. Det er fyldt med alle de småfejl der kommer i en hjemmeproduktion, men det giver det bare en charme som genren og lyden kan bære. Det er måske ikke det vildeste festmusik, men til en søndag eftermiddag med en god bog er det helt perfekt.
Så nu må det bare godt se at blive 15. oktober! Der er stadig billetter lige her hvis nogen skulle have fået blod på tanden (:

Smider lige en lille sidenote ind nu hvor vi snakker om live musik. Synes virkelig at det er tragisk det der i dag er sket med KB Hallen. Har selv haft to helt fantastiske oplevelser der, så håber meget på at de får den bygget op igen.

tirsdag den 27. september 2011

Pretty Pictures

Så fik i lige en mindre billedspam herfra igen hehe. Er det ikke bare det lækreste vejr nogensinde i dag? Eller i hvert fald i år.. Luften er frisk og lun, og selvom jeg virkelig er trist over at "sommeren" er slut, så kan jeg sgu ikke lade være med at nyde efteråret. Naturen er virkelig så smuk i denne årstid, hvilket gør den til det perfekte motiv til sådan en som mig, som godt kan lide og lege at jeg kan finde ud af det der pjat med billeder hehe.
Så hermed altså et lille indblik i min families have. Dejligt sted. Hvad synes i? (:

mandag den 26. september 2011

"Friends With Benefits"

Var blevet inviteret i biografen i lørdags, og når man ikke selv skal betale skal man jo være et skarn for at sige nej ikke?
Menuen stod altså på Friends With Benefits (den danske titel er lort..) og som bare titlen nok afslører, ja så minder den ret meget om No Strings Attached  som jeg var inde og se for ret præcist et halvt år siden. To venner med travle liv som savner sex, men ikke gider det følelsesmæssigt vrøvl som ofte dertil hører.
Taget i betragtning hvad jeg skrev om filmen den gang var jeg vist ikke synderligt begejstret, husker det bare anderledes i dag (eller også kan jeg bare virkelig godt lide Ashton Kutcher :b). Men kan nok ikke sige det meget anderledes om denne her hehe. Den har helt klart nogle gode øjeblikke, og karaktererne har virkelig deres charme. Kan dog ikke forholde mig til Justin Timberlake som skuespiller, og det er virkelig underligt når han absolut skal begynde at synge midt i det hele hehe. Men kan virkelig godt lide filmens selvironi, idet den trasher romantiske film på det groveste, velvidende at den selv er en af dem - lovely!
Må jo nok igen sige at den ikke ligefrem har det vildeste, mest banebrydende plot, og den er bestemt ikke en tænker, men den er sød, og åbner en sørgelig kynikers hjerte for kærlighedens verden (:
På en skala fra 1 til 5 ville den nok få 3 stjerner, for en gennemført historie, med godt skuespil (for det meste) og godt udførte scener, fede punchlines og falsh mobs! På den negative side falder skuespillet bare lidt igennem nogle gange, og så virker den jo bare ekstra uoriginal når den kommer lige i hælene på den anden.
Men lige som sidst - hvis du vil have lidt pladderromantisk, let tilgængelig underholdning så er denne her et godt bud. God tur i biffen (:

tirsdag den 20. september 2011

Bidt igen

Når i læser det her er jeg endnu en gang på vej til Agedrup og lege gymnast. Jeg havde ellers besluttet mig for bare at holde mig langt væk denne gang eftersom jeg jo kun kan være med indtil februar, men pludselig fik jeg en desperat tiggende sms som på en eller anden måde fik mig overtalt til at tage med til den sidste gratis træning i aften. Jeg gjorde nok heller ikke vildt meget modstand, eftersom jeg virkelig savner det, synes det er mega fedt, og seriøst har brug for noget der kan motivere mig til at være fysisk aktiv! Så nu prøver jeg igen, og hvis prisen som turist (dem der tager den halve sæson) virker overskuelig, ja så ender jeg sgu nok med at hoppe på vognen igen hehe :b

