lørdag den 7. juni 2014

Om bare ikke at føle sig god nok

Jeg er næsten færdig med mit andet semester på IVK, og jeg er faktisk stolt. Det føles som om jeg endelig er på rette vej, også selvom det ikke er den retning jeg havde troet det skulle være.
I går fik vi så vores første rigtige karakter på studiet, og jeg havde høje forventninger. Det var engelsk grammatik, og godt nok har jeg aldrig været stærk i grammatik, men jeg kan ikke håndtere nederlag i engelsk. Og jeg syntes også eksamenen var gået ret godt, så forventningerne blev højere!
Det var indtil underviser sendte løsningsforslag, og jeg kunne se, at det ikke var gået helt så godt som jeg troede. Faktisk havde jeg fucket ret grumt op.

Karaktererne kom, og jeg havde vel klaret det ganske udmærket. Rigtigt godt endda, ville nogen sige. Bare ikke mig. Ikke godt nok til mine forventninger. Især ikke, når jeg faktisk ligger en smule under gennemsnittet! Det var bare ikke en del af planen...

Jeg har altid vidst at det ikke var et eller andet kreativt talent, som skulle være min vej frem her i verden. Jeg skal arbejde med min hjerne, og på en eller anden måde forsøge finde lykken derigennem. Men hvis min hjerne ikke kan præstere mere end middel, kan jeg så overhovedet bruge den til noget?
Jeg forventer ikke at være den bedste - den tanke røg ret meget ud med badevandet i gymnasiet. Men der er pænt langt fra 'den bedste' til 'middelmådig', og mit eneste ønske er bare, at jeg kunne levere præstationer, der kunne placere mig et sted midt i mellem de to poler. Jeg er alt for meget stræber til at kunne håndtere middelmådig.

Hvis jeg nu var mild ved mig selv ville jeg sige, at jeg trods alt var fraværende halvdelen af semestret, så det er vel fair nok ikke at have klaret det perfekt. Men på den anden side ved jeg også bare, at mit immunforsvar har været lige til at lukke op og skide i siden jeg havde mono, og jeg skal nok næppe forvente at det bliver bedre, så jeg kan vel lige så godt vænne mig til det?
Tror jeg vil tage der her relativt gode, men middelmådige, resultat som et prik i siden: tag dig sammen. Jeg har to eksaminer tilbage dette semester. To mundtlige - og de skal nakkes for hårdt! Nu er det nu jeg tager mig sammen, og tager en slutspurt for det her semester. Og hvis jeg ikke kan begrænse mig til arbejde, studie og højst en smule sjov og spas, så fortjener jeg ikke engang min egen selvynk. Bum!

10 kommentarer:

  1. Åh Skillemusen, tag det nu roligt <3
    Alle ved at karakterer ikke gælder på sammen måde på universitetet.
    Her gælder netværk og god erhvervserfaring mindst ligeså højt, heldigvis.
    Jeg kan godt love dig at jeg har haft nogle akademiske nederlag på uni, for det er bare et hårdere miljø at vinde i, og ofte er karakterne også ret subjektive, så jeg har givet op på det ræs.
    Mit bedste er mit bedste, og hvis det ikke er godt nok, så fuck dem, så skal jeg nok vise dem hvad jeg kan på andre måder. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Problemet er, at jeg ikke er sikker på, om det var mit bedste. Det var det i øjeblikket, men hvis jeg tænker mig om, så ved jeg jo, at jeg kunne have klaret det bedre, hvis bare jeg havde tænkt mig om..
      Men ja, det hele løser sig vel nok på den ene eller anden måde med tiden. Jeg skal bare lige have knækket koden til hvordan (:

      Slet
  2. I den her eksamensperiode har jeg prøvet at leve efter mottoet "Done is better than perfect". Det kan anbefales :)
    Og husk så lige på, at der er en masse mennesker, der synes at du er helt vildt smuk, sjov, klog og fantastisk, uanset hvordan du klarer dig i en eller anden tilfældig eksamen.. Who the fuck cares?? Karakterer er et udtryk for hvordan man har klaret en specifik opgave under nogle givne omstændigheder, og har intet at gøre med, hvordan man er som menneske.. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Men selvfølgelig er følelsen der alligevel, og det skal den have lov til.. Man skal bare sørge for at huske på, at den ikke repræsenterer den eneste og højeste sandhed :)

      Slet
    2. Jeppe havde sgu ret - du ville bare være klog på livet. Og det er du sgu blevet! Du har i hvert fald en god pointe, det må jeg give dig (:
      Det er bare så nemt at blive pessimistisk, når man ikke helt scorer som ventet. Men så må jeg vel bare håbe på, at den eneste og højeste sandhed skinner igennem når det bliver nødvendigt (:

      (Og så tænker man også lige, slap af dame - der er jo mega lang tid til det bliver problematisk :b)

      Slet
    3. Jeg vil give Thea fuldstændig 100% ret, også vil jeg lige nævne at omstændighederne jo også er meget forskellige fra person til person. Nogle har måske fået professionel vejledning, nogle har været syge, andre har mistet deres hund osv. osv. osv.
      Eksamen er noget lort! Men hvis du fået 7 så er det altså også rigtig flot, og hvis du har fået 4 så er det sgu ok!
      Det ville jeg bare lige sige også, især fordi jeg selv kan have det præcis som dig :)

      Slet
    4. Hæhæ, er nu ikke sikker på at det har så vanvittig meget med mit studie at gøre, men tak da alligevel ;) Og selvfølgelig skinner den eneste og højeste sandhed (som nok slet ikke findes btw) igennem, når det bliver nødvendigt :)

      Slet
    5. Sandt. Jeg må bare owne max igennem resten af studiet ;)

      I er sgu nogle kloge, søde nogen (:

      Slet
  3. Der er bare ting der gør, at man ikke altid kan præstere sit bedste, som man selv forventer det.
    Du lider tit af sygdom, hvilket medfører, at det er umuligt at kunne følge med i alle timer. Desuden er du flyttet midt i et semester, og med en flytning medfører der også automatisk ting der skal tages sig af, som ikke bare kan vente til efter eksaminerne. Så det er fair nok ikke altid at remme plet. Og en karakter giver bestemt ikke udslaget for hvor dygtig du er. Det må du aldrig glemme.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg håber bare ikke karaktererne vil blive en hindring fremover, hvis det fortsætter på denne måde. Det er min største bekymring, men jeg har jo masser af tid til at forbedre gennemsnittet (:

      Slet