tirsdag den 4. marts 2014

Ugen der gik #9

Må nok ærligt indrømme, at det ikke har været nogen synderligt sindsoprivende uge, men den fortjener dog stadig en lille opdatering (:

Greatness
  • Kursus på jobbet er simpelthen de nemmest tjente penge i verden. Og for en gangs skyld var det faktisk tilnærmelsesvis underholdende (:
  • Var sygt effektiv med stræberagtig engagement i undervisningen og dobbelt op på studiegruppearbejde i løbet af tirsdagen.
  • Uendelige mængder af dårlige og usammenhængende jokes i det lille kollektiv. Muligvis en smule påvirkede af flyvende feber :b
  • Er praktisk talt flyttet ned i Fitness World med fire ture på en uge. Kan snart hamle op med min gamle rekord xD
  • Kæresten og jeg har endelig meldt ud til hans nabo, at det er på tide de flytter fra hinanden og vi flytter sammen i stedet. Der kommer så småt skub i tingene, så vi kan efterhånden begynde at lede efter vores egen lille oase (:
  • Det føltes lidt fedt at være i IKEA med kæresten, og han rent faktisk gik op i hvorvidt jeg kunne lide de ting han købte. Det er så skønt at mærke, at han glæder sig lige så meget som jeg.
  • Havde en super hyggelig aften sammen med en flok af tøserne med lækkert tøj, god film og Oscaruddeling i biffen. Helt sikkert et hit der skal gentages igen næste år (:

Badness
  • Har det meste af ugen været ramt af en uoverskuelig håbløshed over hele nabodramaet og lignende.
  • Og håbløsheden udviklede sig da også lige til endnu en sygdomsomgang. Er efterhånden syg næsten lige så ofte som sidste forår, hvor jeg var ramt af stress..
  • Med forestående flytning og formentlig en hævet husleje er jeg tilbage på sparevognen. Æv! Havde lige vænnet mig til at have økonomisk overskud :b
  • Måtte forlade Oscar showet før tid på grund af fucking migræne! Jeg kan leve med kramper og PMS, men det er simpelthen ikke i orden, at jeg skal lammes fuldstændigt hver måned. Det er jo fuldstændigt ulideligt.. 

Man lærer så længe man lever - hvad lærte jeg?
  • Det er super praktisk at gå tidligt i seng med kæresten hver aften - så kan jeg starte dagen super tidligt næste morgen fuldt udhvilet :b
  • Er efterhånden desperat for at få lov til at indrette mit eget rigtige hjem (:
  • Er mere modtagelig for psykisk pres end fysisk. Kan sagtens klare tusinde opgaver, så længe mine omgivelser fungerer, men gør de ikke det kan jeg intet overskue..

Ligger stadig mere eller mindre lammet af migræne, nu på andet døgn. Den er dog heldigvis ved endelig at lette, men det er da heller ikke et sekund for tidligt. Det er simpelthen ulideligt at have så ondt i øjnene at jeg knapt nok kan holde ud at have dem åbne, og jeg har seriøst ikke tid til det. Er i forvejen bagud med pensum efter sidste uge, og har en obligatorisk aflevering denne uge, samt en familiemiddag torsdag. 1, 2, 3 gå nu væk (:

11 kommentarer:

  1. Åh hvor dejligt, at du snart skal flytte sammen med din kæreste. Det er så skønt og så særligt :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg glæder mig også utroligt meget! Er bare så frustreret over, at det afhænger af hans nabo og vores kammerat, for det betyder at vi ikke selv kan styre tidsrammen. Er ikke ret god til det der med ikke selv at have kontrollen, men håber på at vi snart finder ud af det hele (:

      Slet
  2. Bliver mærkeligt når "lille" du også skal være så voksen og ansvarlig, at du flytter sammen med en kæreste. Den havde vi nok ikke set komme for 2 år siden ;) Men det er så dejligt for dig, og jeg sætter mig helt ind i, at det ikke kan gå for stærkt!
    Og det lyder dejligt at I havde en god Oscar-nat, eller i hvert fald noget af natten, for dit vedkommende :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, jeg havde heller ikke lige set den komme hehe. Det er lidt vildt at tænke på, at for et år siden var jeg stadig sammen med Erik på nuværende tidspunkt. Det er satme sket meget siden! (:

      Ja det var skønt. Jeg glæder mig allerede en smule til for alvor at tage revanche næste år. Uden migræne tak :b

      Slet
  3. Har sagt det før, men siger det gerne igen; I er dælanedme ved at blive voksne alle sammen xD Ikke at det er noget negativt, synes det er fantastisk at I tilsyneladende har mødt nogen, som I har lyst til at bo sammen med :b Men kunne nu godt tænke mig, at I lige alle sammen flyttede til Århus ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er lidt skræmmende. Lige pludselig gik det bare stærkt. Så nu mangler vi bare at få dig og Sarah afsat :b
      Mmmh, jeg har et bedre forslag: flyt tilbage til Fyn! Vi savner dig (:

      Slet
    2. Arh, jeg har nu ikke så travlt (og det har Sarah heller ikke, hvis jeg kender hende ret :b)
      Jamen jeg kan jo godt li Århus! Men kan nu også godt li jer :o)

      Slet
    3. Nej, det ville sgu da også være en fjollet ting at have. Synes personligt det er ret så langt ude, at 4 ud af 6 af os allerede er på vej i den retning. Tror vi sprænger en eller anden form for statistik :b
      Aarhus er nu også dejlig. Du må snart invitere os derop igen (:

      Slet
  4. Lyder som om dit hoved har fået det bedre ... Synes det var så synd at du måtte gå OG glæder mig sygt meget til at være voksen med dig :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har det heldigvis også. Det var meget slemt der om natten, nu er det bare en hovedpine der lurer i baghovedet. Men jeg ærger mig virkelig over at måtte gå. Jeg er jo gået glip af alt det sjove! xD
      Jeg glæder mig også helt vildt. Det bliver så dejligt at få dig hjem (:

      Slet