søndag den 9. marts 2014

DMGP 2014

Noget jeg måske glemte at skrive, at jeg glædede mig til den anden dag, var min tur til årets DMGP her i Odense. Var så heldig, at jeg havde fået billetter super billigt med en enkelt ret, en masse at drikke og nogle ganske udmærkede pladser i arenaen, og jeg havde en fest!

Var personligt dullet op til den helt store guldmedalje, og følte mig lækker for alle pengene - som i øvrigt var yderst budgetvenligt! Det var én af de få anledninger, hvor jeg ville ønske jeg havde en lejlighed der var egnet til at tage dagens. Eller endnu bedre, at jeg skulle af sted med mine veninder, som også synes det er sjovt at tage dulle billeder af hinanden haha (:

Åbningsnummeret
Showet startede naturligvis med Emmelie de Forrest og 'Only Teardrops'. Jeg er muligvis lidt træt af at høre på den sang efterhånden, men stemningen var bare fantastisk i OCC, og man kan ikke benægte at tøsen er skøn, så vi festede til hendes nummer endnu en gang. Endnu bedre var det dog senere på aftenen, da hun spillede den officielle sang for årets Eurovision 'Rainmaker'. Fantastisk sang, og skønt show!

Aftenens højdepunkt
Har jeg nogensinde fortalt jer, at jeg var KÆMPE Birthe Kjær fan som barn? Det var jeg! Så da den kære Birthe pludselig kom valsende ud på scenen og lignede en gudinde i rødt (seriøst, kvinden er 65. Hun ser jo fantastisk ud!) og sang kæmpehittet 'Vi Maler Byen Rød' havde jeg altså en fest af dimensioner. Jeg hujede og dansede som gjaldt det mit liv, og pludselig var jeg ligeglad med at aftnen druknede i Michael Jackson wannabies xD

Aftenens største skuffelse
Ud over at jeg var af sted med de helt forkerte mennesker, så må jeg altså også indrømme mig dybt skuffet over Danmarks musiksmag! Der var jo faktisk et bredt felt af reelt gode sange i år, men gang på gang gik salen amok over de dårlige sange, og det var da også tre af de fire dårligste efter min mening, som gik i finalen.

Aftenens ynglingsnummer
Jeg var ret så begejstret for Danni Elmos 'She's The One'. Muligvis fordi han er tæskehamrende lækker, men også fordi det er en ganske dejlig popsang. Jeg kunne godt tænke mig, at det var den der skulle have repræsenteret os til maj, men sådan skulle det desværre ikke være.

Aftenens vinder
Som jeg allerede har nævnt, så ville det være en skam at sige, at jeg var udelukkende begejstret for Basims vindersang 'Cliche Love Song'. Tror aldrig jeg har oplevet ordet 'cliche' brugt så passende, for der var absolut intet originalt ved dette nummer. Det var som om de forsøgte at genskabe Jackson5, hvilket ingen nogensinde skal give sig i kast med. Og det gjorde det ikke bedre, at Basim er blevet stylet som en ung Michael Jackson/Bruno Mars. Og så lige krydret med dansetrin, som vi så til Eurovision sidste år. Urgh.. Og omkvædet? Er jeg den eneste, der ikke kan stoppe med at tænke på gode gamle Scatman John?
Jeg må indrømme, at jo flere gange jeg hørte nummeret, jo bedre kunne jeg lide det, men fremførelsen var bare skamfuld. Kom nu med noget originalt! Og smid Basim ned fra den scene. Det er jo pinligt..

Generelt set var det et mega fedt show, og jeg vil vildt gerne ind og se den en anden gang, hvis jeg får chancen igen. Det var fedt at være med til at skabe den fantastiske stemning der altid strømmer ud af tv'et, og vi fik lov til at nyde dansernes optræden til fulde, i stedet for kun at se det, som de sender gennem skærmen til dem derhjemme. Kæmpe oplevelse, og en popfest uden lige i mit lille Odense xD

6 kommentarer:

  1. Lækker læbestift! Lyder som en dejlig aften, selvom jeg synes MGP er ganske rædselsfuldt - men stemningen var sikkert i top :D

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er Rimmels 1000 Kisses. Den er ret fantastisk, men tror desværre den er ved at udgå.. Har selv lige været ude og hamstre et par stykker (:

      DMGP skiller helt sikker vandene, og kunne godt mærke at jeg ikke lige var i målgruppen. De fleste var enten meget ældre eller meget yngre end mig, men det var en kæmpe oplevelse for én som mig, som altid har elsket showet :b

      Slet
  2. What, vidste slet ikke at du var derinde!?! Niceness! xD Og ja Birthe Kjær var så meget højdepunktet :b
    Kan godt erklære mig enig i, at vindersangen ikke var videre fantastisk, men ikke i at der var mange andre gode bud. Syntes virkelig ikke at der var rigtig godt i år.. Skuffende Danmark! Der er ikke andet at gøre end at glæde sig til ESC, så kan vi få en ordentlig fest :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo jo, Stig tilbød mig en billet til nærmest ingen penge. Kæmpe fest! Eeeeeeeelskede Birthe Kjær hehe xD

      Ved ikke hvordan det hele lød derhejmme, men nummer 1, 3 og 4 var ret dejlige at høre derinde, med den helt rigtige grand prix lyd og det overdrevne sceneshow som vi elsker ;)
      Men det bliver stort den 10.! Skal bare lige have styr på mine prioriteter for den weekend :b

      Slet
    2. Troede du skulle til det rigtige Eurovision :b Har åbenbart totalt misforstået noget!
      Vil dog gerne indrømme at jeg ELSKER Basim ... Var totalt på! Og han kan jo ikke gøre for at han ligner Bruno Mars, han er jo med i Grease? :b

      Slet
    3. Nej, så heldig har jeg desværre ikke været endnu, men krydser stadig fingre for at chancen byder sig xD

      Jeg tror jeg bliver nødt til at gøre dig arveløs nu Liv. Han er bare så frustrerende og intetsigende når det gælder reelt indhold :b

      Slet