Læsemarathon 2014

Som nævnt vil jeg opdatere løbende om min læseproces i forbindelse med Dewey's Read-a-Thon. Iiiiih, hvor jeg glæder mig!
Har haft mareridt hele natten om at jeg glemte det, eller at tiden løb fra mig. Tror næsten jeg går for meget op i det her haha.

I får lige lidt behagelig musik til at komme i stemning med. Det er i hvert fald sådan mit døgn skal bruges!

13.55 Så er der kun fem minutter til det endelig går løs, og jeg kan næsten ikke vente. Den første kop te er brygget, kæresten er manet til ro med lidt fodbold og bøgerne ligger klar til at blive opslugt. Må man godt tyvstarte?

15.58 Computeren er sat til anlægget, så blogger fra mobilen nu, hvilket jeg allerede fortryder big time!

Anyhow: så kom vi endelig i gang med det store marathon. Jeg havde næs misset startskuddet, da jeg pludselig ville alt for meget på én gang. Der er nu gået to timer, og jeg er små 70 sider inde. Det er en sand fryd at læse Northern Light, og jeg glæder mig til at komme længere ind i det spændende univers.

20.22 Pyh, så blev det vidst tid til en frokostpause. Kæresten endte pludselig med også at være fanget i sin bog, og eftersom aftensmaden var hans opgave i dag blev det noget senere end planlagt. Nu har vi dog fået vores mad, og energiniveauet fik samtidig lige et par hakker op igen.
Siden sidst er min veninde endelig dukket op efter hun kunne flygte fra familie-tam-tam, så nu er tropperne samlet. Jeg er 183 sider inde, og historien har for alvor grebet mig. Skynder mig derfor at forlade computeren til fordel for Lyras eventyr!

03.47 Hold nu op, det er godt nok begyndt at blive hårdt det her.. Kan konstatere, at min ambition om at nå gennem hele serien lige fra starten har været alt for ambitiøs. Har først lige vendt sidst side i Northern Light, hvilket betyder at der er hele to bøger endnu, og 'kun' 10 timer tilbage.
Læsetempoet er faldet drastisk her på de sene timer, og jeg har mere eller mindre sovet mig igennem de sidste kapitler.
Ikke desto mindre elskede jeg virkelig bogen! Jeg føler virkelig, at jeg har knyttet et tæt bånd med Lyra på nuværende tidspunkt. Hun har sin kamp og jeg har min haha. Jeg er ret vild med, hvordan man rigtigt meget af tiden er i tvivl om, hvorvidt folk er gode eller onde, men alt det kan vi snakke nærmere om i en kommende anmeldelse. Lige nu ligger The Subtle Knife og kalder på mig, hvis jeg altså kan holde mig vågen.

04.44 Okay, min veninde sover tungt, og min koncentrationsevne er på et minimum. Alle der har deltaget før siger, at det er bedre at sove undervejs og have det sjovt så længe som muligt, så jeg tror sgu jeg hopper ind til kæresten i et par timer. Zzzz

09.41 Det blev en lidt længere lur en planlagt, men kunne bare ikke få mig selv til at stå op da alarmen ringede. Måske jeg bare skulle have lagt mig på sofaen i stedet for at gå ind i seng, men man kan altid være bagklog. Jeg er lidt ærgerlig over at være gået glip at de helt tidlige morgentimer, men på den lyse side føler jeg mig overraskende frisk og veludhvilet nu, så det er bare med at komme i gang igen!

14.00 Så nåede vi døgnets ende, og mit første readathon er overstået. Sikke et døgn. Overvurderede klart mine egne læseevner, og nåede 'kun' op på 512 sider. Det har været en kæmpe oplevelse, men tror jeg vil snuppe et par timer mere på øjet, før jeg for alvor evaluerer! 

Dewey's Read-a-Thon

Det her indlæg har jeg glædet mig til at kunne skrive i over et år. Og nu er tiden endelig inde. Jeg er mere eller mindre ved at sprænges af spænding!

For godt og vel et års tid siden hørte jeg første gang om Dewey's Read-a-Thon. Det bliver afholdt hvert halve år, hvilket vil sige, at jeg faktisk allerede nu har misset to i den tid jeg har kendt til konceptet. Første gang skyldtes det, at jeg først hørte om det et par dage før, og derfor allerede havde lagt planer. Anden gang ramlede det sammen med arbejde og aftaler som bare ikke kunne aflyses. Men denne gang satte jeg kryds i kalenderen med det samme, og jeg er top klar!

Jeg hørte første gang om marathonet, da Rikke fortalte om hendes forberedelser til det halvårlige marathon, og jeg var med det samme solgt på idéen. Konceptet er i sig selv simpelt: du har 24 timer. Værs'go at læse!
Som den læsehest/nørd jeg er, blev min nysgerrighed allerede pirret dér, men da jeg læste mere om det blev jeg mere og mere draget. Et internationalt læsemarathon der samler folk over hele verden om noget så skønt og uskyldigt som læsning. Hvad man vil læse bestemmer man selv. Klassiske romaner, digte eller sonetter, moderne dystopians, tegneserier eller sågar lydbøger. Det er fuldstændigt ligegyldigt. Bare du sætter et døgn (eller så meget du kan nå) af, og giver dig hen til nydelsen af litteraturens verden.

Deweys' er din chance for med god samvittighed at lukke resten af verden ude, at få krydset et par bøger af din to-read liste, at få læst den der serie du aldrig rigtigt nåede, og til at udfordre dig selv og din læsning til de yderste. Og det er lige præcis det jeg vil gøre!
Jeg købte for et par måneder siden Phillip Pullmans 'His Dark Materials', som jeg har ønsket at læse siden jeg var teenager, men følte mig for gammel til sådan noget pjat. Stor fejl! Jeg har aldrig hørt andet end godt om serien, så nu skal det altså være.

Serien består af i alt 1.244 sider, hvilket jeg vil mene er realistisk at nå på 24 timer. Siderne har en overskuelig størrelse, og eftersom det jo er en form for børnebøger vil jeg tro, at sproget er overkommeligt. Derudover er historien fuld af magi og mystiske væsner, så jeg føler mig ret sikker på, at jeg har fundet det perfekte materiale til mit første Read-a-Thon.

Min plan er skamløst at kopiere Rikkes format og oprette et indlæg på dagen, som jeg løbende vil opdatere med mit forløb. Jeg har allieret mig med min veninde, så klokken 14 lørdag eftermiddag smækken vi måsen i min sofa og læser til vi segner.
Jeg har fyldt lejligheden op med te, pulverkaffe og sunde snacks, kæresten er instrueret i madlavning og ordensregler og der er sørget for rigeligt med hyggebelysning til de sene nattetimer.

Alt hvad jeg mangler nu er faktisk bare at få i morgen overstået, og så er det ellers tid til readathon! Jeg glæder mig næsten som et lille barn til juleaften haha.