Men nu må jeg vist hellere se at komme videre i systemet. Skal på arbejde hele dagen og sørge for at alt er klappet og klart til den store dag i morgen - Egeskov Marked you know xD

mandag den 19. september 2011

Strikning

Valgte i dag at trodse vinden (det stormer jo nærmest?!?!) og cykle afsted mod den nærmeste forretning for at få købt noget garn. Fandt dette vildt flotte sølvfarvede til ingen penge, og når man ikke har strikket i årevis er det nok godt at starte med billige materialer hehe. Har længe tænkt over at jeg skulle i gang med noget, så nu skulle det altså være. Nok på tide eftersom efteråret tydeligvis allerede er over os :b

Glædelig mandag derude (:

tirsdag den 13. september 2011

Anmeldelse - The Host

Blev i sidste uge færdig med denne 619 sider lange basse, så synes at jeg vil dele min vurdering af den med jer, og dermed måske friste en enkelt svag sjæl eller to til også at give sig i kast med den :b

Idet man ser at der står Stephenie Meyer (you know - Twilight?) på ryggen af bogen kan man næsten gætte sig til at man har med en fængslende kærlighedshistorie at gøre, og jeg kan afsløre at man ikke tager fejl hehe. Det er jo nærmest blevet hendes kendetegn at beskrive den umulige og overjordiske kærlighed som går imod alle odds og konstant bekæmper ufattelig modgang. Denne gang er der dog hverken vampyrer eller varulve involverede, da Meyer har valgt at skifte fra fantasygenren til sci-fi hvilket fungerer utroligt godt for hende. Hun har en evne til at skabe et komplet univers som fungerer fejlfrit fra ende til anden og virkelig er overbevisende og så er genren tilsyneladende lige meget.
Kort fortalt handler historien om Wanderer (Wanda) som er en sjæl fra planeten The Origin. Sjælene indsættes i kroppene på andre racer og overtager deres sind fuldstændigt for at gøre deres verden til et bedre sted at leve. Da Wanda kommer til Jorden indsættes hun i en krop, eller en vært, som gør modstand og dette fører hende ud i en intens rejse for at finde de sidste overlevende mennesker på jorden, inkl. de to mennesker hun er kommet til at elske inderligt gennem hendes vært Melanies minder. Uden at afsløre for meget kan jeg vist godt sige at det resulterer i det mest bizarre firkantsdrama nogensinde hehe.
Teknisk set benytter Meyer sig af nogle interessante teknikker. Hun opbygger historien meget løbende (deraf de 619 sider..) således at spændingen konstant stiger i små bitte skridt ad gangen. Dette betyder selvfølgelig at der ikke er vildt meget spænding i starten, men man fængsles alligevel som læser af en brændende trang til at forstå hvad det egentligt er der foregår. Dét kombineret med at hun ender hvert eneste kapitel med en nervepirrende cliffhanger (som selvfølgelig også bliver "værre" med tiden) gør at man simpelthen ikke kan stoppe med at læse, selvom den først bliver virkeligt spændende langt inde.
Man har som læser på intet tidspunkt problemer med at forstå historien selvom man egentligt ikke ved hvad der sker, fordi det hele bliver beskrevet og fortalt så detaljeret, at hele Meyers fiktive univers står krystalklart hele vejen igennem.
Kigger man nærmere på selve historien er den som sagt meget baseret på den umulige kærlighed, men Meyer formår at gøre det på en måde så jeg i hvert fald ikke synes det når at blive kvalmt, det er i hvert fald en forbedring fra Twilight-sagaen som jo nok bliver lige en tand i overkanten engang i mellem (dog aldrig så slem som filmene hehe). Eftersom hun her skriver en sci-fi er hun stadig ikke begrænset af virkeligheden, hvilket tillader hende at skabe muligheder i det umulige, og skabe den her overjordiske kærlighed som overvinder det hele, selv døden - endnu en klassisk Meyer.
Som læser får man virkeligt Meyers sproglige evner at føle når hun henimod slutningen skruer fuldt op for følelserne. Hun opererer meget med "det knuste hjerte" som hun åbenbart mener at vi også skal føle. Jeg sad i hvert fald og hulkede skamløst igennem mere end tre fulde kapitler hehe.
Da Meyer jo kun har skabt ét andet univers ud over dette er det oplagt at sammenligne dem en smule, og selvom kønsrollerne er blevet byttet om er der stadig virkeligt tydelige ligheder mellem Wanda og Edward - dog uden at det føles som en gentagelse. Lighederne ses især ved deres intense had til deres egen race, og hvordan de begge benægter deres sande natur, og forsøger at ofre sig selv for at gøre alt godt igen. Og så selvfølgelig hvordan de begge formår at elske en anden så højt at de fuldstændigt tilsidesætter sig selv for den andens  skyld.
Alt i alt synes jeg faktisk at det er en ganske god bog. Den er en smule langtrukken en gang i mellem, hvilket naturligvis trækker den ned, men hver gang man begynder at kede sig kommer der altså bare et nyt klimaks som holder én fanget. Man skal dog være forberedt på at det virkelig er en lang bog før man går i gang, ikke lige noget man kan klare på en eftermiddag hehe. Og så skal man selvfølgelig kunne lide både magien og kærligheden, ellers kommer man til at kede sig gevaldigt Men hvis noget af alt det her lyder bare den mindste smule interessant, og du kan se bort fra kikset-heden i mit ultrakorte resumé (historien er naturligvis bedre i virkeligheden), jamen så synes jeg virkelig at du skulle tage og læse den (:

Hermed altså min debut her i mit univers med en boganmeldelse. Hvad synes i? Er det noget jeg skal gøre igen, eller gider i slet ikke læse det? Vil meget gerne hører jeres kommentarer til det.
Har i hvert fald selv nydt at tænke lidt mere over hvad jeg skriver igen, end jeg lige gør til daglig hehe (:

mandag den 12. september 2011

Højskoledagens

Mit kommende hjem i 20 uger
Tror vist ikke det er nogen hemmelighed at jeg drømmer om at blive journalist. Har heller ikke lagt skjul på at jeg har tænkt mig at tage på Esbjerg Mediehøjskole for at forbedre mine chancer for at komme ind. Derfor var jeg oppe og besøge skolen her i fredags, og nu glæder jeg mig virkelig bare endnu mere til at komme i gang! Mødte et par af mine kommende lærere som begge virkede enormt flinke, og et par af eleverne fra det nuværende hold. Desværre vil de naturligvis være stoppet når jeg begynder, så jeg kan kun håbe på at mit hold kommer til at have folk som er lige så flinke som dem her.
Elsker virkelig det faktum at holdene på medielinjen er vildt små, de er i gennemsnit omkring 20 personer pr. hold (de var 13 på det nuværende!) så hele holdet bor sammen i den 4-etagers bygning som er nederst på billedet (blok C - blev helt notalgisk hehe), hvor man så har sit eget værelse med toilet og bad, og så kan man ellers hygge sig sammen i opholdsstuen. Man kommer altså til at få et virkelig tæt forhold sammen, hvilket jeg virkelig bare glæder mig til!
Desværre begynder mit ophold først 19. februar hvilket virker som utroligt langt væk, men lige som med så meget andet er dagen der sikkert før end jeg ved af det :b
- desuden er det nok meget godt at der er god tid til, eftersom jeg skal nå at skrabe over 30.000 sammen, hvilket er mange penge for en fattigrøv som mig. Derfor vil der også blive skruet MEGET ned for shoppingen de næste par måneder hehe. Held og lykke siger jeg bare :b

Så sådan her ud til mit besøg. Komfort var klart en prioritet, eftersom der er ret langt fra Havndrup Mark til Esbjerg på bagsædet af en Ford Fiesta når man er 1,79m høj. Især når man også lige skulle et smut over grænsen, og til familiemiddag i Svendborg - laaaaaang dag :b
Min mor har forresten givet mig et af Hjerteforeningens "Elsk Hjertet" armbånd som også kan købes lige her og jeg er virkeligt glad for det. Ikke nok med at det støtter et godt formål, og diskret minder én om hvor skrøbeligt livet kan være, så er det denne gang også virkelig flot, hvilket jo bestemt er praktisk når man er en forfængelig satan som mig selv hehe (:

torsdag den 8. september 2011

Sebastian Lind merch

Er simpelthen nødt til at vise jer de her t-shirts. Den anden dag plaprede jeg jo blandt andet om Sebastian Lind, og nu kommer der lige en lille tilføjelse. Han har nemlig endelig i dag udgivet sin tøjkollektion som består af det nok mest neutrale merchandise jeg nogensinde har set! Synes simpelthen de er SÅ charmerende at se på, kunne uden problemer se mig selv i den sorte, på trods af at jeg sjældent går i tee's.  Og så er lykkelig over for en gangs skyld at se en t-shirt med en behagelig udskæring, som man ikke føler sig kvalt i hehe. Min hårdt tyngede pengepung er svært fristet..
Begge t-shirts koster 283,- og kan købes lige her, sammen med to forskellige halstørklæder som den kære hr. Lind også har været med til at designe (og selv poserer i hehe) :b

Som en lille bonus-info kan jeg fortælle at man nu kan forudbestille hans nye album "I Will Follow" (kommer kun i begrænset oplag ved at sende en mail til kasper@vuf-empire.dk (wauw, man skulle næsten tror at det her var skjult reklame haha) xD

onsdag den 7. september 2011

new in

Min nye baby!
 Min mor og mig kom til at tage ud og bruge penge i går. Mange penge.. Men til mit forsvar, så var min gamle computer som bekendt stendød, og jeg havde virkeligt brug for en ny, så her er den - min nye Acer TravelMate. Vi er allerede blevet rigtigt gode venner hehe :b

Kunne kun overtale min mor til at køre mig til Odense, ved at foreslå at vi tog i IKEA, så der tilbragte vi et par timer (og kroner). Købte også nogle vildt billige rammer til dimissionsbilledet af min klasse, og mit gallabillede (når jeg engang får det hehe), men de er selvfølgelige lige præcis for små..
Men nu skal jeg så bare have ryddet op og gjort rent, og så er jeg ellers klar til at have et fint værelse igen hehe :b

fredag den 2. september 2011

Music was made to be heard live!


Det skal på ingen måde være en hemmelighed at jeg ELSKER at tage til koncerter, tidligere i år var jeg f.eks. til denne uforglemmelige koncert i KB Hallen.
Musik i sig selv er fantastisk, og jeg er af den opfattelse at god musik ALTID er endnu bedre live. Derfor blev jeg svært begejstret da jeg kom hjem og fandt ovenstående billetter liggende i postkassen. Jeg skal endelig ind og se White Lies 9. december, og så endda på Horsens Ny Teater som er et relativt lille spillested. Der er kun plads til 750 mennesker højst, så det bliver teknisk set bare en lille hyggelig koncert. Endnu engang er det Thea jeg skal afsted med + en fælles kammerat. De to andre har begge set dem før, men det er min første gang og nøjh hvor jeg allerede glæder mig, vi har snart snakket om at se de gutter i laaaaang tid hehe :b
Men for at det nu ikke skal være løgn, så skal Thea og jeg faktisk til hele to koncerter mere sammen i løbet af den tid der er tilbage af gode gamle 2011. Kan i huske tilbage i februar hvor jeg pludrede lystigt om disse to koncerter? Nok ikke.. Men dem skal jeg i hvert fald til igen! Vi har netop bestilt billetter til at høre Sebastian Lind endnu en gang i Svendborg den 15. oktober, nu med nyt materiale (første single er fantastisk..) og denne gang bliver det kun ham og hans guitar. Det bliver fantastisk! Og så skal vi ENDELIG ind og se Maroon 5!! Kan snart ikke huske hvor længe siden det er at vi bestilte de billetter, men koncerter blev som bekendt udskudt og derfor skal vi ind og se dem 2. december! Er bare lykkelig over at vi rent faktisk har billetter, eftersom koncerten er fuldstændigt udsolgt (første gang nogensinde jeg kommer til at opleve det)
F*** hvor jeg altså bare glæder mig! Den sidste del af det her år kommer til at sparke røv! xD

Kan ikke helt forlade uden en lille bid af hvad det er der skal fryde min ører til december - enjoy!

torsdag den 1. september 2011

Dagens med "fugler"

Det gik lige op for mig nu her at top, trøje, bukser og sko er fra H&M, der er helt bestemt noget om den der tendens jeg snakkede om den anden dag haha xD
Nå men, ville sådan set bare lige vise mit første officielle efterårs-outfit hehe. Da jeg tog hjemmefra skinnede solen - deraf de halvbare ben som jeg endte med at fortryde. Kan oplyse at det var relativt koldt at sidde udenfor og snakke med veninde i over en time hehe. Tænkte at jeg forsigtigt ville prøve mig med en mild colourblocking, og syntes da at det gik okay, men nu tog jeg selvfølgelig også en masse sort på for at nedtone det som altid :b
- Og se så lige mine nye "fugler" (ugler - dårlig intern joke med hende her..) er de ikke søde? Min mor kom helt tilfældigt hjem med dem i går, og selvom de måske også en lille smule udstråler at jeg kun er 5 år gammel kunne jeg altså bare ikke stå for dem alligevel, og det er vel trods alt stadig top-trend-dyr :b

Var oppe på mit gamle gymnasium i dag - virkelig underlig oplevelse, blev næsten helt trist - for at aflevere en bog jeg fandt herhjemme i ferien, og så lige et smut i blodbussen og blive tappet endnu en gang. Det var muligvis fordi jeg var blevet så kold, men sygeplejersken kunne i hvert fald ikke ramme min blodåre, så derfor render jeg nu rundt med stikhul i begge arme, den ene meget øm og hævet, og godt i gang med at blive blå.. Men i det lykkedes i sidste ende og de fik tappet hvad de skulle bruge i denne omgang, så det er vel det vigtigste hehe (:

Fabulous Fall

Så er efteråret også officielt over os, og dermed er det også tid til en ny efterårs-/vinterjakke. Jeg var jo så smart og smadre min jakke sidste vinter, og min gamle er simpelthen for slidt til at jeg orker bruge den længere, så er på jagt efter en ny. Min mor har foreslået at den kunne være en fødselsdagsgave, men det lægger naturligvis en begrænsning på budgettet hehe.
Som bekendt er det der med sort jo altså nu engang bare lige mig, så da jeg så den sorte og møgfede kappeagtige frakke fra VILA Object var jeg solgt med det samme! Den koster godt nok 100,- for meget i forhold til hvad mine forældre plejer at give, men dem kan jeg altså godt selv bidrage med så! hehe
Den ternede Ruth jakke fra Gina Tricot er straks meget mere standard, og dog speciel med dens forskelligefarvede tern. Den ser bestemt også virkelig lækker ud, men ikke helt så lun og lækker som den fra VILA, og hvis vinteren bliver lige som de sidste par år kan vi vist hurtigt blive enige om at varme er vigtigt!
Sidst men ikke mindst er der feltets "joker" hehe. Tvivler stærkt på at det ville blive en succes med mig og en reel kappe, men Gina Tricots Carrie kappe ser altså bare en smule lækker ud, og virker fristende på mit lille shopaholiske hjerte hehe.
Hvad synes i? Og er i faldet over en fantastisk vinterjakke et sted derude, til en billig penge? (: