tirsdag den 8. april 2014

Og kom så i gang!

Andre har nytårsfortsætter - jeg vil have et nyt-hjem-forsæt: flere blomster!
Ja, så får I lige en omgang billedspam af påskeliljer. Hvorfor? Fordi de er smukke, fordi jeg ikke kunne vælge billed og fordi det lige var det eneste jeg havde liggende på min telefon :b

Jeg synes godt nok jeg har svært ved sådan for alvor at komme op i omdrejninger igen efter mit sygdomsmarathon. Forsøger at følge med i undervisningen, hvor vi er nu, men forsøger også at indhente en smule af alt det jeg er gået glip af. Samtidig forsøger jeg at planlægge mit nye hjem, som jeg overtager om en uge, samt at få koordineret alt det jeg efterlader i kollektivet.
Og så er det, at jeg begynder at stresse igen.. Ikke på den der mit-hjerte-går-amok-jeg-skal-dø-måde, som jeg gjorde sidste år. Mere på den der knugen-for-brystet-jeg-kan-ikke-overskue-mit-liv-måde.

Glæder mig til påsken. Så er det slut med at vente, og så kan jeg forhåbentligt få samlet alle de løse ender i mit liv.
Det er lidt med en skræk i livet, at jeg siger dét. Sidste år sagde jeg nogenlunde det samme, og da kom jeg aldrig tilbage til studiet efter påsken.. Er dog på ingen måde på det stadie i år. Jeg skal bare lige tilbage på sporet. Har tilladt mig selv én sidste ondt-af-mig-selv-dag, men fra i morgen er det slut. Fra i morgen er det i gang igen og tilbage til produktiviteten. Og det bliver godt! Alt det fede venter lige om hjørnet, så nu skal det satme nydes (:

Som den 11. Doctor ville have sagt: GERONIMO!

4 kommentarer:

  1. Jeg kan godt forstå du glæder dig til at være flyttet, det er også vildt uoverskueligt altid :) Så held og lykke med det <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er så træls! Hvornår er det passende at begynde at pakke? Har jo ikke vildt meget der skal smides sammen, men vil også bare gerne kunne kyle det hele af sted så snart vi rammer tirsdag..

      Kan bare slet ikke håndtere de har mellemstadier. Enten eller tak! Røv og nøgler.. :b

      Slet
  2. Som Livsen siger, flytning virker altid så uoverskueligt. Og jeg vil mene, at du så småt godt kan begynde at pakke lidt sammen, da det er dejligt, bare at kunne smide alt af sted, uden at skulle pakke det først, når flyttebil/trailer ellers er klar.
    Men om nogle uger, så er alt stressen glemt, og du er bare glad for det :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, og kombineret med at jeg er så bagud som jeg er på studiet, så sejler det sgu lidt. Har virkelig bare brug for ekstra energi lige for tiden, og har bare minus. Ikke fair :b

      Slet