lørdag den 29. marts 2014

En speciel anledning

... kræver en speciel kjole. 

Jeg er blevet inviteret til min svigermors 50-års fødselsdag her til maj. Det synes jeg sgu er ret fint taget i betragtning, at kvinden har mødt mig én gang. Og endnu vildere er det, at hun har inviteret mig med ud at rejse til sommer!
Så synes ligesom jeg skylder hende at dukke op med stil (selvom hun umuligt kunne have valgt en værre dato - 10. maj! Helt ærligt..). Derfor har jeg tilladt mig selv, at jeg godt må købe en ny kjole til anledningen. Også selvom pengene nok kommer til at sidde lidt stramt nu her med flytningen.. 

Kriterierne er derfor: billig, fin, passende (kender stadig ikke familien særligt godt, så skal se anstændig ud!) og sommerlig. Ikke noget sort og råt i denne omgang. Lyst og luftigt er nøgleordene i denne omgang. Så jeg blev noget begejstret her til aften, da jeg ved et tilfælde faldt over mærket Closet på Zalando, som mere eller mindre passer alle kriterierne. 

Jeg har derfor begrænset feltet til disse fire:
Hvid 289,- // Blåt mønster 499,- // Navy 499,- // Beige 549,-
Fordelen ved den hvide er, at den er virkeligt billig, men der går nok bare lidt for meget konfirmand i den. Og jeg tror ikke på, at jeg vil kunne holde den hvid hele aftenen..
Den med det blå mønster, er jeg helt vild med! Mønsteret er bare så elegant, og så har den den fineste udskæring i ryggen, uden det bliver for vovet. Ved bare ikke helt, hvordan det vil se ud med min føniks?
Den navy er bare så smuk. Og de lyse blonder i bunden sikrer på den fineste måde, at den ikke bliver for mørk og tung at se på.
Den beige er ret så perfekt med de lyse farver, men igen er der hele spilde-problematikken + den koster bare lige det ekstra end de andre.. 

Jeg er splittet. Må jeg få dem alle sammen? Njah, tænkte jeg nok..
Hvad siger I? You like? Hvilken er mest 'Skille er sofistikeret og imponerer svigerbasserne'? For det er jo lidt det, der er hele formålet :b

fredag den 28. marts 2014

Livets STORE glæder

George Ezra her, er nok en af de mindre glæder lige i øjeblikket, men stadig vigtig! Fjæs og stemme passer på ingen måde sammen, men hold nu op hvor er det en skøn sang xD

Derudover kan jeg melde, at mit liv endelig er ved at komme tilbage på sporet, og jeg kunne ikke være gladere. Så snart jeg fik tvunget min læge til at give mig en henvisning til fysio blev mine smerter så milde, at jeg kunne vende tilbage til hverdagen igen. Og ikke et minut for tidligt! 

Tirsdag formiddag blev jeg så ringet op af et udlejningsfirma, som ville tilbyde en fremvisning. Vi takkede ja og fik arrangeret at se lejligheden senere samme eftermiddag. En halv time senere stod vi foran deres hovedkontor og råbte 'DIBS!'. Næste morgen blev vi ringet op: 'Jamen den kan I da sagtens få, jeg sender en lejekontrakt med det sammen'. Yay! 

Fordi mit efternavn åbenbart er mega besværligt har jeg først lige fået lejekontrakten i dag. Vi har derfor ikke endegyldigt skrevet under endnu, men vi kigger den igennem sammen i aften, og hvis herren ikke har noget at indvende, så er vi de officielle lejere af 101kvm midt på Filosofgangen pr. 15. april! Kunne det blive meget bedre? Jeg tvivler stærkt! 

Uh, det skulle virkelig kun være, hvis jeg havde råd til at købe alle de ting jeg drømmer om at fylde derind med det samme. Her hvor jeg bor nu, har jeg teknisk set haft ét skab og én hylde i køkkenet. That's it! Mit nye køkken? Åh jeg har aldrig set så mange skabe i hele mit liv xD

Nu skal jeg så bare have fundet en ny lejer til herligheden her. Hvis I kender nogen, som søger et mega billigt værelse i Odense med herlig kollektiv-agtig stemning, så må I endelig sige til. Og lad jer ikke skræmme af 'ingen skabsplads', for det har vi skam fundet en løsning på her i hytten ;)

Nu vil jeg tage til fyssen, og få ham til at fjerne mine sidste smerter. Og så eller krydse fingre for, at alt går som det skal, så vi kan overtage vores skønne lejemål xD
Glædelig fredag! (:

tirsdag den 18. marts 2014

Kære karma

Hvornår bliver det tid til alt det gode igen?

I denne uge får I ikke noget 'ugen der gik', for det eneste lyspunkt jeg reelt havde i sidste uge var, da jeg fandt ud af, at jeg får penge tilbage i SKAT, og ikke skal betale. Derudover? Ikke noget at skrive hjem om. I hvert fald ikke noget godt.
I stedet får I et mere ind-under-huden-indlæg, som jeg har lidt brug for at få ud..

Talte sammen tidligere i dag. I dag var 16. dag i streg med hovedpine - de fleste dage har jeg ligget lige på grænsen til migræne, og en del er jeg også røget helt over. 16 DAGE!! Hvordan kan det være muligt? Hvordan kan det være fair? HVAD FANDEN ER DER GALT MED MIT HOVED?!
Det gør kronisk ondt, og jeg stopper min krop med smertestillende, men de dulmer kun smerten en smule. Det meste af tiden har jeg stadig lyst til bare at sætte mig i et kulsort hjørne og tude.

Tog mig sammen og tog ud på uni i dag. Det var så første gang i tre uger, fordi jeg lå almindeligt syg før hovedpinen ramte. Jeg holdt til to timers gruppearbejde og én forlæsningstime. Så måtte jeg endnu en gang kapitulere og skynde mig hjem under dynen i mørket.

Og som om det ikke var nok, så ramler tingene også en smule for min kæreste for tiden, hvilket vil sige, at jeg også er nødt til at være der for ham. Selvom jeg knapt nok kan hænge sammen selv. Det er selvfølgelig ikke noget han beder om - han er jo bare bekymret for mig - men jeg kan jo mærke at han har brug for det, så naturligvis er jeg der for ham så meget jeg kan.

Sidste sommer var jeg fyldt af lykke dag efter dag. Og lige nu har jeg så mange fantastiske ting i sigte. Det er bare som om, at jeg ikke kan nå dertil. Så snart jeg kommer over hovedpinen. Så snart bageren får styr på tingene. Så snart vi finder et sted at bo. Så snart, så snart, så snart. Det hele føles så tæt på, men er bare lige uden for min rækkevidde. Jeg vil gerne videre fra den her del nu, tak!

Skal til lægen igen fredag. Han er tilsyneladende en kvaksalver, for han har endnu ikke hjulpet mig en skid! Men man har vel lov at håbe. Indtil da - av.

lørdag den 15. marts 2014

Lidt lyserødt

De fineste roser fra min mormor, som stadig lever i bedste velgående (:
Har brug for mere lyst og glad i mit liv for tiden tror jeg. Kæmper en indædt kamp for at komme ovenpå den åndsvage hovedpine igen, men det er som om det ikke rigtigt virker. Har været ved lægen, og vi arbejder med en længere process for at finde problemet nu, men indtil videre er der ingen effekt.. Måtte kapitulere på arbejdet i dag, og tage hjem tre timer før tid. Auch..

Havde ellers sådan glædet mig til at skulle ud og spise med kæresten i aften - 8 måneder, big thing! Den plan er dog tydeligvis røget i vasken, så i stedet hedder den dovnedag i minilejlighed med klam mad og Game of Thrones-marathon! Knægten har stadig ikke fået set sæson 3, det er ret pinligt..

Nu vil vi lægge os og være klamme med stil. God weekend (:

fredag den 14. marts 2014

Bye bye money

Jeg har et seriøst problem. Jeg burde virkelig spinke og spare for tiden. Jeg render jo rundt og tripper for at kunne smide i det mindste bare den éne ben ud af døren, så jeg kan få det andet ind i min nye lejlighed. Jeg er  klar til at flytte sammen med bageren og begynde at bygge vores fælles hjem. Men der er ingen udlejere der kontakter os! Og hvad skal en pige så gøre, når pengepungen bliver rastløs, og man ingen vilje har?

Hvis jeg var fornuftig, så begyndte jeg måske at købe en masse af de ting vi skal bruge. Men det er bare svært, når jeg ikke ved hvor eller hvordan vi skal bo endnu. Og jeg vil jo ikke tvinge drengen til at bo i mine ting. Han skal helst have muligheden for at sige nej. Så kan jeg overtale ham på ærlig, manipulerende vis ;)

Derfor er det skønt, at jeg efterhånden har årevis af erfaringen inden for discount-shopping. I tell you - it's an achievement unlocked guys! Så nu får I lige lidt af mine nyeste synder.

