mandag den 21. april 2014

Flytteliv

Det her klip har seriøst kørt på repeat i min hjerne i ugevis. På trods af, at jeg ikke har set afsnittet i evigheder xD

Så kom dagen, hvor jeg officielt flyttede sammen med min kæreste. På vores månedesdag. Det synes min indre romantiker var lidt fint. Min dominerende kyniske side var dog mere fokuseret på, at det var ret træls at vi havde været sammen i lige 9 måneder nu. Det har bare nogle ret akavede associationer..

Det er faktisk snart en uge siden vi flyttede, og indtil videre kan jeg stadig ikke rigtigt forstå det. Det bliver ved med at føles som om, at vi bare er på en eller anden ferie. Men indtilvidere er det lækkert! Vores lejlighed er fantastisk, vi har efterhånden fået styr på det meste, og de fleste af vores venner har allerede været forbi og indvie stedet. Det er nu skønt at have en kæmpe stue, hvor der er plads til nogle ordentlige selskaber! (:

Der er bare ét punkt, som gør mig lidt trist. Det sidste års tid har jeg boet i det skønneste bofællesskab. I hvert fald, hvis vi trækker den sure teenager fra (som lige har fået konstateret borderline - Good Riddance!). Min gymnasieveninde og vores 27-årige legebarn har givet mig utroligt mange skønne stunder og dejlige traditioner, som jeg virkelig ikke glæder mig til at undvære. Timevis af tesnak i køkkenet. Spontane Doctor Who-marathons. Synkrontandbørstning på gangen. Det har sgu været good times, det siger jeg jer!

Det føles sådan lidt ligesom da gymnasiet endte (bare i noget mindre målestok). Før så vi bare hinanden dag ud og dag ind, og det var skønt! Nu skal vi til at planlægge vores tid sammen på forhånd. Urgh! Ikke fan..
I det mindste rundede vi tiden af med stil - en aften en selskab med Game Of Thrones og champagne for at fejre et helt specielt plottwist.
Og så har jeg det igen lige som i Venner. Hvorfor gøre noget stort nummer ud af det? Jeg ved jo, at vi kommer til at se hinanden hele tiden. Vi er ikke færdige med sæson 7 af Doctor Who endnu, sæson 8 kommer til efteråret, og vi er jo i gang med Game Of Thrones! Ja, jeg er rent faktisk nærmest på vej ud af døren for at besøge dem i dag. Der er nyt afsnit i dag, og jeg har stadig ikke noget internet/tv her! Godt vi har tv til at holde os sammen :b

I have to live with a boy, og jeg glæder mig til for alvor at komme i gang. Men lige nu må jeg hellere liste ud af døren. Skal godt nok lige vende mig til, at være helt stille i dagstimerne (:

4 kommentarer:

  1. Hvorfor er det dårlige associationer ved 9 mdr.?

    Det bliver nu godt for jer, det er jeg sikker på. Og lejligheden er rar, og du får mindre transporttid på flere måder. Det må du glædes over :)
    Og ja, de andre bor jo ikke længere væk, end at du kan være der på 15-20 minutter :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har bare altid været en målestok for 'baby' i mit hoved. Har en voldsom babyaversion for tiden :b

      Jeg er også virkeligt glad for det. Min faste rute kommer til at gennem Mosen. What's not to love? xD

      Slet
  2. Det er så dejligt at kunne flytte sammen med sin kæreste og dele hverdagen sammen på en helt ny måde. :) Tillykke med det! (og ja, friends-klippet er genialt i den sammenhæng!)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg nyder det også ind til videre, men det skal selvfølgelig også lige have lov at blive rigtig hverdag (:

      Tror det er det bedst beskrivende klip i verden :b

      Slet