All work and (almost) no play

Sidder lige her og har lidt kvalitetstid med min computer. Jeg synes det er ved at være ret længe siden, jeg sidst har haft det. Eller generelt nogen som helst form for kvalitetstid, faktisk.

Fredag nød jeg desperat mine sidste timer af frihed i hvad der føles som for evigt. Og de var alligevel ikke helt frie. Lidt morgenyoga var helt bestemt lækkert, men mega hårdt! Hurtigt hjem, og drikke en kop te med de gamle, som kom forbi med en tidlig fødselsdaggave. Super tiltrængt! Der kom lige lidt bonus på kontoen i og med, at de valgte at køre mig på uni til unddervisning, men det resulterede mere eller mindre bare i en nulstilling eftersom undervisningen selvfølgelig lige var en time længere den dag. 14 til 18 på en fredag siger du? Jamen lækkert..

Okay, det ville ikke have været det store problem, hvis det bare ikke lige havde været den fredag. Skulle være inde på Magasinet klokken 19 til endnu en tidlig fødselsdagsgave. Min kæreste havde nemlig givet mig billeter ind til Fuhlendorfs nye show 'For at gøre en kort historie lang', og det var helt sikkert dagen højdepunkt. Hold nu kaje, hvor var det sjovt! Den mand er simpelthen genial, jeg elsker virkelig hans humor. Hvis I får chancen, så tag ind og se det. Og hvis ikke, så se det når det en gang kommer på dvd, for det er virkelig sjovt.

Nå, efter showet var det lynhurtigt ind og få et pizzaslice, og så hjem og snuppe et enkelt afsnit Supernatural på sofaen. Og så ellers direkte i seng. Siden da har jeg mere eller mindre været gidsel i IKEA. Sådan føles det i hvert fald. Har alvorligt overvejet, om jeg ikke bare skulle campere i en af sengene oppe i sengeafdelingen..
Fra lørdag klokken 12 til i går klokken 20 har jeg arbejdet 28 timer! Det er altså ikke umiddelbart noget jeg er fan af. Skal af sted igen seks timer her i eftermiddag, men så har jeg heldigvis også fri i et par dage. Byttede min vagt torsdag væk, så nu mangler jeg heldigvis "kun" 10 timer på fredag haha.

Og hvad rager alt det her så egentlig jer? Ikke en skid, nu jeg tænker over det. Jeg har bare lige lyst til at klynke en smule, og have lidt ondt af mig selv. Og fortælle lidt om, hvorfor jeg pludselig blev stille igen.
I aften smutter jeg så hjem til min moar og efterårshygger med familien. De kloge siger jo, at det er efterårsferie, så hygge skal der til.

I mellemtiden kan I jo hygge jer lidt med endnu et lækkert nummer, som kører på repeat i min verden. Og som er fyldt med leg, fremfor arbejde. Som Matt Smith ville have sagt i rollen som The Doctor: GERONIMO!

Okay, jeg lover at skrue ned for mængden af indlejrede videoer nu haha.

Vil du med i biffen?

Jeg er sådan ret begejstret for det der med at gå i biografen. Faktisk er jeg så begejstret, at jeg allerede havde optjent mæste års VIP i NF Bio da det blev fornyet for et år siden. Jeg har derfor ikke arbejdet særligt meget i at huske kortet det foregående år, for der var jo ikke rigtigt noget at bekymre sig om.
Mit VIP-medlemsskab blev ganske som forudset fornyet i går, og på nuværende tidspunkt mangler jeg lidt over 4.000 point for at have optjent endnu et år. Mon jeg kan nå det haha?

Jeg må indrømme, at jeg synes det har stået lidt sløvt til på det seneste med de overvældende og fantastiske events her i Odense, men hvis man kigger på listen over kommende film ser det alligevel lovende ud. Jeg har i hvert fald samlet mig en lille liste over film jeg gerne vil se her i resterne af 2014.

Gone Girl

Nu har jeg set denne trailer i biografen et par gange, og den gør lige præcis hvad den skal. Den fanger mig, og lokker mig ned i de plyssede sæder endnu en gang.
Kombinationen af de dystre scener og den rørende musik, som vi jo alle sammen kender fra Notting Hill, skaber bare et eller andet ufatteligt dragende, og jeg glæder mig allerede til filmen kommer. Derudover er bogen bag bestemt også kommet på min to read liste. Filmen har præmiere 23. oktober. 

Interstellar

Denne her er jeg ikke helt sikker på, hvad jeg skal forvente mig af, og jeg er heller ikke 100% sikker på, at jeg ender med at se den i biografen, men den virker fascinerende. Jeg kan jeg ikke løbe fra, at jeg er en kæmpe sucker for dystopians, og når den så endda er af Christopher Nolan og har en skuespillerliste der sparker røv, så er det svært ikke at blive fristet. Filmen har præmiere 6. november.

The Hunger Games: Mockingjay - Del 1

Og så nærmer vi os efterhånden også tiden, hvor min teenagehjerte bryder i brand igen, og vi endelig får begyndelsen på finalen. Catching Fire gjorde et kæmpe indtryk på mig, og jeg tror og håber, at de endnu en gang har fanget hele bogens håbløshed. Traileren virker i hvert fald lovende, og jeg er på grænsen til tårer, hver gang jeg ser den. Filmen har præmiere 19. november.

The Judge

Okay, denne her handler for mig nok udelukkende om hovedrolleindehaveren. Jeg har efterhånden i mange år været dybt forelsket i Robert Downey Jr., og er der så noget galt i at støtte hans karriere en smule? Jeg kunne i hvert fald godt tænke mig at se ham i rollen som kombineret bad-ass og flødefyr. Filmen har præmiere 27. november.

Det er umiddelbart dem, der trækker mest i mig lige nu, men indimellem dem findes der også titler som Dracula Untold (bare fordi det er Dracula), Dum og dummere 2 (Kan Jim stadig? Burde nok få set 1'eren først haha), The Riot Club (aner intet om den, men den ser fed ud), og så ender jeg jo nok også med at skulle se den sidste film i rækken om Hobitten.

Og så snakker vi ikke alt for meget om 2015 endnu, vel? Det skal nok stikke helt af, men indtil videre kan jeg med sikkerhed sige, at jeg går efter Oscar showet. Og så ender jeg stensikkert også med at se den famøse filmastisering om fifty haha. 

Lad os høre noget mere disco!

Wuhuu, jeg har fået et nyt musikalsk crush! Det er det jeg elsker ved at høre P3. De spiller så varieret musik, at man altid kan opdage noget nyt. Sandt, man skal også lægge øre til en masse lort Sivas, men ret ofte kommer der noget vildt godt ud af det. Sådan har jeg opdaget meget lækkert musik gennem tiden, og denne gang blev det Too Young To Die. Tror umiddelbart de er meget nye, for jeg har ikke kunne finde ret meget om dem, men jeg elsker dem!

Jeg hørte nummeret Patrick Swayze her den anden dag, og de fangede bare min opmærksomhed lynhurtigt med teksten. Det er altså god humor! Hørte den lidt mere i fredags, og nu har jeg så lige hørt deres EP Goodbye Love. Og den er skøøøøn! Festligt, gode melodier og referencer til alt det bedste fra 80'er/90'erne (tror jeg, min musikhistorie er ikke vildt skarp). I hvert fald masser af moderne disco. Jo tak!

Bum, bum. Har ellers haft en ret stenet weekend. Jeg havde en mega sjov aften fredag, med søde typer fra studiet! At selve festen ude på uni så var mega buzz-kill, det er en anden side af sagen. Det vigtigste er, at vi havde det sjovt i hinandens selskab. Det er bare mega dejligt, at jeg lige pludselig har fundet det sted, hvor jeg hører til, når det gælder studierelationer uden for uni. Det er rart at føle sig lidt ekstra hjemme. 

Men altså, fest fredag betyder jo selvfølgelig tømmermænd lørdag. Og ja, jeg nåede så at spise junkfood fire gange i løbet af ét døgn. Ad! Jeg bliver nødt til at leve af salat i morgen...

.....

... det bliver simpelthen ikke bedre end det her i aften. Min hjerne er grød. Jeg er begyndt at skrive i cirkler.. Skal vi ikke bare sige, at I lytter til det der nummer? Så husker I kun, hvor god musikken er i stedet for hvor dårligt indlægget var. Så lover jeg højt og helligt, at skrive noget mere intelligent i morgen haha. 

Anmeldelse - Flaskepost fra P

Som nævnt har jeg givet mig i kast med Jussi Adler-Olsens populære serie om Afdeling Q, og jeg er nu blevet færdig med den tredje i serien, som hedder Flaskepost fra P.

I bogen følger vi endnu en gang Carl Mørck og hans elskelige assistent Assad. Afdeling Q får til opgave at undesøge en mere eller mindre ulæselig flaskepost, som det viser sig har været 13 år undervejs. Er det bare drengestreger, eller er det i virkeligheden et desperat råb om hjælp, sådan som en del tyder på?
Holdets undersøgelser når vidt omkring, mens vi samtidig følger den nådesløse kidnapper i hans bestræbelser på endnu en gang at flå livet fuldstændigt fra hinanden for endnu en stærkt troende familie.

Bogen har en masse gode og en masse utroligt dårlige sider. Der skal absolut ingen tvivl herske om, at Adler-Olsen formår at skabe spænding. Han veksler konstant mellem forskellige sider af historien, hvilket konstant driver historien enormt effektivt frem.
Han skaber en usympatisk skurk med en traumatisk fortid, som gør, at man alligevel på sin vis forstår ham. Han skaber en kærlig familie, som bare ønsker at leve i fred med deres tro, men som trods alt heller ikke er bange for at træde i karakter. Og han skaber for alvor mystik i form af Assads mange hemmeligheder og hans fortid, som stadig henligger i komplet mørke.

Alt dette fungerer upåklageligt, og det er uden tvivl grunden til, at hans bøger er blevet så populære.
Hvad der dog fungerer mindre godt, er hans skrivestil! Jeg er simpelt ved at blive stiktosset, hver gang der bare står "han bla bla bla", og det på ingen måde er til at tyde, hvilken han der er tale om. De fleste af bogens karakterer er af hankøn, og selve skurken får aldrig noget rigtigt navn, så det skaber virkelig ufattelig meget unødvendig forvirring. Og der er konstant andre sproglige elementer der forvirrer og irriterer på samme måde.

Selve historien er god, fængende og original, og det trækker helt sikkert op. Jeg kan dog ikke lade være med at hænge mig lidt for meget i det urealistiske ved serien. Helt ærligt - jeg har læst tre bøger, og Mørck har allerede været ved at dø 4-5 gange! Jeg ved godt, at det skal til for at skabe en god krimi med spændingskurve og alt det der, men for mig bliver det altså for meget af det gode. Enten forsøger du er være realistisk, eller også gør du ikke. Enten eller. Bum!
Når det er sagt, så er det dog stadig en god bog. Spændingen fejler i hvert fald ikke noget, og man drives let gennem hele historien. Jeg giver den derfor 3 på min skala fra 1-5.

Nu tager jeg ind og ser filmatiseringen af Fasandræberne i morgen, og så tror jeg det ellers at jeg vil holde en lille pause fra Afdeling Q. I mellemtiden har jeg massevis af andre bøger, som jeg glæder mig uendeligt til at give mig i kast med!

Kvinden I Buret

Det hører til sjældenhederne, men af og til sker det, at størstedelen af Danmark går sammen og er rungende enige om noget. Det plejer som regel at være reserveret til store sportspræstationer, eller generelt når danskere klarer sig godt i udlandet. Da Jussi Adler-Olsens bog Kvinden I Buret blev filmatiseret sidste år, var det et af de sjældne tilfælde. Hele landet gik praktisk talt rundt med armene over hovedet, og erklærede at et nyt mesterværk kunne tilføjes den danske filmskat.

Jeg blev ligesom alle andre grebet af rusen, men nåede af en eller anden grund aldrig omkring at se filmen mens den kørte i biografen. Som tiden gik besluttede jeg mig så for, at jeg lige så godt kunne læse bogen først, og så se filmen. Bogen blev jo også hyldet ganske overvældende, så det var sikkert et ganske udmærket udgangspunkt. Og det var den helt bestemt! Jeg læste bogen i sommerens hede, og slugte hvert et ord med en skøn blanding af fryd og rædsel. Skal ikke kunne sige, hvorfor jeg aldrig fik skrevet nogen anmeldelse herinde, men historien og detaljerne er umiddelbart for langt væk nu, til at det ville give mening.

Hvorfor begynder jeg så overhovedet at plapre om den nu to måneder senere? Fordi jeg endelig har fået taget mig sammen til at se filmen, og hold nu op for en skuffelse! Jeg skal gerne indrømme, at forventningerne var tårnhøje. Andet kunne jo ikke rigtigt lade sig gøre, med så fantastisk anmeldelser og så solidt et fundament som udgangspunkt.
Så kæresten og jeg satte os til rette med slik, tæpper og fuld knald på hjemmebiografen. Og allerede fra åbningscenen sidder jeg og brokker mig over, hvordan alt bare er forkert. Alt lige fra Carls fortid over Assads rolle og til Meretes tilfangetagelse. Jo, selve historien om en hærget politimand og en kvinde i et "bur" var da god nok. Men alle detaljerne, alle nuancerne, alt der for alvor bandt historien sammen var enten forkert eller helt udeladt.

Jeg har set så mange fantastiske filmatiseringer på det seneste, hvor de har afveget fra bogen på en naturlig måde, hvor det stadig fungerede og gjorde originalen ære, og det var hvad jeg forventede her. Men det var bestemt ikke hvad jeg fik. Jo, det var helt sikkert en ganske udmærket film med nogle af de bedste skuespillere vi har at byde på herhjemme. Men som en filmatisering fald den altså grumt til jorden.
Og nu kommer efterfølgeren Fasandræberne så i næste måned. Som med så mange andre serier, så er jeg jo nødt til at se hvad der sker, nu hvor jeg er gået i gang. Men det bliver bestemt ikke med de samme høje forventninger. Faktisk bliver det nærmere med nervøsitet og paraderne oppe.

Lidt om livet

Jeg tager bussen på arbejde i dag. Jeg tør simpelthen ikke andet, efter at jeg var ved at blive kørt ned TO GANGE i går, alene på vej derind. Først var det en skraldespand, som vinden havde fået fat i. Den fløj hen over cykelstien og ud på kørebanen. Som det gode menneske jeg er, rykkede jeg den ind på gårdspladsen igen. Det var et ret ømt syn, for min cykel har intet støtteben, så jeg var nødt til at holde den i den ene hånd, mens jeg trak skraldespanden med den anden. Pluspoint på karmakontoen, ikke?
Det var der en billist som ikke mente. Jeg skulle over det sidste kryds før mit arbejde. Der var rødt, så jeg trillede stille og roligt, og trak ud midt på den bane jeg kørte i, så billisterne vidste at jeg skulle lige over, og ikke til venstre. Men billisten her ville altså foran mig, og højst ti meter fra stoplinjen kører han så tæt op af mig og lige ind foran mig med fuld fart. Jamen tak for at give mig et hjerteanfald og nær vælte mig af cyklen, det er da helt i orden. IDIOT!

Så derfor tager jeg bussen i dag. Og fordi det regner. Og det er mega svært at cykle med et forstuvet håndled. Og jeg er ret sikker på, at min cykel er ved at være flad, og jeg gider ikke pumpe den. Så doven er jeg bare haha.

Nå, men jeg ville sådan set bare lige vise jer de her billeder jeg fandt, fra da vi holdt tøsefødselsdag for min veninde for en måneds tid siden. Vi spiste på Chino's, og så tog hjem til mig til gaver, kage og drinks, før vi tog videre i byen. Jeg havde lavet et lille blåbær tema, men jeg havde glemt at det er muldebær man får herhjemme, så drinken blev ikke pæn som jeg havde håbet. Pigerne brokkede sig dog ikke, og det var stadig pænt, så jeg tror det gik.
Jeg brugte en evighed på at bage denne Cheesecake-brownie med "blåbær", og den var ret fantastisk, hvis jeg selv skal sige det. Vi spiste i hvert fald til vi skammede os, og så spiste kæresten og jeg resten dagen efter haha.

Det der med tøsehygge er generelt noget som jeg føler, at jeg får alt for lidt af. Det er som om, at lige meget hvor ofte vi ser hinanden, så savner jeg dem stadig ufatteligt meget, og ville ønske at de kunne materialisere sig foran snuden på mig med det samme. Helt ærligt, hvem drømmer ikke om at se sine veninder lige så ofte, som pigerne gør det i SATC? Men jeg synes nu at vi har været gode til at huske hinanden her henover sommeren, selvom vi alle sammen har haft travlt med livet. Og sidste på måneden stikker vi af til det nordjyske i mere eller mindre isolation. Så burde vi kunne få fyldt lagrene en smule, inden hverdagen tager over igen. Det bliver skønt!

Folk der peger med piber har altid ret!

Har haft den sjoveste samtale med en bankmand i dag. Jeg ringede til dem fordi jeg skulle skifte bank, og jeg ved godt at de får penge for det, men de lød bare så glade, da jeg sagde at jeg gerne ville være kunde hos dem. Tror jeg snakkede med den kære Patrick i over en halv time, og det var bare drønhyggeligt fra start til slut. Hvem vidste at banksager kunne være dét? Hvis det er standarden, så tror jeg helt sikkert, jeg bliver glad for min nye bank. Generelt skal det bare lyde et kæmpe hurra herfra, for folk der er glade på deres arbejde!

I går konkluderede jeg, at jeg var rask nok til at pakke tasken og tage en tur på Engen til Zulu Sommerbio sammen med de to dejlige damer på billedet ovenfor. Nujh det var hyggeligt med film på græs og tonsvis af gratis godter. Mums! De viste American Hustle, og den havde jeg faktisk glædet mig til at se, for jeg har hørt meget godt om den. De var bare så længe om at komme i gang med filmen, og så valgte de at holde pause undervejs en time inde i filmen. Det er altså ikke ret smart, at de sætter lærredet op lige foran Skovsøen. Sådan nogle søer danner jo sygt kold luft nede i en dal som Engen om natten. Py ha der var koldt! Jeg troede faktisk bare det var luften, der var sådan, men hele vejen hjem var temperaturen dejlig, så det må have været søen der gjorde det. De burde rykke arrangementet til Ansgar parken eller Mosen, hvis I spørger mig. Indtil da, så vil jeg prøve at huske mere tøj og flere tæpper næste år hehe.

Nå, men pointen var, at vi altså endte med at gå halvvejs gennem filmen, som de 60-årige damer vi nu engang er. Helt ærligt, klokken var 23 og de var kun lige nået halvvejs haha.
Hmm, jeg bliver nødt til at opstøve resten af filmen på et tidspunkt. Det er akavet ikke at have set den færdig..

Skille alene i verden

Sådan følte jeg mig i hvert fald ret meget den anden aften. Brugte hele dagen på bare at være doven og fede den, mens min kæreste rendte rundt og fik pakket de sidste ting. Og så kunne jeg ellers smide ham på et tog og væk i 10 dage. Havde på mystisk vis fået tiltusket mig en anelse tømmermænd aftenen før, så det spillede også ind, men jeg blev sgu helt sentimental da vi skulle sige farvel. Nu har jeg jo lige vænnet mig til at have ham i nærheden hele tiden, og så forlader han mig bare. Mega øv..

Så jeg måtte jo finde på noget andet, at få tiden til at gå med. Derfor satte jeg mig ned til åen og nød bare udsigten, vandet og min bog. Bum! Man er aldrig helt ensom, når man har sine fiktive venner med sig, vel?

Jeg har også bare stoppet min dage med aktiviteter, nu her mens han er væk. Jeg duer ikke til at være alene, så jeg kan jo lige så godt bruge tiden på alle de ting jeg normalt ikke gør, når han er hjemme. I skrivende stund sidder jeg derfor i Holstebro(nx) og feder den med min ældste veninde. Lidt pinligt at hun har boet heroppe i halvandet år, og det er første gang, jeg besøger hende. Men der er bare så langt herop! Urgh, det tog jo 2½ time i går. Gaaaaaaab..
Når jeg så kommer tilbage til Fyn, er det vidst også ved at være på tide at se mine forældre igen, så dem smutter jeg også lige hjem til i et par dage. Det bliver meget godt med et par dage på landet, og så har gratis mad jo aldrig været af vejen hehe.

Krydder det hele med et par tøsekomsammener, og så tror jeg næsten jeg har formået at få det bedste ud af en uge uden manden. Der er aldrig noget, der er så skidt, at det ikke skal tørres op!

DMGP 2014

Noget jeg måske glemte at skrive, at jeg glædede mig til den anden dag, var min tur til årets DMGP her i Odense. Var så heldig, at jeg havde fået billetter super billigt med en enkelt ret, en masse at drikke og nogle ganske udmærkede pladser i arenaen, og jeg havde en fest!

Var personligt dullet op til den helt store guldmedalje, og følte mig lækker for alle pengene - som i øvrigt var yderst budgetvenligt! Det var én af de få anledninger, hvor jeg ville ønske jeg havde en lejlighed der var egnet til at tage dagens. Eller endnu bedre, at jeg skulle af sted med mine veninder, som også synes det er sjovt at tage dulle billeder af hinanden haha (:

Åbningsnummeret

Showet startede naturligvis med Emmelie de Forrest og 'Only Teardrops'. Jeg er muligvis lidt træt af at høre på den sang efterhånden, men stemningen var bare fantastisk i OCC, og man kan ikke benægte at tøsen er skøn, så vi festede til hendes nummer endnu en gang. Endnu bedre var det dog senere på aftenen, da hun spillede den officielle sang for årets Eurovision 'Rainmaker'. Fantastisk sang, og skønt show!

Aftenens højdepunkt

Har jeg nogensinde fortalt jer, at jeg var KÆMPE Birthe Kjær fan som barn? Det var jeg! Så da den kære Birthe pludselig kom valsende ud på scenen og lignede en gudinde i rødt (seriøst, kvinden er 65. Hun ser jo fantastisk ud!) og sang kæmpehittet 'Vi Maler Byen Rød' havde jeg altså en fest af dimensioner. Jeg hujede og dansede som gjaldt det mit liv, og pludselig var jeg ligeglad med at aftnen druknede i Michael Jackson wannabies xD

Aftenens største skuffelse
Ud over at jeg var af sted med de helt forkerte mennesker, så må jeg altså også indrømme mig dybt skuffet over Danmarks musiksmag! Der var jo faktisk et bredt felt af reelt gode sange i år, men gang på gang gik salen amok over de dårlige sange, og det var da også tre af de fire dårligste efter min mening, som gik i finalen.

Aftenens ynglingsnummer

Jeg var ret så begejstret for Danni Elmos 'She's The One'. Muligvis fordi han er tæskehamrende lækker, men også fordi det er en ganske dejlig popsang. Jeg kunne godt tænke mig, at det var den der skulle have repræsenteret os til maj, men sådan skulle det desværre ikke være.

Aftenens vinder

Som jeg allerede har nævnt, så ville det være en skam at sige, at jeg var udelukkende begejstret for Basims vindersang 'Cliche Love Song'. Tror aldrig jeg har oplevet ordet 'cliche' brugt så passende, for der var absolut intet originalt ved dette nummer. Det var som om de forsøgte at genskabe Jackson5, hvilket ingen nogensinde skal give sig i kast med. Og det gjorde det ikke bedre, at Basim er blevet stylet som en ung Michael Jackson/Bruno Mars. Og så lige krydret med dansetrin, som vi så til Eurovision sidste år. Urgh.. Og omkvædet? Er jeg den eneste, der ikke kan stoppe med at tænke på gode gamle Scatman John?
Jeg må indrømme, at jo flere gange jeg hørte nummeret, jo bedre kunne jeg lide det, men fremførelsen var bare skamfuld. Kom nu med noget originalt! Og smid Basim ned fra den scene. Det er jo pinligt..

Generelt set var det et mega fedt show, og jeg vil vildt gerne ind og se den en anden gang, hvis jeg får chancen igen. Det var fedt at være med til at skabe den fantastiske stemning der altid strømmer ud af tv'et, og vi fik lov til at nyde dansernes optræden til fulde, i stedet for kun at se det, som de sender gennem skærmen til dem derhjemme. Kæmpe oplevelse, og en popfest uden lige i mit lille Odense xD

Støvsuger og stiletter

Nu sidder I sikkert og tænker "for pokker, nu må forfængeligheden da snart få en ende!". Men så kan jeg berolige jer og sige, at det ikke er for forfængelighedens skyld.

For det første synes jeg bare, at det er et meget godt billede på mit liv lige for tiden. Jeg har en god balance mellem hverdag og støvsugning på den ene siden, og specielle lejligheder og stiletter på den anden. En uendelighed på uni og en tur i fitness efterfulgt af kjole og kærestetur på lækker restaurant. Og sådan fungerer mange af mine dage faktisk på en måde. Hvad mere kan man ønske sig?

Tjo, det skulle da lige være mit "for det andet". For jeg har faktisk støvsuget i stiletter i aften.
I torsdags skulle jeg mødes med en frisør som skal til VM i frisør (eller hvad det nu hedder) og hendes "træner". De skulle vurdere om de kunne bruge mig som model.
Jeg kunne godt mærke på dem, at de egentligt syntes mit hår var for kort. De endte dog med at sige "Vi er nødt til at have dig med. Du er perfekt". Så nu skal jeg til Frankfurt. Gratis. Og være model. Til VM. Med vilde outfits. Og endnu vildere hår! *iiiiiiiigh* xD

"Jamen hvad har det at gøre med, at du støvsuger i stiletter?" Jo, jeg fik at vide, at jeg skal kunne gå rundt i stiletter, der som minimum er 13cm høje. En færdighed jeg aldrig rigtigt har lært, og som bestemt ikke er blevet bedre af, at jeg lige har haft forstuvet den der ankel..
Derfor kommer de næste tre måneder af mit liv til at foregå i mine højeste stiletter og med en utroligt grim frisure. Jeg må ikke klippes i mellemtiden. Og jeg trænger allerede nu. Urgh, det bliver ikke kønt. Men fuck det! Jeg skal sidde hårmodel i Frankfurt, og det bliver det fedeste nogensinde! xD

Anmeldelse - Divergent, Insurgent & Allegiant

For en måneds tid siden, da jeg var færdig med The Hunger Games trilogien, spurgte jeg lettere panisk, hvilket univers jeg skulle kaste mig over næst. Well, svaret kom helt af sig selv et par dage senere, da jeg skulle bestille de sidste julegaver hjem. Jeg kastede mig ivrigt over Divergent-trilogien, og 11 timer senere var jeg nået igennem den første i rækken :b

Det er igen gået pænt hurtigt med at få læst hele serien, og jeg er faktisk blevet ret begejstret for det der med at anmelde en hel serie samlet, så I får endnu en gang en samlet anmeldelse (:

No spoilers!

Divergent er endnu en dystopian. Den foregår i en fremtidig version af Chicago, hvor samfundet er delt ind i fem forskellige factions. Hver faction repræsenterer en dyd, som de hver især mener er det der skal til for at forhindre krig. Amity er de fredelige, som mener vold og aggression er grunden til krig, Abnegation mener det er selviskhed og grådighed, Candor mener det er løgne og uærlighed, Erudite mener det er uvidenhed og Dauntless mener det er frygt og kujoneri. Når man er fyldt 16 skal man på choosing day vælge hvilken faction man vil tilhøre og leve efter resten af sit liv.

Da Beatrice Prior skal vælge er hendes testresultater tvetydige. De fleste er kun egnet til én faction, men Beatrice passer ind i både Abnegation (hvor hun er vokset op), Erudite og Dauntless. Hun ender med at vælge Dauntless, og herfra udvikler hendes liv sig, i en helt anden retning end hun nogensinde havde forestillet sig.

Historien ender som en klassisk blanding af revolution og kærlighed. Vi følger Tris mens hun forsøger delvist at redde, genskabe og genfinde sit liv og sin verden. Samtidig er hun også bare en ung pige, i en helt ny omverden, med en episk romance.
Veronica Roth skaber ikke den perfekte kærlighedshistorie, men den mest medrivende jeg længe har set. Gennem alle tre bøger sad jeg konstant, og heppede på, at de tog sig sammen og gjorde det rigtige så de kunne blive lykkelige!
Men som en ekstra seriøshedsbonus, er det ikke kun Tris' kærlighed vi følger, men også de stærke bånd hun knytter til de andre medlemmer af hendes nye faction. Her sættes hun om muligt endnu mere på prøve hele tiden, og hendes venskaber testes gang på gang på umenneskelige måder.

Fordi bogen skal forestille at foregå i Chicago, er det muligt for Roth konstant at give os nogle meget konkrete beskrivelser af omgivelserne. Jeg sad hele tiden med et meget klart billede af, hvor jeg var, og hvis jeg var i tvivl,  kunne jeg bare google det, fordi det hun beskriver er virkelige bygninger og monumenter. Men hvad endnu bedre er, er at hun på ingen måde har glemt, at der findes en verden uden for deres samfund. De ved den er der - de er bare bange for den, fordi den er fremmed. Det skal dog i løbet af de tre bøger vise sig, at de ikke kan blive ved med at ignorere verden uden for.

En sjov detalje ved trilogien, som jeg har bidt mærke i, er at der i Divergent konstant lurer en overraskelse under overfladen, men den er ikke ret godt skjult. Jeg havde ofte regnet det kommende twist ud før det blev afsløret, men det var ikke sådan, at den blev kedelig og forudsigelig. Det var nærmere en lille sejr, at opdage, at jeg havde ret.
I Insurgent og Allegiant derimod, er der så mange overraskelser, som kommer fuldstændig uforudset! Nogle få af tingene har man måske frygtet underbevidst, men jeg havde i hvert fald ikke set de fleste komme! På den måde taber serien ikke pusten undervejs, som Hunger Games gjorde, men sætter derimod tempoet op for hver vendt side!

Noget andet der godt og grundigt hev benene væk under mig var, hvordan Roth slår sine karakterer ihjel med en nærmest George R. R. Martin (Game of Thones)-agtig nådesløshed, og generelt bare er ubarmhjertigt overfor deres fornuft og følelser.
Jeg har lovet, at jeg ikke vil spoile noget, i tilfælde af, at der sidder endnu en dystopisk sjæl derude. Jeg kan dog, uden at sige for meget, afsløre, at jeg aldrig har grædt så meget over en bog, som jeg gjorde over Allegiants sidste 50 sider!

Samlet set vil jeg give serien 4 ud af 5. Og pludselig ville jeg ønske, at jeg kun havde givet Hunger Games 3 (måske 3,5), for Divergent-serien har bare alt det jeg manglede i Hunger Games, men den er ikke livsændrende nok til, at jeg kan forsvare 5 ud af 5 :b
Du får et medrivende drama, der ender er helt andet sted end den starter, i et gennemført univers, med livagtige katakterer og en rørende kærlighedshistorie. Du skal selvfølgelig være til det teenageuskyldige format, der så ofte præger en young-adult dystopian, for at kunne lide den, men der findes også en adult-version, som jeg stadig overvejer at få fingrene i ;)

Det er i skrivende stund godt og vel tre uger siden, at jeg stortudende vendte den sidste side i Allegiant, så bare rolig. Jeg er ikke panisk for at finde mit næste univers denne gang. Jeg har allerede fundet en hel bunke af universer at kaste mig over! Det første i rækken står allerede på min hylde, og venter på at blive bragt til live i mit hoved. Men først, skal jeg lige være færdig med Pride and Prejudice, som jeg endelig har kastet mig over. Åh hvor jeg elsker bøger! (:

Glam i Odense

Jeg har en svaghed. Hver gang jeg ser Sex and the City - om det så er den gamle serie, filmene eller den nye serie - går jeg og drømmer om, at mit liv kunne få bare en snert af den glamour de har. Der er bare ikke helt så meget glamour i Odense..
Men så er det jeg kommer i tanke om en af de mange grunde til, at jeg fik min tatovering. Den skulle minde mig om, at jeg selv har ansvaret for, at gøre mit liv til det jeg drømmer om!

Men, jeg synes jeg har været god til at putte mere glamour ind i mit eget liv, om ikke andet så i små doser. Lidt kvalitetsmake-up her, lidt ægte varer her og hvad jeg nu ellers har kunnet tiltuske mig af lækre sager. Og jeg ka' li' det ;)

Og efterhånden har min kære, fynske hovedstad fået endnu bedre muligheder for glam. Det er lidt gået min næse forbi i et stykke tid, men nu tror jeg endelig jeg er ved at være med. For vi har jo fået en ordentlig røvfuld nye natklubber! I løbet af de sidste tre måneder har vi både fået Slagteriet, Kalas og UBN ONE. Har ikke nået at være nogen af stederne endnu, men mon ikke det kommer på et tidspunkt? (:

Jeg er begyndt at kigge lidt på rent faktisk at lave nogle nytårsfortsætter i år. Nogle der ikke hedder "gå mere i fitness", "spar mere op" og "et eller andet andet der aldrig kommer til at ske på den her måde".
Indtil videre hedder listen:

• Se pigerne noget oftere. Gerne en gang om måneden. Hvor som helst i landet!
• Tag ud og spise noget oftere. Oplev nogle af alle de skønne restauranter byen (og landet generelt) har at byde på.
• Skru ned for teenageturene og prøv nogle flere af det mere "voksne" steder af og til. 

Og det geniale er, at hvis pigerne er med på den, kan alle tre meget nemt kombineres haha. Håber i hvert fald at det kan lade sig gøre, for jeg savner satme mine tøser. Og som Janse selv nævnte så sent som i går, så er det bare ikke altid lige sjovt at tage på et fedtet diskotek, drikke sig hjernedødt fuld og glemme hele natten inden man vågner næste morgen (:
Listen bliver nok længere inden året er omme, men jeg går efter at gøre 2014 til mit glam år xD

RUStur #2

Det er meningen at håndklædet skal forestille Terry. Ikke helt så vellykket som planlagt hehe :b

Så er jeg endnu en gang hjemme fra RUStur, og sikke en tur det har været!

Vi har tilbragt tre skønne dage i Visby feriecenter, hvor jeg også var sidste år med journalistik. Jeg har på ingen måde tal på, hvor mange gange jeg har måttet forklare folk, hvorfor jeg ikke længere går på jour, men alle har været meget forstående, og så tror jeg muligvis også det lidt var en trøst for en del af dem, da mange også havde overvejet det (:

Jeg tror aldrig jeg har haft så mange succesoplevelser på så kort tid. I tirsdags havde vi casearbejde for første gang, hvor vi i grupper skulle komme med vores bud på relanceringen af Albanis Giraf Øl - og min gruppe vandt! Hvis I en gang i fremtiden hører om begrebet "Giraffic Park" (og det gør I, for de er gået i gang med at videreudvikle det på Albani!) så bare vid, at jeg var med til at udvikle det! VILDT!
Derudover, så kom jeg i den absolut fedeste gruppe på RUSturen, og med vores kombination af skills, fantasi, forståelse af temaet, fantastisk kampråb og ikke mindst ufattelige fedteri for tutorerne formåede vi at vinde årets RUStur på IVK. Oh yeah! Glæder mig så meget, til vi skal inkassere vores præmie (:

Derudover vandt en fra min gruppe også "årets humørspreder" og en anden "årets udklædning" for hendes Cruella Deville. Vil bare lige indskyde, at jeg var meget tæt på selv at nuppe den pris, for min fortolkning af Tintin, som I kan se ovenfor hehe ;)

Jeg har mødt de skønneste og sjoveste mennesker, og glæder mig vildt meget, til vi skal give den gas fra på mandag (:
Eneste minus ved turen? Av hvor har jeg haft mange tømmermænd :b

Ude godt, men hjemme bedst

I får lige en lille billedspam fra Instagram (:

Pakket og klar til afgang!

Giver de andre tæsk i Casino ;)

Nyder livet med Harry Potter i solen

... og hygger med bål og DP (:

Så har jeg igen ramt fastlandet efter et par skønne dage sydpå. Bedre kendt som Langeland ;)
Jeg har været af sted sammen med min nabo, min kæreste og hans nabo i et super lækkert sommerhus i Ristinge, med pool, spa, skøn udsigt og generelt alt hvad du behøver for at nyde livet.

Turen har budt på alt hvad jeg ønsker mig af en tur i sommerhus. Pool'en og spa'et var selvfølgelig super lækre, men for mig har det bedste været timevis med en god bog i solen, lange gåture i smukke omgivelser, sjov på stranden og kortspil til på langt ud på natten. Det er guf for min indre bonderøv/gamle kone/alt det jeg ikke er til hverdag (:

Selvom vi havde vidt forskellige idéer om hvad turen skulle gå ud på, så tror jeg alle har nydt turen. Jeg kunne helt sikkert sagtens have snuppet et par dage mere, men det er nu også meget rart, at være hjemme ved min egen seng og resten af mine ting igen hehe.

Det ville dog desværre heller ikke være en mulighed for mig at blive længere, da jeg står på vej ud af døren igen. Har en lang arbejdsweekend foran mig, som begynder klokken 16.30 i eftermiddag, og med min cykel stadig flad, er det en besværlig affære.
Oven i købet har min kæreste friweekend, og fødselsdag på søndag. Det gør altså ikke en weekend i "kassen" sjovere. Øv altså..
Er det underligt, at glæde sig til mandag? (:

LOVE LUST FAITH + DREAMS

Fire af livets hjørnesten ifølge min drømmemand, Jared Leto, og jeg er tilbøjelig til at give ham ret. Kærlighed, lyst, tro og drømme er virkeligt det der driver os fremad her i livet. Og så er det naturligvis også titlen på Thirty Seconds To Mars' fjerde album (:

Selvom det allerede er over en måned siden, at jeg var af sted til den fantastiske koncert i Tivoli, så synes jeg nu stadig, at jeg vil vise jer to af mine nyeste ynglingskøb.

Før koncerten fik vi mulighed for at købe albummet, og få det signeret. Det tog mig ikke mange sekunder at slå til på det tilbud, og da jeg så alligevel stod i merch-boden, og pengepungen allerede var fremme, var det svært ikke at blive fristet yderligere. Min vilje var svag, og min shoppetrang stor, så disse to vidundere røg med hjem i bagagen.
Det afgørende ved begge ting er, at de er diskrete. Ja, det er merch, og andre, der kender bandet, vil kunne genkende det, men det skriger ikke FAN-GIIIIIIIRL! Jeg kan slippe af sted med at bruge både toppen og nettet i hverdagene (hvilket jeg ofte gør), uden at se åndsvag og besat ud. Det er første gang jeg har set merch der kunne det, og jeg er vild med det!
Og så kunne jeg bare ikke lade være med tænke på, hvor meget sjovere turen i Netto ville blive med det her net over skulderen i stedet for det fra BG bank haha.
At det så også er flot, og at jeg er vild med meningen bag ordene - ja det er jo bare en kæmpe bonus (:

Dagen i dag er hovedsageligt gået med at nyde fritiden. Har læst mere om mit nye studie, og jeg fornemmer virkeligt, at det helt sikkert nok skal blive godt det her.
Ellers har jeg også været ude og købe fødselsdagsgaver til en helt speciel dejlig dame, men det kan jeg af gode grunde ikke fortælle mere om endnu. Kan kun sige, at jeg virkeligt håber hun bliver glad hehe ;)

Anmeldelse - Cloud Atlas

For efterhånden lang lang tid siden, var jeg inde og se filmen Cloud Atlas. Jeg blev så voldsomt fascineret af den, at jeg blev nødt til at læse bogen bag den. Et par dage og 82,- senere lå bogen på mit natbord - klar til at blive læst. Efter hvad der føles som en evighed, er jeg endelig blevet færdig med den, og jeg har seriøst kun gode ting at sige om den!

Bogen, som er skrevet af David Mitchell, handler helt kort om seks forskellige historier. 

• Den første foregår i 1850, og handler om Adam Ewing. En notarius som er ude og rejse, og oplever hvordan de "lavere menneskelige racer" bliver behandlet. 
• Nummer to foregår i 1931, og handler om Robert Frobisher. En komponist som prøver at slå igennem, men som er blevet afskrevet af sin familie, på grund af sin biseksualitet og seksuelle eskapader.
• Den tredje foregår i 1975, og handler om Luisa Rey. En journalist opdraget til, at sandheden skal frem for en hver pris. Også selvom det kan koste dig livet.
• Fireren foregår i foregår i 2012, og handler om Timothy Cavendish. En forelægger, som bliver snydt til at indlægge sig selv på et plejehjem, hvor han bestemt ikke mener han hører hjemme. 
• Den femte foregår i 2144, og handler om Sonmi-451. En koreansk, kunstigt fremstillet tjener, som udvikler personlighed og selvstændige tanker.
• Den sjette og sidste foregår i 2321, og handler om Zachry. En fårehryde i en postapokalyptisk fremtid, som kæmper for at overleve.

Hver historie begynder i kronologisk orden, men bliver afbrudt af den næste midt i det hele. Sådan fortsætter det indtil den sjette historie, som man får lov til at læse færdig, og så fortsætter de andre de omvendt kronologisk orden, så bogen begynder og ender med Adam Ewing. Undervejs i hver historie finder man ud af, at de på hver deres måde er i gang med at læse den foregående historie, og det hele bliver bundet meget imponerede sammen.
En af de helt smukke elementer er, at alle seks hovedpersoner har et kometformet modermærke, som symboliserer båndet mellem de her personer, som ellers intet har med hinanden at gøre. En fin måde at skære ud i pap, at selvom de alle kæmper med vidt forskellige problemer, så er det i bund og grund den samme kamp de kæmper. 

Noget af det aller mest imponerende ved bogen, er den måde hvorpå Mitchell har leget med sproget. Hvert afsnit er bygget op på sin egen måde, og med sit helt eget sprog. Det er især spændende at læse hvordan han tror sproget kommer til at udvikle sig i fremtiden. Jeg kan afslører, at det først bliver utroligt kommercielt baseret, og derefter bliver alt overflødigt skåret fra. Det er vildt godt skrevet!

Bogen er skide god underholdning, men den er naturligvis også meget mere end det. Den er en kommentar på den uendelige grådighed, som ligger dybt inkarneret i den menneskelige race. Den viser hvordan der altid skal være nogen, som forsøger at undertrykke andre, fordi de mener at det er deres ret. Den viser vores evige jagt efter mere til sidst vil blive vores undergang. Og den viser, at det eneste vi kan gøre for at forbedre det, er selv at forbedre os.
Ja, det lyder corny her, men det er virkelig godt i bogen.

På min skala fra 1-5 vil jeg give den en solid karakter på 4,5.
"Jamen hvis du er så vild med den, hvorfor så ikke bare give den 5?"

Fordi den har én stor fejl, som bare er umulig at komme uden om for sådan en som mig. Det er altså de færreste, som læser en hel bog over bare et par dage, så når der er gået en måned siden du sidst læste om Robert Frobisher, så er det altså svært at huske hvad det nu helt præcist var der skete med ham, og hvem den og den karakter nu lige var. Man mister bare noget af sammenhængen på bekostning af den fede opbygning, og det er super ærgerligt. 

Men det er så også bare den absolut eneste fejl jeg kan komme på. Bogen er fantastisk. Filmen er fantastisk. Læs den, se den, gør hvad du helst vil, men du må ikke snyde dig selv for den oplevelse det er, for det er virkelig noget af det mest fascinerende jeg længe har oplevet! (:

New books

Som jeg fik nævnt i går, er jeg "kommet til" at købe en stak nye bøger. Jeg er en nørd, jeg kan ikke lade være (:

Jeg er ikke den skrapeste ske i skuffen lige for tiden, så opdagede faktisk først, at Dan Brown var på vej med en ny Robert Langdon bog, da den allerede var på gaden. Men da jeg endelig kom ud under den der sten jeg tilsyneladende gemte mig under, var jeg jo nødt til at købe Inferno! xD

Den dårlige nyhed er, at den side jeg plejer at købe bøger over herhjemme, er blevet overtaget af saxo.com, som bare ikke er billig, så jeg gad ikke engang forsøge at lede efter den. 

Den gode nyhed er, at jeg efterhånden har en del gode kort på hånden, når det handler om bogshopping ;)

Så 1, 2, 3 og jeg var på amazon.co.uk, hvor alt er billigt og uden told. Fandt Inferno i hard cover, Angel & Demons og The Da Vinci Code i én (også hard cover) og The Lost Symbol (desværre fandtes den kun i paperback) til godt og vel 250,-

Med min svage sjæl og min uendelige trang til at bruge penge, så gik det ikke længe med at lade som om jeg havde en vilje, før bøgerne var betalt og på vej hjem til mig.

Nu har jeg så kun to problemer. Det ene er, at jeg stadig mangler 130 sider af den bog jeg er i gang med, så der kommer til at gå noget tid før jeg er færdig.
Det andet er, at jeg ikke kan huske det foregående historier. Jo, jeg kan da huske det overordnede plot, men ingen detaljer, så ved ikke, om jeg vil få nok ud af at læse Inferno, hvis ikke jeg læser de andre først. Har på den ene side vildt meget lyst til at læse dem alle igen, men på den anden side vil jeg også gerne bare have læst den nye med det samme :b

Yeah, I know. First world problems haha xD

Eurovisionnight

Hold nu op for en folkefest i Danmark i går! Og det fedeste er, at det bliver endnu vildere næste år ;)
Bare så alt er på det rene - hvis du nu har gemt dig under en kæmpe sten det sidste døgns tid - SÅ VANDT VI DET EUROPÆISKE MELODI GAND PRIW 2013!!! xD

Det skønneste selskab man kan forestille sig på en Eurovisionnight (:

Efter at have planlagt det mere eller mindre siden sidste års finale, blev det endelig tid til en skøn tøseaften med lækker mad, flotte kjoler, god musik og dansk sejr!
Alle der følger mig på Instagram og Twitter har nok været ved at brække sig det meste af aftenen, men vi havde seriøst en fest ud over alle grænser, så I får også lige mit billedspam her - bare fordi det var sådan en skøn aften (:

Simpel, men lækker forret (:

15 år gammel rødvin. Så føler man sig voksen og sofistikeret. Mums!

Skøn og krydret hovedret

Og massere af frugt til dessert!

Smukke Emmelie der imponerer hele Europa! 

Sejren var officielt i hus, og Asti'en blev åbnet ;)

Som inkarneret Eurovisionfan var det et kæmpe øjeblik at høre Only Teardrops vinde stort efter sidste års ydmygelse. Har sjældent været så nervøs, som jeg var under pointgivningen i går. Vi sad konstant og knugede hinandens hænder, og jeg vil med det samme gerne sige undskyld til hele Skibhuskvarteret for vores mange udbrud. Det var bare utroligt svært at styre vores begejstring. Især da det blev meldt ud, at vi havde sikret os sejren. Tror muligvis mine naboer (som var 5,5 kilometer væk) kønne høre os. Det var så fedt!

Selvom der har været meget negativitet over sejren fra de mere kyniske mennesker derude, så glæder jeg mig allerede som et lille barn til næste år. Opsparingen er officielt gået i gang - vi SKAL af sted til det show!

Og lad os så lige tage den én gang til.
Dansk bidrag, europæisk vinner, intet mindre end skøn. Emmelie de Forrest - Only Teardrops