tirsdag den 21. oktober 2014

Når man bor i byen...

... så er der bare visse ting, man ikke må gå ned på. Tålmodighed er én af tingene. Der er altid mange mennesker, så det kan være utroligt svært at komme frem af og til. Og hvis ikke man har tålmodigheden med sig, så bliver det hurtigt en laaaaang tur ned til fitness centeret. Tro mig! Jeg har prøvet det..
En anden ting er vilje. Åh hvor er det vigtigt at huske jernviljen før man går ud af døren. Især hvis man som jeg ofte skal direkte igennem gågaden. Hvis ikke man husker jernviljen, så risikerer man at gå direkte i fælden! Og det kan økonomien bestemt ikke holde til, i det lange løb.
En tredje ting, som er absolut uundværlig, hvis man bor i byen, er en cykel! Det er jo et genialt koncept. Du kan nemt og hurtigt komme til stort set alt, det er gratis (når først man har cyklen og den ikke er i stykker, altså) og så får man endda en smule motion af det. Det er jo hele tre ting. Det er næsten alt for galt!
Hvis man derimod ikke har en cykel, så kan det hele godt blive ret besværligt..
Som jeg har nævnt en gang eller ti i fortiden (og her og her bare for at nævne et par stykker!), så har jeg bøvlet ret meget med min cykel de sidste par år. Jo vist, det var også en ældre dame jeg havde at gøre med (20 år på de danske landeveje!), men efterhånden var hun altså blevet mere et bundløst hul, som jeg kunne blive ved med at stoppe penge i, end hun var et funktionelt transportmiddel.
Nå men alting har en ende og en regnorm den har to. Og nu blev det altså enden for min gode gamle cykel.

Jeg føler mig lidt som en kuvøsejæger ved at sige det, men tiden har længe været inde til at skifte den gamle model ud med en yngre. Som sagt, så gjort. Den der tidlige fødselsdagsgave fra mine forældre var nemlig penge til en ny cykel, som jeg kunne hente i SuperBrugsen i dag. Og hold da op for et cirkus - apropos tålmodighed. Ind i butikken, hente varen, 'Vi skal se noget gyldig billed-id.', ud af butikken, hjem og hente id, ind i butikken igen, hjem med varen, opdager at cykelkurven mangler, tilbage til butikken, hente varen, 'Jamen varen er allerede afhentet ifølge mit system?' Ja lille skat, det er det jeg forsøger at sige til dig. Det her er bare del to!
Heldigvis blev jeg (hovedsageligt) betjent at to yderst dygtige og behagelige medarbejdere, så det var ikke udelukkende en skidt oplevelse.

Men endelig, efter flere timers samlearbejde, en elendig brugsanvisning, samlen og skillen ad af smådele frem og tilbage i en uendelighed, for slet ikke at tale om en ellers yndig barbie-manicures død. Nu er hun her endelig, min nye baby!
Jeg er ret stolt af mit eget håndværk, hvis jeg selv skal sige det. Nu mangler jeg bare, at få noget luft i dækkene, og så kan jeg komme ud og give hende en prøvetur. Det bliver skønt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar