tirsdag den 30. juli 2013

Kære uge 30

Jeg har en date med te, stearinlys og Harry Potter indtil jeg ikke orker mere i nat!
Tak fordi du er overstået. Pyh ha, det har godt nok været en af de hårdeste uger nogensinde.
Fra mandag i uge 30 og til nu (tirsdag aften, uge 31) har jeg haft to fridage. That's it..
Og det har ikke bare været almindelige korte vagter, nej det har været heldagsvagter! Især weekenden var ved at slå mig ihjel.

Allerede fredag aften gik det galt, da to idioter forsøgte at køre mig ned i et kryds, som jeg kører igennem stort set dagligt. Fint nok, så blev det lørdag, og jeg skulle igen på arbejde. Jeg har godt og vej 6,5 kilometer på arbejde, men da jeg var nået godt og vel 2,5 kilometer vælger min cykel at punktere, og jeg må derfor gå resten af vejen i stegende hede og uden vand. Fedt fedt fedt, men kom da kun 10 minutter for sent.
Super, så er der en time til jeg har fri, og vil sådan set bare hjem nu. Pludselig kommer min kollega løbende, og fortæller at der er sprunget et vandrør ude på Ta' Selv Lageret. Til dem der ikke er erfarne i IKEA, så er det dér, hvor kunderne kan hente deres varer, og alt er pakket ind i pap. Pap og vand - skidt kombi. Lang historie kort, jeg fik to timers overarbejde, og blev bedt om at møde en time tidligere dagen efter.
Med min cykel fuldstændigt flad blev jeg nødt til at vente på, at min kammerat i bil kunne hente mig, og som taget ud af en dårlig novelle, så begynder det da selvfølgelig at regne mens jeg venter. Wuhuu..
Planen var så, at jeg ville springe min ellers planlagte biograftur over, så jeg kunne få noget søvn, men det måtte jeg ikke, da en anden kammerat allerede havde betalt for billetten, og derfor kom jeg først i seng klokken lort, for derefter at møde op i IKEA dagen efter klokken 9.00 til en ni-timers vagt. Eftersom mine egne sikkerhedssko var våde, måtte jeg låne et par, som var et nummer for små, og weekenden endte således i søvnunderskud og med fødder i krampe.

Derfor: Kære uge 30. Du har bestemt været en oplevelse, men jeg håber aldrig at møde nogen lige som dig, og jeg vil nu gøre alt hvad der står i min magt, for at glemme dig (:

Uge 31 derimod, er kun lige begyndt, og tegner allerede langt bedre. Ugens sidste vagt er vel overstået, og nu står den på "ferie" indtil mandag. I mellem tiden kommer en lille fest for den kære Janse i det skønneste selskab, og mon ikke også, jeg kan få tid til at se ham der den dejlige fyr, som jeg er begyndt at kalde min kæreste? Og nå ja, så er jeg da lige blevet optaget på mit studie i dag. IVK - here I come.
Jep, jeg glæder mig til at prøve det der med at have et liv igen.
Mon jeg kan huske hvordan man gør? (:

4 kommentarer:

  1. Puha - jeg håber, denne uge vil blive langt bedre for dig, og en smule mere afslappende.

    Fantastisk med studiet og stort tillykke. Det er den bedste følelse :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Uden at friste skæbnen for meget, så tror jeg nærmest umuligt den kan blive værre hehe. Det var noget af en omgang.. (:

      Tak skal du have, jeg glæder mig også meget til at komme i gang igen. Håber bare, at det bliver bedre denne gang (:

      Slet
  2. Vi skal hygge så meget! :-)
    Jeg glæder mig også til at have fri efter min vagt i dag, helt til tirsdag. Wuhuuu.
    Men godt at høre, at jeg ikke var den eneste, der bare hadede uge 30 :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jaeh, det bliver skønt! (:
      Nej nej, uge 30 skulle dø. Intet andet kan gøre det (:

      Slet