mandag den 24. juni 2013

Ugen der gik #25

Jared Leto og Thirty Seconds to Mars live i Tivoli
Hold nu op for en uge jeg har haft denne gang. Jeg er fuldstændigt smadret, og kan sjældent huske at have gabt så meget, men hele ugen har bare været fantastisk - især weekenden, så jeg klager på ingen måde (:

Greatness
  • Følte mig pænt tilfreds med tilværelsen mandag formiddag, efter at have sovet i 12 timer :b
  • En herlig dag med som inkluderede tur i friluftsbad og dejlig grillhygge.
  • Var i biffen og se den nye Supermandfilm, bedre kendte som "Man of Steel". Mega god underholdning!
  • En gennemsyret fantastisk tur til Fredagsrock i Tivoli med Thirty Seconds to Mars!
  • Fik endelig købt deres nye album, og fik det endda signeret ;)
  • Har rent faktisk set Jared Leto - et af verdens lækreste mennesker i mine øjne - i levende live. Min lykke er gjort! 
  • En mega hyggelig weekend med mandehørm bestående af Le Mans xD
    Tom Kristensen skrev endnu en gang historie i den forbindelse, med sin niende sejr!
  • Sankt Hans på Engen ved Skovsøen med dejlige mennesker. Selvom vi alle sammen var ved at besvime af søvn efter nattens ræs, var det stadig mega hyggeligt (:
Badness
  • Var fra tirsdag formiddag tvunget til at gå med en grim, irriterende og ubehagelig hjertemåler, som jeg skulle have på i en uge -.-'
  • Nåede ikke ned og træne en eneste gang i denne uge, fordi jeg simpelthen ikke kunne overskue det med hjertemåleren.
  • Kom ikke tæt nok på scenen til koncerten, så kunne ikke se særligt godt desværre..
  • Le Mans tog som bekendt den sorteste drejning vi overhovedet kunne forestille os, da den danske kører Allan Simonsen afgik ved døden efter et voldsomt uheld. Pyh det var hårdt..
    Sætter lidt alle mine småproblemer i relief.
Man lærer så længe man lever - hvad lærte jeg?
  • Man sover seriøst elendigt når man har en måler siddende på kroppen!
  • Man kan åbentbart blive anset som kærestekedelig, uden at have en kæreste :b
  • Jeg er stadig über teeny når det gælder musikalske idoler (:
  • Motorsport er ikke så sikkert, som jeg gik og forestillede mig..
Ud over tragedien under Le Mans (som er den eneste sportsgren jeg føger med i), så har det virkeligt været en skøn uge, men den har godt nok også været lang. Af forskellige årsager kombineret med den ubehagelige hjertemåler føler jeg virkelig ikke, at jeg har sovet ordentligt siden jeg vågnede mandag formiddag i sidste uge, så nu tror jeg, at jeg vil gå i koma, og bare sove til jeg ikke kan mere.
God nat, og god uge (:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar