Var i torsdags inde til præmieren af det nyeste skud på stammen af superheltefilm, nemlig Captain America: The First Avenger, og helt ærligt? Jeg har INTET dårligt at sige om den! Ikke engang 3D-effekterne irriterede mig denne gang, hvilket faktisk ikke siger så lidt hehe. Filmen er bygget op sådan så størstedelen af historien er et flashback, så den kan ende i nutiden. Den fortæller historien om hvordan den første superhelt i gruppen kaldet "The Avengers" bliver til. Ganske vist nævner de ikke rigtigt så meget om The Avengers i filmen, men som den nørd jeg nu engang er ved at blive, så ved jeg jo nok hvad jeg skal kigge efter hehe (Nick Fury er altid et godt spor hvis der skulle opstå tvivl) :b
Selve plottet er baseret på kampen mellem Amerika og nazisterne under 2. Verdenskrig, hvoraf én af dem - gal videnskabsmand - udsættes for videnskab der slår fejl (den har vi aldrig set før vel?) og bliver en vaskeægte superskurk. Måske ikke så originalt, men derfor holder det bestemt stadig når det gælder superheltefilm (:
En af de virkelig fede detaljer er at filmen jo finder sted i 1942, så en af de store biroller er "Mr. Stark" aka Tony Starks far. Til dem der ikke er så nørdede vil det altså sige at Iron Man's far var med til at skabe den første Avenger, og hans søn bliver så som bekendt også en af The Avengers senere hen. Så her får man så også lige serveret en forklaring på Tony Starks personlighed og charme ved at møde hans far haha.
Okay, nu blev det nok en tand for nørdet.. Men i hvert fald var det en vildt fed film, fantastisk godt lavet, og med mere end én tiltalende mand haha. Kan i hvert fald kun anbefale jer at tage ind og se den.
- Og nu glæder jeg mig altså efterhånden også virkelig til at se "The Avengers" næste år haha xD
Ingen kommentarer:
Send en kommentar