1 - En ny bogserie jeg ved et tilfælde faldt over, da jeg bukkede under for presset, og købte 'The fault in our stars', (som jeg forresten lige har indhaleret, anmeldelse følger). Serien hedder Nought & Crosses, og jeg glæder mig så meget til at komme i gang med den. Og hvem kan sige nej til fire bøger for 230 kroner? (:

2 - Jeg nyder min læsning rigtigt meget for tiden. Delvist inspireret af ynglingsbogblogger Rikke og delvist som et forsøg på at værdsætte mine bøger endnu mere har jeg nu købt en fin lille notesbog udelukkende dedikeret til at samle fine citater fra de bøger jeg læser. Tænker at de måske en dag kan bruges som en påmindelse om, hvor fantastisk bogen var, når jeg har glemt det igen hehe :b

3 - Bruger alt for meget neglelak for tiden (ikke nogen nye dér, men de kan heldigvis genbruges hehe), og orker ikke timevis med neglelakfjerneren. Så nu håber jeg den fikse bøtte her er lige så effektiv som dem jeg har prøvet fra bedre steder, selvom den bare er fra Tiger (:

4 - Jeg knuselsker mine hørebøffer fra JBL som jeg fik i årsgave, men når jeg træner skal det altså være let og fikst. Mistede mit lille headset fra telefonen i efteråret, og det jeg har brugt siden er gået i stykker. Endnu en gang kommer Tiger til undsætning, men 'sportshøretelefoner' til en 30'er ;)

5 - Tre fantastiske film for lige over 100 bobs. Jeg elsker Stereo Studio. En smule tålmodighed, og du kan få de skønneste film for en slik. Cloud Atlas (elsker bogen - elsker filmen), Inglorious Basterds og The Great Gatsby. Følte mig for en gangs skyld helt kulturel i forbindelse med mit filmkøb haha xD

Nu mangler jeg bare at tilfredsstille mit behov for mere nyt træningstøj, og så tror jeg at jeg er good to go. I et par uger. Åh hvor jeg bare elsker nye ting haha xD
P.S. - hvis nogen hører noget til en billig treværelses i Odense C, giver I så ikke lige en heads-up? (:

mandag den 10. marts 2014

Ugen der gik #10

Wuhuu, vi har overlevet årets første 10 uger - ret sejt! Vi er nu nået igennem den første to-cifrede uge. Så mangler vi bare 41 xD
Solen er endelig kommet tilbage, og jeg elsker det ubetinget! Jeg har seriøst allerede fået min første tan xD
Greatness
  • Har afleveret semestrets første eksamensopgave, og jeg er faktisk ganske godt tilfreds med mit produkt. Nu bliver det bare spændende at, hvad resultatet bliver (:
  • Havde min mormor og morfar til middag. Lidt stor aften. Det var første gang de skulle møde min kæreste, og heldigvis kom alle godt ud af det med hinanden. Ved ikke helt hvordan jeg skal have det med, at de allerede er på hans side på alle punkter :b
  • Fik heldigvis en ekstra vagt på jobbet. Det sætter aprils budget helt sikkert pris på!
  • Nåede rent faktisk ned at træne hele to gange, på trods af uendelig migræne/hovedpine. Trikket er, at slå til i pauserne xD
  • Jeg er endelig nået 'op' på mit gamle niveau og over. Er pisse stolt! Kan nu holde en gennemsnitshastighed på 10,4 km/t i 15 minutter. Det er nok ikke det vildeste (?), men det er det bedste jeg nogensinde har opnået, og det er stort i sig selv :b
  • Var til DMGP for første gang nogensinde, og havde en kæmpe fest. Det var så fedt, selvom resultatet ikke var hvad jeg havde håbet. Den risiko er der jo altid ved konkurrencer (:
  • Tilbragte hele aftenen (16-23) i mine 13 cm fake Burberries, hvoraf tre af timerne blev tilbragt stående, og jeg var ikke ved at dø. Tror måske jeg er bed at få mine fødder i form til VM ;)
  • Har brugt hele dage i solen med begrænset over, og elsket det! Det er kun marts, og der er allerede stærkt forår over landet. Mmmmh, kære sol. Du må aldrig forlade os igen (:

Badness
  • Kronisk hovedpine fra søndag aften til... ja, jeg har det sådan set stadig -.-'
    Har overlevet enkelte dages store projekter ved at dope mig på smertestillende, men har til gengæld været ekstra ramt når dagen var omme.
  • Måtte endnu en gang melde mig syg på job. Føler mig så ussel hver gang jeg gør det..
  • Har ikke været på uni en eneste gang hele ugen, fordi jeg ikke turde tage af sted med hovedpinen. Almindelig smerte kan jeg sagtens klare, men hvis det udvikler sig til migræne er det seriøst noget lort at være 6 kilometer på cykel fra at være hjemme. 
  • Er mega langt bagud i pensum og rundt regnet gået glip af en milliard ting på grund af det skide hoved!

