Viser opslag med etiketten Sundhed. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Sundhed. Vis alle opslag

onsdag den 22. oktober 2014

Beslutninger

Prøv lige at tjek mine græskarhoveder i år! Jeg er mega stolt. Indtil sidste år lavede jeg altid bare hoveder på niveau med en 5-årig, men de sidste par år har jeg rent faktisk gjort en indsats. Det er lidt vildt. Min mor ville så gerne have et stort hoved der spiste et mindre, og jeg ville gerne have et der mindede mig om Filurkatten fra Alice i Eventyrland, så dét er hvad jeg har arbejdet i mod. Synes da det gik okay?

Men det her indlæg skal egentlig slet ikke handle om græskarhoveder. Faktisk skal det handle om noget helt andet, og lidt mere alvorligt.
Det er nemlig gået op for mig, at jeg konsekvent gennemgår en utroligt besynderlig proces, når jeg tager store beslutninger. Første gang jeg opdagede det var, da jeg gik fra min eks sidste forår, og det skete igen kort efter, da jeg besluttede mig for at droppe ud fra journalistik.

Jeg får som regel en ide. En form for løsning, på det problem jeg render rundt med. Det er sjældent en løsning jeg har gået og drømt lyserøde drømme om, men som regel kan jeg klart se de ubestridelige fordele ved løsningen i forhold til den nuværende situation. Idéen slår rødder i min bevidsthed, og bliver hurtigt en dominerende del af min tankegang. Det sjove ved hele situationen er, at jeg ud ad til går og siger at jeg 'overvejer den her løsning', hvilket også er hvad jeg siger til mig selv. Officielt. Men i virkeligheden, så tager jeg faktisk beslutningen allerede i det øjeblik, hvor jeg indser, at løsningen i bund og grund er bedre end situationen. Løsningen kommer til mig, og nærmest i samme øjeblik er beslutningen taget. Men fordi det ikke ligefrem er en lykkelig beslutning, bilder jeg mig selv og alle andre ind, at jeg stadig går og tænker over det. I bund og grund er det bare en løgn. Jeg har for nyligt gjort det igen, men i stedet for endnu en gang at trække det i langdrag, har jeg besluttet mig at indrømme det for mig selv nu.

Jeg har egentligt i mange år drømt om at tage et semester i udlandet. Komme ud og opleve verden, forlade mig comfort zone og få en ordentlig en på opleveren. Det har faktisk slet ikke været noget spørgsmål, om det skulle ske. Sådan var det bare. Bum!
I løbet af de sidste par år har jeg dog måtte indse, at jeg ikke er lige så hårdfør, som jeg ville ønske. Jeg har brug for mine støttepiller, og jeg skal ikke udsætte mig selv for særligt meget pres før jeg bukker under. Og nu hvor realiteterne omkring et udlandsophold endelig er begyndt at gå op for mig, har jeg indset, at det ganske simpelt ikke er noget jeg kan overskue. Ansøgningsprocessen, økonomien, selve rejsen, ensomheden, studiepresset. Sammenlagt løber det op i langt mere, end min stakkels mentalitet kan holde til.

Så jeg har altså taget beslutningen om, at droppe udlandsophold for nu. Hvem siger også, at lykken findes i udlandet? Jeg har fandme meget skønt og uerstatteligt herhjemme, som jeg slet ikke har lyst til at forlade. Den kommer til at stå på Odense for mig på ubestemt tid, og det har jeg det faktisk rigtigt godt med at tænke på.

I heart Odense :)

tirsdag den 21. oktober 2014

Når man bor i byen...

... så er der bare visse ting, man ikke må gå ned på. Tålmodighed er én af tingene. Der er altid mange mennesker, så det kan være utroligt svært at komme frem af og til. Og hvis ikke man har tålmodigheden med sig, så bliver det hurtigt en laaaaang tur ned til fitness centeret. Tro mig! Jeg har prøvet det..
En anden ting er vilje. Åh hvor er det vigtigt at huske jernviljen før man går ud af døren. Især hvis man som jeg ofte skal direkte igennem gågaden. Hvis ikke man husker jernviljen, så risikerer man at gå direkte i fælden! Og det kan økonomien bestemt ikke holde til, i det lange løb.
En tredje ting, som er absolut uundværlig, hvis man bor i byen, er en cykel! Det er jo et genialt koncept. Du kan nemt og hurtigt komme til stort set alt, det er gratis (når først man har cyklen og den ikke er i stykker, altså) og så får man endda en smule motion af det. Det er jo hele tre ting. Det er næsten alt for galt!
Hvis man derimod ikke har en cykel, så kan det hele godt blive ret besværligt..
Som jeg har nævnt en gang eller ti i fortiden (og her og her bare for at nævne et par stykker!), så har jeg bøvlet ret meget med min cykel de sidste par år. Jo vist, det var også en ældre dame jeg havde at gøre med (20 år på de danske landeveje!), men efterhånden var hun altså blevet mere et bundløst hul, som jeg kunne blive ved med at stoppe penge i, end hun var et funktionelt transportmiddel.
Nå men alting har en ende og en regnorm den har to. Og nu blev det altså enden for min gode gamle cykel.

