tirsdag den 18. marts 2014

Kære karma

Hvornår bliver det tid til alt det gode igen?

I denne uge får I ikke noget 'ugen der gik', for det eneste lyspunkt jeg reelt havde i sidste uge var, da jeg fandt ud af, at jeg får penge tilbage i SKAT, og ikke skal betale. Derudover? Ikke noget at skrive hjem om. I hvert fald ikke noget godt.
I stedet får I et mere ind-under-huden-indlæg, som jeg har lidt brug for at få ud..

Talte sammen tidligere i dag. I dag var 16. dag i streg med hovedpine - de fleste dage har jeg ligget lige på grænsen til migræne, og en del er jeg også røget helt over. 16 DAGE!! Hvordan kan det være muligt? Hvordan kan det være fair? HVAD FANDEN ER DER GALT MED MIT HOVED?!
Det gør kronisk ondt, og jeg stopper min krop med smertestillende, men de dulmer kun smerten en smule. Det meste af tiden har jeg stadig lyst til bare at sætte mig i et kulsort hjørne og tude.

Tog mig sammen og tog ud på uni i dag. Det var så første gang i tre uger, fordi jeg lå almindeligt syg før hovedpinen ramte. Jeg holdt til to timers gruppearbejde og én forlæsningstime. Så måtte jeg endnu en gang kapitulere og skynde mig hjem under dynen i mørket.

Og som om det ikke var nok, så ramler tingene også en smule for min kæreste for tiden, hvilket vil sige, at jeg også er nødt til at være der for ham. Selvom jeg knapt nok kan hænge sammen selv. Det er selvfølgelig ikke noget han beder om - han er jo bare bekymret for mig - men jeg kan jo mærke at han har brug for det, så naturligvis er jeg der for ham så meget jeg kan.

Sidste sommer var jeg fyldt af lykke dag efter dag. Og lige nu har jeg så mange fantastiske ting i sigte. Det er bare som om, at jeg ikke kan nå dertil. Så snart jeg kommer over hovedpinen. Så snart bageren får styr på tingene. Så snart vi finder et sted at bo. Så snart, så snart, så snart. Det hele føles så tæt på, men er bare lige uden for min rækkevidde. Jeg vil gerne videre fra den her del nu, tak!

Skal til lægen igen fredag. Han er tilsyneladende en kvaksalver, for han har endnu ikke hjulpet mig en skid! Men man har vel lov at håbe. Indtil da - av.

7 kommentarer:

  1. Håber det bliver bedre snart!! *kæmpe-virtuel-krammer* <3

    SvarSlet
  2. Fårk, det lyder så nederen altså ... Håber du kan komme af med den smerte snarest!
    Er ked af at høre det med bageren, håber ikke det er noget alvorligt :/
    Al held og lykke til jer <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Det håber jeg virkeligt også!
      Tja, det er 'bare' noget med arbejdet, og det er så småt ved at løse sig igen, men det har godt nok sendt både ham og jeg på noget af en rutschetur..
      Tak tak <3

      Slet
  3. Det skal nok gå! Og den hovedpine har bare at skride. Hvis det ikke snart kan antages at være migræne, så må du næsten prøve at skifte læge, for at få en til at gøre noget - i hvert fald få stillet en eller anden form for diagnose.
    Og endnu mere trist, at der også er noget galt med din bager. Men I skal nok komme igennem det og finde en lejlighed, og starte jer et liv sammen for alvor. Det skal nok komme.
    Nogle kloge mennesker mener jo, at der er en mening med alt sammen - om man altid har lyst til at tro på det, det er så en anden side af sagen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Diagnosen lyder på, at det er mine p-piller der gør det, som dem er jeg stoppet på (Hej menstruation for anden gang på 14 dage -.-'), men det har bestemt ikke hjulpet endnu - det har om muligt gjort det værre - så jeg ved sgu ikke hvor meget jeg tror på det. Jeg er på ingen måde blevet undersøgt, det er bare hans konklusion..

      Er slet ikke i tvivl om, at vi kommer igennem det. Det er bare svært at se den anden ende, når jeg knapt nok kan holde ud at have mine øjne åbne det meste af dagen.. Men ja, karma skylder seriøst på den positive side efter det her. Jeg forventer at blive overhældt med lykke når vi en gang kommer ud på den anden side (:

      Slet
  4. Fy for satan! Hvor er det bare øv at du skal plages af al den hovedpine :(
    Rigtig god bedring herfra.
    Og super godt indlæg ellers :)

    Simone
    Microcut.dk

    SvarSlet