Man lærer så længe man lever - hvad lærte jeg?
  • Fucking hovedpine kan tilsyneladende fuldstændigt overtage mit liv.. 
  • Udlejere på boligportalen er sygt længe om at svare. Har ikke hørt fra en eneste endnu!
  • Jeg kan være ret sej, når jeg er stædig nok. Desværre har jeg bare ret ofte en vilje af overkogt spaghetti :b

Ja, min uge har tydeligvis været ret domineret af den der hovedpine. Jeg hader det. Føler mig så slap når jeg er nødt til at bukke under for sådan noget pjat!
Nu gider jeg bare heller ikke styres af det længere. Tager alle midler i brug, og så må det briste eller bære. Det er på tide, at jeg kommer tilbage ud i den virkelige verden. Jeg er  klar til at sparke uge 11's røv xD

søndag den 9. marts 2014

DMGP 2014

Noget jeg måske glemte at skrive, at jeg glædede mig til den anden dag, var min tur til årets DMGP her i Odense. Var så heldig, at jeg havde fået billetter super billigt med en enkelt ret, en masse at drikke og nogle ganske udmærkede pladser i arenaen, og jeg havde en fest!

Var personligt dullet op til den helt store guldmedalje, og følte mig lækker for alle pengene - som i øvrigt var yderst budgetvenligt! Det var én af de få anledninger, hvor jeg ville ønske jeg havde en lejlighed der var egnet til at tage dagens. Eller endnu bedre, at jeg skulle af sted med mine veninder, som også synes det er sjovt at tage dulle billeder af hinanden haha (:

Åbningsnummeret
Showet startede naturligvis med Emmelie de Forrest og 'Only Teardrops'. Jeg er muligvis lidt træt af at høre på den sang efterhånden, men stemningen var bare fantastisk i OCC, og man kan ikke benægte at tøsen er skøn, så vi festede til hendes nummer endnu en gang. Endnu bedre var det dog senere på aftenen, da hun spillede den officielle sang for årets Eurovision 'Rainmaker'. Fantastisk sang, og skønt show!

Aftenens højdepunkt
Har jeg nogensinde fortalt jer, at jeg var KÆMPE Birthe Kjær fan som barn? Det var jeg! Så da den kære Birthe pludselig kom valsende ud på scenen og lignede en gudinde i rødt (seriøst, kvinden er 65. Hun ser jo fantastisk ud!) og sang kæmpehittet 'Vi Maler Byen Rød' havde jeg altså en fest af dimensioner. Jeg hujede og dansede som gjaldt det mit liv, og pludselig var jeg ligeglad med at aftnen druknede i Michael Jackson wannabies xD

Aftenens største skuffelse
Ud over at jeg var af sted med de helt forkerte mennesker, så må jeg altså også indrømme mig dybt skuffet over Danmarks musiksmag! Der var jo faktisk et bredt felt af reelt gode sange i år, men gang på gang gik salen amok over de dårlige sange, og det var da også tre af de fire dårligste efter min mening, som gik i finalen.

Aftenens ynglingsnummer
Jeg var ret så begejstret for Danni Elmos 'She's The One'. Muligvis fordi han er tæskehamrende lækker, men også fordi det er en ganske dejlig popsang. Jeg kunne godt tænke mig, at det var den der skulle have repræsenteret os til maj, men sådan skulle det desværre ikke være.