Jeg føler mig lidt som en kuvøsejæger ved at sige det, men tiden har længe været inde til at skifte den gamle model ud med en yngre. Som sagt, så gjort. Den der tidlige fødselsdagsgave fra mine forældre var nemlig penge til en ny cykel, som jeg kunne hente i SuperBrugsen i dag. Og hold da op for et cirkus - apropos tålmodighed. Ind i butikken, hente varen, 'Vi skal se noget gyldig billed-id.', ud af butikken, hjem og hente id, ind i butikken igen, hjem med varen, opdager at cykelkurven mangler, tilbage til butikken, hente varen, 'Jamen varen er allerede afhentet ifølge mit system?' Ja lille skat, det er det jeg forsøger at sige til dig. Det her er bare del to!
Heldigvis blev jeg (hovedsageligt) betjent at to yderst dygtige og behagelige medarbejdere, så det var ikke udelukkende en skidt oplevelse.

Men endelig, efter flere timers samlearbejde, en elendig brugsanvisning, samlen og skillen ad af smådele frem og tilbage i en uendelighed, for slet ikke at tale om en ellers yndig barbie-manicures død. Nu er hun her endelig, min nye baby!
Jeg er ret stolt af mit eget håndværk, hvis jeg selv skal sige det. Nu mangler jeg bare, at få noget luft i dækkene, og så kan jeg komme ud og give hende en prøvetur. Det bliver skønt!

fredag den 1. august 2014

Et saftigt eventyr

Jeg har rigtigt været oppe og slås med Post Danmark i dag. Nujh, hvor blev jeg irriteret! Min kæreste og jeg bestilte en vare den anden dag og fik at vide, at den ville blive leveret i dag. Da jeg kiggede pakkens Track & Trace i morges gik alt efter planen, så jeg satte mig pænt til at vente på dørklokkens bimlen. Timerne gik, og et par timer efter vores normale posttid tjekkede jeg T&T igen. 'Forkert adresse' stod der. A hva?! Nu har vi endelig fået navn på den forbandede postkasse, og nu kan I pludselig ikke finde os?
Grrr jeg blev gal, så jeg fik med det samme fat i en PD-medarbejder. Han beklagede fejlen, og sørgede for at den ville blive forsøgt genafleveret på mandag. Øv, øv, øv! Nu havde jeg jo lige glædet mig til, at vi skulle lege med vores nye legetøj i weekenden.

Spol cirka syv timer frem, og jeg sidder godt plantet på sofaen med mine tidligere medkollektivister i fuld gang med endelig at se de sidste afsnit af Doctor Who. Og det var rigtigt godt! Doktoren græd, og vi var lige på nippet til at græde med, da det pludselig banker på døren, hvilket i sig selv er sært, da folk skal lukkes ind i opgangen. Jeg farer op af sofaen, stamper hen over stuegulvet, flår døren op og skal lige til at rive hovedet af vedkommende der vover at forstyrre! Uden for døren står så det sødeste, mest forvirrede (og storsvedende) postbud jeg nogensinde har set, med min pakke under armen. Jubiiii, så endte det alligevel lykkeligt!
Den anden dag fik jeg sagt, at vi snart skulle have en større frugtskål, men det bliver bestemt ikke noget problem længere!
Og denne gule fætter kan vist komme pension nu. Den har også gjort det godt.
Massere af skønne frugter til mig!
Men hvad var der så i den famøse pakke? Jamen der var da selvfølgelig en slow juicer!

Min kæreste har været en sjov fætter på det punkt. Lige siden Louisa Lorang første gang var i Go' Morgen DK og lave juice har jeg drømt om også at have sådan en krabat stående i køkkenet. Vi er alt for dårlige til at få alle de der vitaminer man har brug for, og juice er bare lækkert mere eller mindre lige meget hvad du gør ved det. Og Emilys uendelige juiceri har på ingen måde gjort drømmen mindre, men hver gang jeg har nævnt det for min kæreste har han bare lavet smil-og-nik-finten, og så endte samtalen ligesom dér.
Da vi så i Prag var på café bestilte jeg et glas friskpresset æblejuice og snakkede om, hvor dejlig en måde det var at få et vitaminindskud på. Efter et par minutter begynder min kæreste pludselig at spørge ind til, hvordan den her juice var lavet, og hvad en slow juicer egentlig kunne bruges til. Og bum, før jeg vidste af det var han helt besat af tanken om at eje sådan én.

I min kærestes verden er der heldigvis sjældent langt fra tanke til handling, så den helt store jagt gik straks ind, og efter en del research fandt vi frem til denne model fra Wilfa. Den har fået gode anbefalinger, og prisen var langt den bedste (læs: mest SU-venlige), så nu står den altså og pryder på vores køkkenbord. Klar til at kværne alverdens frugter og grøntsager til lækre drikkevarer. Det er lige før jeg helt glæder mig til at stå op og lave juice i morgen tidlig hehe.

torsdag den 3. juli 2014

Det søde liv og andre life-hacks

Så sidder jeg her og nyder en lille skålfuld Nesquik. I ved, de der chokoladekugler (har de overhovedet noget navn?). Bare fordi jeg kan. Og fordi det var det absolut eneste der kunne stille den lille sult her til aften. Jeg har ellers forsøgt at køre den okay sunde stil i dag. Siden jeg flyttede sammen med ham der kærestebøven har jeg spist ALT for meget slik.
"Jamen jeg spiser nærmest aldrig slik" siger han. "Det er kun når jeg er på skole" siger han. Hvilket han jo så var hele den første måned vi boede sammen - altså næsten halvdelen af totalttiden indtil videre. Og når han spiser slik, skal jeg jo også lige have et stykke. På den måde bliver hans undtagelsestilstand jo så til min hverdag. Flot Skille, så hoppede du bare lige i fælden endnu en gang, hva? Og så har jeg ikke engang talt alle de gange med, hvor vi lige skulle kærestehygge og have lidt is eller andet godt. Fuck..

Har jeg fortalt, hvor meget jeg elsker min kærestes Royal Copenhagen kopper? De fungerer også udmærket som skåle hehe

Te, gulerodsstave, mandler og rosiner. Så bliver det ikke rigtigt nemmere at snacke med god samvittighed.
Nå, in other news. Jeg har faktisk været okay sund i dag (pre-Nesquik altså). Vågnede op til en sms fra Lækre Liv á la 'Vil du med til yoga i aften?', og eftersom det er en af de mange ting jeg har forsøgte at nosse mig sammen til siden morderiske marts kunne jeg jo dårligt sige nej. Og så var dagens stil ret meget lagt - god morgenmad med det hele, snacks af den sunde slags hele dagen og en let/tidlig aftensmad, så det var ude af verden. Træning + fuld mave = ikke godt.

Af andre life-hacks kan tilbyde informationen, at du ikke skal stole på fitnesscentrets ure, hvis du lige vil snuppe en løbetur før yogatimen. Det burde måske have været lidt et tegn fra starten, at klokken var 20.40 på deres ur, taget i betragtning at timen skulle begynde klokken 19.00. Jeg fik pludselig en anelse travlt med at få losset min røv ind i holdsalen kan jeg afsløre.
Jeg har faktisk endnu et yogarelateret life-hack: lad være på cramp day! Naturen er bare imod os på alle måder den dag, ofte også med hensyn til... skal vi kalde det luftvejene? Det kræver altså dobbelt koncentration at lave yogaøvelser og klemme ballerne sammen intenst sammen i over en time..
Kald det bare public service, nu er rådene i hvert fald givet videre, og I kan ikke komme og sige, at I ikke er blevet advaret.

På trods af dagens små uheldigheder, så var den der ellers bare igen her til aften. Den der følelse af inderlig lykke baseret på mere eller mindre ingenting. Yoga, en lille gåtur hjem inklusiv vending af verdenssituationen og det faktum, at jeg kan gå fra gågaden til min lejlighed på 30 sekunder. Det er pænt meget det jeg har drømt om hele mit liv, og det er mindst lige så fantastisk i virkeligheden, som det var i min fantasi.

Det var bare lige det jeg ville sige. Nu må jeg hellere hoppe i køjen, før jeg springer på de der Nesquik igen!

fredag den 28. marts 2014

Livets STORE glæder

George Ezra her, er nok en af de mindre glæder lige i øjeblikket, men stadig vigtig! Fjæs og stemme passer på ingen måde sammen, men hold nu op hvor er det en skøn sang xD

Derudover kan jeg melde, at mit liv endelig er ved at komme tilbage på sporet, og jeg kunne ikke være gladere. Så snart jeg fik tvunget min læge til at give mig en henvisning til fysio blev mine smerter så milde, at jeg kunne vende tilbage til hverdagen igen. Og ikke et minut for tidligt! 

Tirsdag formiddag blev jeg så ringet op af et udlejningsfirma, som ville tilbyde en fremvisning. Vi takkede ja og fik arrangeret at se lejligheden senere samme eftermiddag. En halv time senere stod vi foran deres hovedkontor og råbte 'DIBS!'. Næste morgen blev vi ringet op: 'Jamen den kan I da sagtens få, jeg sender en lejekontrakt med det sammen'. Yay! 

Fordi mit efternavn åbenbart er mega besværligt har jeg først lige fået lejekontrakten i dag. Vi har derfor ikke endegyldigt skrevet under endnu, men vi kigger den igennem sammen i aften, og hvis herren ikke har noget at indvende, så er vi de officielle lejere af 101kvm midt på Filosofgangen pr. 15. april! Kunne det blive meget bedre? Jeg tvivler stærkt! 

Uh, det skulle virkelig kun være, hvis jeg havde råd til at købe alle de ting jeg drømmer om at fylde derind med det samme. Her hvor jeg bor nu, har jeg teknisk set haft ét skab og én hylde i køkkenet. That's it! Mit nye køkken? Åh jeg har aldrig set så mange skabe i hele mit liv xD

Nu skal jeg så bare have fundet en ny lejer til herligheden her. Hvis I kender nogen, som søger et mega billigt værelse i Odense med herlig kollektiv-agtig stemning, så må I endelig sige til. Og lad jer ikke skræmme af 'ingen skabsplads', for det har vi skam fundet en løsning på her i hytten ;)

Nu vil jeg tage til fyssen, og få ham til at fjerne mine sidste smerter. Og så eller krydse fingre for, at alt går som det skal, så vi kan overtage vores skønne lejemål xD
Glædelig fredag! (:

onsdag den 15. januar 2014

Livets små glæder #3

Der er ret mange ting, som gør mig glad i låget lige i øjeblikket.
Starter dagen med en ordentlig røvfuld frugt. Friskpresset appelsin-/grapejuice og skyr med æble, mandler og mørk chokolade. Mums! Kunne leve af det pjat (:
Fik et nyt sæt sengetøj i julegave. Kunne ikke rigtigt udstå det til at starte med, men var for doven til at bytte det. Jo mere jeg kigger på det, jo mere elsker jeg det dog. Det er hyggeligt. Og det er rart at sove i (:
Har fået hængt min nye flotte lampe op. Helt klart den pæneste i IKEA's sortiment, og jeg er vild med den. Så mange fine detaljer, og den giver et skønt lys. Den giver generelt en helt ny stemning i lejligheden (:
Efterårets absolut største fordel: man kan have levende lys tændt hele tiden! Det er så hyggeligt, jeg elsker det (:

Som ekstra glæder kan jeg tilføje, at min lejlighed generelt har fået et ansigtsløft, som bare gør at her er så dejligt at være! Og så er jeg endelig kommet igang med at løbe nede i fitnesscenteret igen. Det går langsomt, og anklen gør det ikke bedre, men der sker i det mindste en smule.
Og nå ja - så har jeg været sammen med min kæreste i et halvt år i dag! Det har jeg sgu aldrig prøvet før (:
Han har inviteret mig ud og spise i aften, så det glæder jeg mig gevaldigt til.

Hurra, for at være glad og lovey dovey (:

torsdag den 25. april 2013

Waiting

Kender I det der, hvor man ligger neglelak i løbet af dagen, og tre timer senere ser ens negle sådan her ud? Jeez altså. Jeg går ind for billige neglelakke, for de dyre holder alligevel ikke vildt meget bedre 9 ud af 10 gange, men lad være med at købe dem fra TIGER. De er simpelthen for dårlige, til at det er værd at smide selv 10,- efter dem..

Jep, det er de helt store dramaer som finder sted i livet som drop out ;)
Ej, der er faktisk sket meget i dag. I formiddags blev jeg ringet op og tilbud et job! Så nu skal jeg være eksamensvagt på Middelfart Gymnasium i slutningen af maj/starten af juni - hej penge til huslejen!
Derudover fik jeg min første lønseddel fra IKEA i dag. Den dårlige nyhed er, at jeg fik langt under 1.000,- udbetalt, fordi jeg startede så sent på måneden. Den gode er dog, at jeg satte en del penge til side, da jeg fik penge tilbage fra SKAT, så jeg kan nok lige klare måneden.
Så har jeg også fået søgt min kommende uddannelse i dag, og endda opdaget at mit snit var højere end jeg huskede haha (nej, det er ikke pral!) :b

Samtidig har jeg et super spændende tilbud liggende og vente på mig, som jeg venter på at høre mere om. Jeg ved godt, at det er kæmpe tease, og jeg er også ved at sprænges for at få lov til at fortælle jer det, men jeg tør bare ikke friste skæbnen ved at afsløre det endnu!

Og sidste men ikke mindst, går jeg desperat og venter på at klokken bliver 18, så jeg kan komme af sted til pilates. Og hvorfor er det så så vildt?
Det er det heller ikke - det skal sådan set bare overståes i dag (men det er jo nødvendigt..), så jeg kan komme videre i dagens program. Hvad sker der da?
Nårh, jeg skal som bare til Sebastian Lind koncert for tredje gang. Denne gang dog i Odense, og næsten udsolgt! Jeg fatter det ikke. Det er så vildt. Hvordan gik vi fra 20 til 200 på ét år? xD


torsdag den 18. april 2013

Skønne varme

Nyder solen ved Skovesøen med skønne naboer
Og hjemme i baghaven med billige øl xD
I går var bare endnu én af de der dage, hvor det bare var umuligt at holde fast ved noget som helst negativt i mit liv fordi alt bare var så perfekt!
Vi var ved Skovsøen og få lækre gammeldags isvafler, og hjemme i haven og nyde solen og billige øl. En god sommerdag skal altså indeholde minimum én af disse ting i mine øjne :b
Da det blev for koldt til at blive uden for rykkede vi ind, og så X-men First Class inde hos min nabo. Det er bare det lækre ved at bo i "kollektiv" xD
Apropos kollektivet, så har min naboveninde forresten besluttet at starte sin blog op igen! Det er en meget spæd start, så bær over med hende, hvis der ikke lige bliver opdateret så ofte her i starten. Skal nok minde hende om det hehe. Om ikke andet finder I hende i hvert fald lige her (:

Selvom jeg personligt syntes at det var drønlækkert med den regnbye som kom forbi i går aftes (elsker seriøst duften af sommerregn!), så var det dog noget træls, at den hev kulde og blæst med sig. I dag har bestemt ikke været egnet til solen - var jo praktisk talt ved at blæse væk, hver gang jeg begav mig uden for haha.
Men så kunne jeg i det mindste finde engagementet til at få lavet alle de indendørsting som trængte. Fik gjort rent i det meste af hytten, og så kom jeg endelig afsted til fitnesscenteret igen! Ad hvor var det længe siden, men synes jeg klarede det ganske udmærket i forhold til hvor længe jeg har været væk, og hvor meget jeg har drukket i mellemtiden hehe :b

torsdag den 21. marts 2013

Run along

Kender I det der, når man får en gratis neglelak i en goodiebag, og den så bare viser sig, at have den helt perfekte farve? Det gør jeg i hvert falg nu. Kunne selvfølgelig på ingen måde fange farven ordentligt i lyset, men den har den lækreste petroliumsblå farve. Looooove it! Gratis = good ;)

Har været afsted til den bedste workout nogensinde her til aften. Var egentligt ikke vildt motiveret til at tage afsted, men pilates er aflyst i næste uge, og synes ikke at jeg ville byde min ryg tre uger uden træning, så afsted med mig.
Fik lige snuppet mig et par minutter på løbebåndet før holdet gik i gang, og så ellers det sædvanlige kvarter bagefter.
Ikke nok med, at jeg tydeligt kunne mærke at både niveauet og min styrke var steget, så slog jeg også lige min personlige rekord på løbebåndet bag efter. It feels goooooooood!

I morgen er det sidste dag på studiet inden den yderst tiltrængte ferie, og som en ekstra bonus er der foredrag med den mest glorificerede skribent på SDU - Rune Skyum!
Det skal helt sikkert nok blive spændende (:

Love that I got this nail polish for free, and it just has the perfect color!
Had the best workout ever tonight, with a good round of pilates, and then a new personal record on the treadmill. Win! xD

søndag den 20. januar 2013

Déjà vu

Faget, som ingen nogensinde fattede pointen i
Synes ligesom lige jeg har været her? Klokken er 01.21 om natten, og jeg har netop afsluttet endnu en eksamensopgave.
Skal egentligt først aflevere mandag klokken 10.00, men har det faktisk bedst med at få den pløjet igennem den nat der svarer til i nat. Så kan jeg sove længe i morgen med god samvittighed, og så behøver jeg ikke stresse med at rette den igennem. Luksus huh? (:

Der skal seriøst også bare ske noget i morgen! Nu var jeg så stolt i går over at jeg havde tabt mig, men takket være eksamensbøvl, bloddoneri og lukketider har jeg så ikke været nede og træne i over en uge nu. Det holder ikke.. Det kribler helt i mig efter at komme afsted igen, så det skal det blive tid til i morgen.
Derudover skulle jeg meget gerne få en ny nabo i morgen. Bliver ret sært.. Men egentligt også ret dejligt ikke at være helt alene i huset.
Jeg har selvfølgelig nydt at kunne spille lige så høj musik (og lige så sent) som det passede mig, men bryder mig ikke rigtigt om, at der slet ikke er nogen mennesker omkring mig. Bliver totalt paranoid..

Bum! Så blev det vist også tid til at hoppe i seng..
01.28 - godnat!

Once again it's way too late at night, and I'm done with an exam. It's 01.28 in the night. Goodnight

fredag den 18. januar 2013

When did this happen?

Sådan så jeg ud i sommers... Og ja, det er Roskilde, så jeg må godt :b
Kender I den der følelse, man normalt får, når man kigger tilbage på billeder fra sommeren? Jeg plejer normalt at sidde og tænke "Hold kæft, hvor så jeg bare meget bedre ud, da jeg havde bare en smule farve i huden..."
Den anden aften sad jeg og kiggede på billeder fra denne sommer, men jeg tænkte på ingen måde, at jeg så bedre ud denne gang. Det eneste jeg kunne tænke var "hold kæft, hvor var jeg fed!".
Jeg blev faktisk helt trist over, at jeg havde ladet det blive så voldsomt, men det er så åbentbart hvad der sker, når man går på højskole og bliver fodret og drikker hele tiden.

Jeg har ikke nogen badevægt her hvor jeg bor nu, og glemmer altid at tjekke, når jeg er nede og træne, så det er ret svært at følge med i, om jeg har tabt mig eller ej, men jeg opdagede ved et tilfælde det dejligste bevis i dag.
Husker I scenen i SATC, hvor Miranda finder sine "skinny-jeans" frem? Jeg har sådan et par bukser, som jeg havde lagt væk, fordi min muffintop simpelthen var blevet for voldsom i dem. Men se nu! xD
Mit ansigt er simpelthen ikke anstændigt til at vise frem i dag.. 
Okay, så toppen er stadig ikke helt væk, men det er satme tæt på, og man kan faktisk skimte mit kraveben igen. Det er ret vildt, og ret så opmuntrende. Især nu her, hvor jeg ikke kan komme op og træne. Var oppe og give blod i går, så bliver forpustet bare af at tænke på at lave noget.. (+ jeg ligner en fucking junkie fordi jeg blev vaccineret onsdag, og blev stukket i begge arme i går. Tak..)

Okay, det blev en ret lang smøre om at jeg har tabt mig, men er bare så stolt!
Desuden, jeg sidder i eksamen igen (hvem fanden var den idiot, der syntes det var en god ide, at lægge en eksamen fra fredag til mandag?!), så der sker ikke ligefrem det vilde i mit liv..

Min nabo er taget på skitur, så jeg har hele huset for mig selv, indtil min nye nabo flytter ind søndag. Det er seriøst underligt..

I am so proud of myself these days. I got so sad, looking at pictures of myself from last summer, 'cause I had really gotten quite fat, but I fit into my skinny jeans again now, so I feel so much better about myself!
Now, I just need to be done with these damn exams, and then I can get my life back. Only six days to go! 

onsdag den 16. januar 2013

Ups..

Okay, det ser ikke så voldsomt ud som det føltes hehe.
Kender i det der, hvor man kommer til at skære sin egen negl af, mens man skærer agurk? Det gør jeg så nu, og til jeres information - det er pænt skræmmende! Skal lære at lade være med at lege mesterhakker, især når jeg samtidig står og snakker. Pokkers..

Men udover mit forsøgte fingerselvmord havde jeg faktisk en rigtigt hyggelig aften. Inviterede fyren jeg dater ind og se Jagten (har endnu ikke helt bestemt mig for hvad jeg synes, så mere om det senere), så det var egentligt en stille og rolig aften (:

Har lige været ved lægen, og få min anden HPV-vaccine, og bestilt tid til blodtapning i morgen. Der er rart at lave lidt andet end eksamen, men må hellere snart komme i gang igen. Den næste starter på fredag. Og hvem er den idiot lige, der har bestemt, at vi skal have eksamen fra fredag til mandag?! FML!

Accidently cut off my own nail last night, whilst trying to chop cucumber. Baaaad.
Also, I went to see "Jagten" last night. Haven't quite decided what I thought of it yet, so more on that later (:

onsdag den 9. januar 2013

Eksamenstid


Dagens højdepunkt!
Pyh, det der eksamen der varer syv dage er altså hårdt. Men jeg er faktisk ret optimistisk lige nu. Var ret langt nede mandag aften, fordi jeg har en fantastisk evne til at hyle mig selv fuldstændigt ud af den, men nu er jeg tilbage på sporet igen :b

Jeg har skrevet side op og side ned af meget farverige noter, så tror min research er ved at være ret godt på plads. Og så fik jeg virkelig følt fordelen ved at have et bredt netværk her til aften, da en medstuderende skaffede mig den perfekte case, så nu mangler jeg bare at få min aftale i hus med en ekspert (måske to), og så at gennemføre interviewsne, før jeg kan begynde at skrive. Joy!

Fik endda også tid til at tage op og træne igen. Utroligt hvor stor en forskel man kan mærke efter bare en enkelt gang..
Og det har jeg så lige ødelagt fuldstændigt, da jeg fandt en yderst tiltrængt twix-bar i min slikskuffe haha. Kæmpe fryd xD

So much exam. Seven days is a long time.. But I'm starting to feel kinda good about my project, so I'm optimistic (:
- and I even had time to go to the gym, and spoil it with that twix-bar in the picture. I rule huh? :b

torsdag den 12. januar 2012

Vallekilde spas&løjer

Yellow gang warriors from Vallekilde Højskole on Vimeo.

Jep, jeg lever stadig. Har pt. lukket mig inde på mig og min roomies værelse, og har valgt at gå tidligt i seng i aften efter to dage i træk til midnat, og en gallafest i morgen - nogle gange bliver man desværre nødt til at prioritere, selvom jeg hader at gå glip af alt det sociale. Hvis nogen skulle være i tvivl har jeg det superfedt her, og selvom vi stadig kun har intro-uge kan jeg bare mærke at det her er godt på så ufatteligt mange måder, er bare så super glad (:
På helbredsfronten kan jeg informere om at jeg igen har det helt fint, jeg er endelig færdig med antibiotikaen (som heldigvis var meget bedre på pilleform!) og jeg skal have fjernet sting i morgen formiddag. Ret lækkert at en af lærerne gider køre mig frem og tilbage hehe (:

Videoen ovenover kræver nok en smule forklaring. Jeg bor på gul gang her på Vallekilde, og vi er delt ind i klaner efter hvor vi bor - min klan er Krigerne aka. Yellow Gang Warriors! Den anden dag skulle vi lave en stop motion film baseret på vores klan, og vi har så valgt at køre et asiatisk tema, deraf dragen og alle risene. Det er mig og resten af min klan der har lavet alt i ser i videoen, hvad synes i? I morgen skal vi lave Video Poetry som straks bliver meget mere udfordrende, men jeg håber virkelig på det bedste, og skal nok dele resultatet med jer så snart jeg kan.

Håber på at kunne opdatere mere regelmæssigt så snart vi falder til ro, men nu får vi at se.
Vi blogges (:

The product of my first few days here at Vallekilde. It's a Stop Motion video based on the "klan" I'm in. We're called the Yellow Gang Warriors because we live on the yellow hall, and "gang" means hall in Danish. We made all of it ourselves, so what do you think? (:

fredag den 6. januar 2012

Crazy times - again!

Okay, så normalt kommer årets første indlæg MEGET tidligere end 6. januar. Og normalt handler det på én eller anden måde om nytårsarften og en masse fest og farver, men hey, hvornår har Skilles Univers nogensinde været normalt? :b
Her følger derfor en forklaring på mit fravær. Okay, de sidste par dage af årets stilhed skyldtes naturligvis sidst-på-året-travlhed som altid, no biggie. Havde da også en herlig fest nytårsaften i gode venners selskab med lækker mad og rigeligt alkohol. Vågnede så desværre ret tidligt nytårsmorgen med en ret vild mavepine - i første omgang slog jeg det naturligvis hen som onde tømmermænd, men hverken smertestillende, cola, junk food eller nogle andre tømmermændstricks virkede, så efter en dag i fosterstilling rigede jeg meget sørgerligt hjem efter Moar og blev hentet. Ringede selvfølgelig til en vagtlæge, men fik bare at vide at det var en maveforgiftning, og at det bare skulle soves ud. Fint fint, sørgelige Skille kravler i seng og har ondt af sig selv. Indtil kl. 4 om natten efter meget sporadisk søvn, hvor jeg formåede at besvime af smerte. Så var det ligesom blevet tid til at ringe efter vagtlægen igen..
Lægen kom, trykkede mig på maven, og sendte mig så afsted tilbage til Svendborg til akutindlæggelse. Så stod den ellers på mere mavetrykkeri og diverse mindre behagelige undersøgelser som endte med beskeden "Vi sender dig i fuld narkose og laver en kikkertundersøgelse - du har nok blindtarmsbetændelse". Hurra, lige hvad alle forfængelig truntebørn drømmer om, en mave fuld af ar.. Nå ja, alt var jo bedre end smerterne, så afsted med mig til operationsstuen.
Et par meget bevidstløse timer senere kunne jeg så vågne op omringet af læger, til endnu en deprimerende besked "Din blindtarm var sprunget så vi beholder dig her de næste tre dage til antibiotikabehandling for at undgå infektioner". 1 - WTF!?!?! og 2 - så tror jeg da pokker at jeg havde så ondt..

Blev så endelig udskrevet i går efter hvad der føltes som uendelige antbiotikabehandlinger hvilket betød meget nedsat appetit, og meget øget kvalme. Fik heldigvis mange besøg løbende, og delte stue med den sødeste 87-årige dame, men stadig virkelig deprimerende måde at starte året på. Det betød så endda at jeg gik glip af mine sidste vagter på arbejdet + jeg ikke kunne nå op og besøge Vallekilde. Skal dog stadig starte på søndag, så må bare tage det som en overraskelse og så give den så meget gas jeg kan klare når jeg kommer derop hehe.

Det blev så en længere, måske lidt kedelig smøre, men syntes bare lige at jeg skulle have den ud, også så i ikke bare dømmer mig som en skodblogger endnu engang xD

Just got home from the hospital after a grueling appendicitis, and now I'm off to Vallekilde on Sunday! My life is crazy.. 

fredag den 8. april 2011

Avobath

Har netop testet den ene af de to ballistics jeg købte i Berlin, og syntes faktisk at det var utroligt lækkert. Nu er et badekar jo generelt noget af det mest afslappende i hele verden, men det var virkelig lækkert med den ekstremt friske duft af citrongræs til at fylde hele badeværelset, og min hud virker virkelig også godt tilfreds med at have fået en omgang avokado hehe. Og som en lille ekstra detalje, så var den fyldt med glimmer på en helt perfekt diskret måde, bare for at give det lidt ekstra sjov.
Så alt i alt synes jeg gerne at jeg vil anbefale det hvis du har et badekar, bare til en gang i mellem når du synes du trænger til at forkæle dig selv en smule ekstra efter en hård uge (eller en omgang sygdom?), men tror det er meget individuelt hvad man synes om det. Det er nok ikke alle som er vilde med at bade i grønt vand som glitrer :b

mandag den 4. april 2011

Berliner shopping

Blackberry Bomb
Avobath
Tro det eller lad være - jeg har tilgivet leoprintet!
Red Nail og U Must Have This
Som sagt var det ikke meget jeg hev med hjem fra Berlin, men lidt har som bekendt også ret :b
Har købt de to Ballistics fra Lush som hver især dufter helt fantastisk, og jeg slet ikke kan vente med at prøve. Du fylder simpelthen bare dit badekar og ligger sådan en i, og så skulle du gerne få et helt fantastisk bad. Skal nok lige melde tilbage om hvorvidt de er værd at købe når jeg har prøvet dem, og så må jeg lige finde ud af om de sender til DK hehe :b
Buksedragten er fra H&M til 14,95 euro, og er mit første forsøg med leo nogensinde. Synes bare den var så stilfuld, og klædte mig en milliard gange bedre end denne her som jeg lignede en cirkusklovn i. Og som min mor netop nævnte, så kunne den måske være et bud på lastbilturs-oufittet (skal selvfølgelig have ris-ála-manden på til det officielle :b)
Til sidst to nye lakker til 3,95 euro hver især, bare fordi det er skønne farver hehe. Ville egentligt gerne have haft en ny mintgrøn, eftersom min gamle ikke er noget værd længere, men de laver den desværre ikke mere ser det ud til..

mandag den 7. marts 2011

Lille spejl på væggen der...

... vil du ikke nok begynde at vise noget lidt bedre?
Njah, så let er der sgu sjældent dammit, så må jo bare kæmpe bravt videre selv hehe. På det seneste synes jeg virkelig at mit liv er druknet i skole, sygdom, gymnastik og arbejde, så jeg glemmer helt at tage mig af mig selv nogle gange. Derfor valgte jeg i dag at snuppe en god morfar, og så ellers kører den helt store renseomgang på mit ansigt, som det virkelig har skreget på i laaaaang tid. Føler mig næsten helt sund nu. Så mangler jeg bare rask og frisk, så er vi ved at være der hehe :b