fredag den 28. marts 2014

Livets STORE glæder

George Ezra her, er nok en af de mindre glæder lige i øjeblikket, men stadig vigtig! Fjæs og stemme passer på ingen måde sammen, men hold nu op hvor er det en skøn sang xD

Derudover kan jeg melde, at mit liv endelig er ved at komme tilbage på sporet, og jeg kunne ikke være gladere. Så snart jeg fik tvunget min læge til at give mig en henvisning til fysio blev mine smerter så milde, at jeg kunne vende tilbage til hverdagen igen. Og ikke et minut for tidligt! 

Tirsdag formiddag blev jeg så ringet op af et udlejningsfirma, som ville tilbyde en fremvisning. Vi takkede ja og fik arrangeret at se lejligheden senere samme eftermiddag. En halv time senere stod vi foran deres hovedkontor og råbte 'DIBS!'. Næste morgen blev vi ringet op: 'Jamen den kan I da sagtens få, jeg sender en lejekontrakt med det sammen'. Yay! 

Fordi mit efternavn åbenbart er mega besværligt har jeg først lige fået lejekontrakten i dag. Vi har derfor ikke endegyldigt skrevet under endnu, men vi kigger den igennem sammen i aften, og hvis herren ikke har noget at indvende, så er vi de officielle lejere af 101kvm midt på Filosofgangen pr. 15. april! Kunne det blive meget bedre? Jeg tvivler stærkt! 

Uh, det skulle virkelig kun være, hvis jeg havde råd til at købe alle de ting jeg drømmer om at fylde derind med det samme. Her hvor jeg bor nu, har jeg teknisk set haft ét skab og én hylde i køkkenet. That's it! Mit nye køkken? Åh jeg har aldrig set så mange skabe i hele mit liv xD

Nu skal jeg så bare have fundet en ny lejer til herligheden her. Hvis I kender nogen, som søger et mega billigt værelse i Odense med herlig kollektiv-agtig stemning, så må I endelig sige til. Og lad jer ikke skræmme af 'ingen skabsplads', for det har vi skam fundet en løsning på her i hytten ;)

Nu vil jeg tage til fyssen, og få ham til at fjerne mine sidste smerter. Og så eller krydse fingre for, at alt går som det skal, så vi kan overtage vores skønne lejemål xD
Glædelig fredag! (:

6 kommentarer:

  1. Heldige asen. Er ret så misundelig, men det er godt for dig, at det går godt igen :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er virkelig også helt overvældet over hvor heldige vi har været! (:
      Men ja, det er sgu rart at være på benene igen. Duer ikke til det der stilstand :b

      Slet
  2. Dejligt at høre at du er ved at være back on track igen (har faktisk gået og små-ventet lidt på at der skulle komme en officiel update på det med lejligheden! xD)! Glæder mig allerede til at komme og se den :D
    Og ham der George-fyren er da super hyggelig - lige noget for mig ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er skønt (:
      Har været mega bange for, om jeg mon har taget glæderne for meget på forskud, men vi underskriver kontrakten i morgen, og så er vi good to go xD

      Jaeh, han er min nye ynglings. Mega happy-go-lucky (:

      Slet
  3. Giv den gas, du får verdens fedeste lejlighed!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det håber jeg da! Har i hvert fald meget ambitiøse indretningsplaner. Hvis så bare pengepungen var lige så ambitiøs :b

      Slet