Aftenens vinder
Som jeg allerede har nævnt, så ville det være en skam at sige, at jeg var udelukkende begejstret for Basims vindersang 'Cliche Love Song'. Tror aldrig jeg har oplevet ordet 'cliche' brugt så passende, for der var absolut intet originalt ved dette nummer. Det var som om de forsøgte at genskabe Jackson5, hvilket ingen nogensinde skal give sig i kast med. Og det gjorde det ikke bedre, at Basim er blevet stylet som en ung Michael Jackson/Bruno Mars. Og så lige krydret med dansetrin, som vi så til Eurovision sidste år. Urgh.. Og omkvædet? Er jeg den eneste, der ikke kan stoppe med at tænke på gode gamle Scatman John?
Jeg må indrømme, at jo flere gange jeg hørte nummeret, jo bedre kunne jeg lide det, men fremførelsen var bare skamfuld. Kom nu med noget originalt! Og smid Basim ned fra den scene. Det er jo pinligt..

Generelt set var det et mega fedt show, og jeg vil vildt gerne ind og se den en anden gang, hvis jeg får chancen igen. Det var fedt at være med til at skabe den fantastiske stemning der altid strømmer ud af tv'et, og vi fik lov til at nyde dansernes optræden til fulde, i stedet for kun at se det, som de sender gennem skærmen til dem derhjemme. Kæmpe oplevelse, og en popfest uden lige i mit lille Odense xD

onsdag den 5. marts 2014

Jeg glæder mig

Når øjnene ikke kan tåle rigtigt lys, må man jo finde andre metoder til at se hvad man laver :b
Okay, så jeg sidder pt. på tredje døgn med kronisk hovedpine. Det er ikke længere på migræne niveau, men det er stadig hovedpine. Det er jo sygt frustrerende! Kan ikke rigtigt lave noget, for da slet ikke at tale om at tage på uni. Har ikke engang turde forsøge.. Skal seriøst ikke nyde noget af at kæmpe mig hjem på den måde igen. Det var rigeligt søndag nat, tak!

Begynder virkelig bare at blive rastløst nu. Jeg har ikke været på uni siden sidste tirsdag.. Jeg har seriøst ikke tid til det her pjat! Har en eksamensopgave til i morgen aften, men det er bare vildt svært at koncentrere sig i mere end 10 minutter af gangen.. Har fået nogle fifs fra min veninde til, hvordan jeg kan undgå/nedsætte smerten. Så nu håber jeg bare det virker, og glæder mig til det er ovre (:

Jeg har ellers også en god nyhed at dele med jer xD
Vi har endelig fået grønt lys fra kærestes roomie, så nu kan vi langt om længe for alvor gå i gang med jagten på vores nye drømmehjem. Jeg glæder mig sådan! Vi søgte de første stykker i går aftes, så jeg har nærmest hoppet i stolen hver gang der er tikket en mail ind lige siden :b

Det er også noget værre noget. Kom til at købe nye bøger i dag. Men helt ærligt - fem bøger for 265 kroner? Det kan man da ikke sige nej til. Og hvem ved hvornår jeg får råd til det igen lige foreløbigt? Det er med at få fyldt lagrene mens jeg kan :b
Så det glæder jeg mig også til. Nyt læsestof. Mmmmmh (:

Pyh, sikke en masse underlige ting jeg fik samlet sammen her. Jeg glæder mig også til det bliver april. Så kommer der Game of Thrones igen. Og min veninde kommer endelig til Fyn igen!
Og til det bliver maj. Så kan jeg endelig blive klippet. Urgh hvor jeg trænger..
Jep, der er nok at glæde sig til. Så nu må det hele godt bare snart skynde sig at ske (:

tirsdag den 4. marts 2014

Ugen der gik #9

Må nok ærligt indrømme, at det ikke har været nogen synderligt sindsoprivende uge, men den fortjener dog stadig en lille opdatering (:

Greatness
  • Kursus på jobbet er simpelthen de nemmest tjente penge i verden. Og for en gangs skyld var det faktisk tilnærmelsesvis underholdende (:
  • Var sygt effektiv med stræberagtig engagement i undervisningen og dobbelt op på studiegruppearbejde i løbet af tirsdagen.
  • Uendelige mængder af dårlige og usammenhængende jokes i det lille kollektiv. Muligvis en smule påvirkede af flyvende feber :b
  • Er praktisk talt flyttet ned i Fitness World med fire ture på en uge. Kan snart hamle op med min gamle rekord xD
  • Kæresten og jeg har endelig meldt ud til hans nabo, at det er på tide de flytter fra hinanden og vi flytter sammen i stedet. Der kommer så småt skub i tingene, så vi kan efterhånden begynde at lede efter vores egen lille oase (:
  • Det føltes lidt fedt at være i IKEA med kæresten, og han rent faktisk gik op i hvorvidt jeg kunne lide de ting han købte. Det er så skønt at mærke, at han glæder sig lige så meget som jeg.
  • Havde en super hyggelig aften sammen med en flok af tøserne med lækkert tøj, god film og Oscaruddeling i biffen. Helt sikkert et hit der skal gentages igen næste år (:

Badness
  • Har det meste af ugen været ramt af en uoverskuelig håbløshed over hele nabodramaet og lignende.
  • Og håbløsheden udviklede sig da også lige til endnu en sygdomsomgang. Er efterhånden syg næsten lige så ofte som sidste forår, hvor jeg var ramt af stress..
  • Med forestående flytning og formentlig en hævet husleje er jeg tilbage på sparevognen. Æv! Havde lige vænnet mig til at have økonomisk overskud :b
  • Måtte forlade Oscar showet før tid på grund af fucking migræne! Jeg kan leve med kramper og PMS, men det er simpelthen ikke i orden, at jeg skal lammes fuldstændigt hver måned. Det er jo fuldstændigt ulideligt.. 

Man lærer så længe man lever - hvad lærte jeg?
  • Det er super praktisk at gå tidligt i seng med kæresten hver aften - så kan jeg starte dagen super tidligt næste morgen fuldt udhvilet :b
  • Er efterhånden desperat for at få lov til at indrette mit eget rigtige hjem (:
  • Er mere modtagelig for psykisk pres end fysisk. Kan sagtens klare tusinde opgaver, så længe mine omgivelser fungerer, men gør de ikke det kan jeg intet overskue..

Ligger stadig mere eller mindre lammet af migræne, nu på andet døgn. Den er dog heldigvis ved endelig at lette, men det er da heller ikke et sekund for tidligt. Det er simpelthen ulideligt at have så ondt i øjnene at jeg knapt nok kan holde ud at have dem åbne, og jeg har seriøst ikke tid til det. Er i forvejen bagud med pensum efter sidste uge, og har en obligatorisk aflevering denne uge, samt en familiemiddag torsdag. 1, 2, 3 gå nu væk (:

søndag den 2. marts 2014

No place I'd rather be

I forlængelse af mit indlæg i går om ting der gør mig glad for tiden, så får I lige en sang, som kører på repeat på mit anlæg, og om noget gør mig glad. Det er den første sang siden Happy, der gør mig så glad, og giver mig så meget lyst til at danse! xD
I må virkelig ikke snyde jer selv for en fuld gennemlytning af den her sang. Hvis I ikke er helt på toppen i dag, så vil jeg næsten garantere, at denne sang kan hjælpe jer derop.
Den har den fedeste energi, og jeg har lyst til at danse til mine fødder segner. Og det fedeste er, at når man tror den er ved at være slut, og tonerne trækker mod en ende, så fyrer den lige op for fuld knald en sidste gang, så man lige kan nå en omgang mere. I love it! 

Nu vil jeg ellers smutte ned og tæske et løbebånd i et par minutter, og så måske nå at snuppe en lille lur. Det er jo i aften det store Oscar show finder sted, og jeg skal for første gang for alvor se det, med en flok veninder i biografen. Can't wait! 

Glædelig søndag derude (:

lørdag den 1. marts 2014

Livets små glæder #4

Nu endte det hele jo i en ret pessimistisk smøre sidst, så som et modangreb til negativiteten og en hyldest til foråret (velkommen marts!!) får I her et udpluk af de små ting jeg går og glæder mig over i hverdagen lige for tiden (:

 Nyt træningskluns så jeg kan føle mig en lille bitte smule lækker mens jeg sveder som et svin på løbebåndet ;)
Og når træningen så bliver efterfulgt at mega lækker salat med laks og granatæble, så bliver det vel ikke meget bedre? (:
 Det skulle da lige være, når træningen bliver efterfulgt af te, kiks, avislæsning og D-vitaminer i solen xD
 Koncert til en 50'er? Jo tak, det brokker jeg mig da bestemt ikke over (:
Og så de fineste lyserøde tulipaner til en 20'er fra Netto. Når nu kæresten ikke kan finde ud af det, er det godt man kan selv (:

Der er stadig tonsvis af skønne små ting i min hverdag, og jeg nyder hver og én af dem. Nyder også og solen generelt kigger frem lidt oftere, mine hyggelige og skøre serieaftener i kollektivet, min forbedrede kondition, udsigten til snart at finde en lejlighed sammen med min kæreste som bare bliver vores og meget meget mere. Tror jeg er klar til at lade de positive ting fylde mest i hverdagen igen (: