Viser opslag med etiketten Arbejde. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Arbejde. Vis alle opslag

tirsdag den 14. oktober 2014

All work and (almost) no play

Sidder lige her og har lidt kvalitetstid med min computer. Jeg synes det er ved at være ret længe siden, jeg sidst har haft det. Eller generelt nogen som helst form for kvalitetstid, faktisk.

Fredag nød jeg desperat mine sidste timer af frihed i hvad der føles som for evigt. Og de var alligevel ikke helt frie. Lidt morgenyoga var helt bestemt lækkert, men mega hårdt! Hurtigt hjem, og drikke en kop te med de gamle, som kom forbi med en tidlig fødselsdaggave. Super tiltrængt! Der kom lige lidt bonus på kontoen i og med, at de valgte at køre mig på uni til unddervisning, men det resulterede mere eller mindre bare i en nulstilling eftersom undervisningen selvfølgelig lige var en time længere den dag. 14 til 18 på en fredag siger du? Jamen lækkert..

Okay, det ville ikke have været det store problem, hvis det bare ikke lige havde været den fredag. Skulle være inde på Magasinet klokken 19 til endnu en tidlig fødselsdagsgave. Min kæreste havde nemlig givet mig billeter ind til Fuhlendorfs nye show 'For at gøre en kort historie lang', og det var helt sikkert dagen højdepunkt. Hold nu kaje, hvor var det sjovt! Den mand er simpelthen genial, jeg elsker virkelig hans humor. Hvis I får chancen, så tag ind og se det. Og hvis ikke, så se det når det en gang kommer på dvd, for det er virkelig sjovt.

Nå, efter showet var det lynhurtigt ind og få et pizzaslice, og så hjem og snuppe et enkelt afsnit Supernatural på sofaen. Og så ellers direkte i seng. Siden da har jeg mere eller mindre været gidsel i IKEA. Sådan føles det i hvert fald. Har alvorligt overvejet, om jeg ikke bare skulle campere i en af sengene oppe i sengeafdelingen..
Fra lørdag klokken 12 til i går klokken 20 har jeg arbejdet 28 timer! Det er altså ikke umiddelbart noget jeg er fan af. Skal af sted igen seks timer her i eftermiddag, men så har jeg heldigvis også fri i et par dage. Byttede min vagt torsdag væk, så nu mangler jeg heldigvis "kun" 10 timer på fredag haha.

Og hvad rager alt det her så egentlig jer? Ikke en skid, nu jeg tænker over det. Jeg har bare lige lyst til at klynke en smule, og have lidt ondt af mig selv. Og fortælle lidt om, hvorfor jeg pludselig blev stille igen.
I aften smutter jeg så hjem til min moar og efterårshygger med familien. De kloge siger jo, at det er efterårsferie, så hygge skal der til.

I mellemtiden kan I jo hygge jer lidt med endnu et lækkert nummer, som kører på repeat i min verden. Og som er fyldt med leg, fremfor arbejde. Som Matt Smith ville have sagt i rollen som The Doctor: GERONIMO!

Okay, jeg lover at skrue ned for mængden af indlejrede videoer nu haha.

tirsdag den 17. september 2013

Det ikk' så ring' endda

JBL høretelefoner
Jeg indrømmer gerne, at det sjældent er med den store stolthed i stemmen jeg siger, at jeg arbejder i IKEA. Ikke at det ikke er en ganske fornuftig kæde, for de står sådan set for rigtigt mange gode værdier og sådan. Nej det bunder nok mere i, at det absolut intet har at gøre med, hvad jeg drømmer om at lave, når jeg bliver voksen.

Men så er det jo mere godt, at de af og til minder os om, at det er et ret godt sted at arbejde. De giver os jævnligt slik, der er altid kage om fredagen (ja, sådan noget tæller i min verden :b) og da vi i sommerferien havde den store vandskade, kunne man virkeligt også bare mærke, hvor engagerede folk var i deres job.
Og så var der jo lige årsfesten her i lørdags. En hel aften med lækker mad og gratis drikkelse? Jo tak. Kåring som Årets Varehus for andet år i træk? 2xJo tak Årsgave? 3xJo tak! :b

Vi fik valget i mellem otte ret vilde gaver - blandt andet en Nespresso kaffemaskine, Georg Jensen skåle, spillet TimeOut og en hel masse andet.
Jeg endte med at vælge de meget farverige, men super vilde hovedtelefoner ovenfor fra JBL. Jeg har i lang tid gerne ville investere i et godt par, men da de står til en markedspris på lidt over 1.000,- har jeg bare ikke kunnet få mig selv til at smide så mange penge efter dem..

Nu har jeg jo af gode grunde ikke kunnet teste dem endnu, men skal helt sikkert nok vende tilbage med en lille anmeldelse af dem. Indtil da, vil jeg bare glæde mig som et lille barn, til at få min gave :b

tirsdag den 30. juli 2013

Kære uge 30

Jeg har en date med te, stearinlys og Harry Potter indtil jeg ikke orker mere i nat!
Tak fordi du er overstået. Pyh ha, det har godt nok været en af de hårdeste uger nogensinde.
Fra mandag i uge 30 og til nu (tirsdag aften, uge 31) har jeg haft to fridage. That's it..
Og det har ikke bare været almindelige korte vagter, nej det har været heldagsvagter! Især weekenden var ved at slå mig ihjel.

Allerede fredag aften gik det galt, da to idioter forsøgte at køre mig ned i et kryds, som jeg kører igennem stort set dagligt. Fint nok, så blev det lørdag, og jeg skulle igen på arbejde. Jeg har godt og vej 6,5 kilometer på arbejde, men da jeg var nået godt og vel 2,5 kilometer vælger min cykel at punktere, og jeg må derfor gå resten af vejen i stegende hede og uden vand. Fedt fedt fedt, men kom da kun 10 minutter for sent.
Super, så er der en time til jeg har fri, og vil sådan set bare hjem nu. Pludselig kommer min kollega løbende, og fortæller at der er sprunget et vandrør ude på Ta' Selv Lageret. Til dem der ikke er erfarne i IKEA, så er det dér, hvor kunderne kan hente deres varer, og alt er pakket ind i pap. Pap og vand - skidt kombi. Lang historie kort, jeg fik to timers overarbejde, og blev bedt om at møde en time tidligere dagen efter.
Med min cykel fuldstændigt flad blev jeg nødt til at vente på, at min kammerat i bil kunne hente mig, og som taget ud af en dårlig novelle, så begynder det da selvfølgelig at regne mens jeg venter. Wuhuu..
Planen var så, at jeg ville springe min ellers planlagte biograftur over, så jeg kunne få noget søvn, men det måtte jeg ikke, da en anden kammerat allerede havde betalt for billetten, og derfor kom jeg først i seng klokken lort, for derefter at møde op i IKEA dagen efter klokken 9.00 til en ni-timers vagt. Eftersom mine egne sikkerhedssko var våde, måtte jeg låne et par, som var et nummer for små, og weekenden endte således i søvnunderskud og med fødder i krampe.

Derfor: Kære uge 30. Du har bestemt været en oplevelse, men jeg håber aldrig at møde nogen lige som dig, og jeg vil nu gøre alt hvad der står i min magt, for at glemme dig (:

Uge 31 derimod, er kun lige begyndt, og tegner allerede langt bedre. Ugens sidste vagt er vel overstået, og nu står den på "ferie" indtil mandag. I mellem tiden kommer en lille fest for den kære Janse i det skønneste selskab, og mon ikke også, jeg kan få tid til at se ham der den dejlige fyr, som jeg er begyndt at kalde min kæreste? Og nå ja, så er jeg da lige blevet optaget på mit studie i dag. IVK - here I come.
Jep, jeg glæder mig til at prøve det der med at have et liv igen.
Mon jeg kan huske hvordan man gør? (:

tirsdag den 16. april 2013

Rejsegaver

I sidste uge passede jeg jo hus for mine forældre, fordi de var i Prag.
Mine forældre, og især min mor, kan meget godt lide at forkæle os unger når de kan, og eftersom de havde sparret op til turen længe, var der også plads til at købe lidt gaver med hjem til ungerne - yay!

Det var ret sært, men mine forældre var åbentbart afsted sammen med en af mine gamle scoringer, som min mor kendte ret godt, så han havde åbentbart hjulpet hende med at finde gaver til os på det gule marked.
Selvom vi kun var sammen én gang kender han tilsyneladende min stil ret godt, for det var ham som havde valgt den her taske til mig!
Den er jo lige i øjet til mig, med flade nitter over det hele, solide håndtag og den helt rigtige størrelse. Jeg har vildt længe ledt efter en taske en sådan en fin mellemstørrelse, så tak til mor og gammel scoring haha xD
- Nu mangler jeg så bare en ny weekendtaske, anyone? :b

Pt. er tasken fuld af min IKEA-uniform, da jeg faktisk står med det ene ben på vej ud af døren. Tredje vagt i IKEA - here I go. Håber på jeg snart kan finde ud af det, så jeg ikke går totalt i panik når jeg begynder at skulle stå der alene :b