Viser opslag med etiketten Dullegrej. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Dullegrej. Vis alle opslag

mandag den 6. oktober 2014

Livets små glæder #7

Selvom jeg måske godt kan være en anelse ramt af efterår og studiepres lige for tiden, så er mit liv stadig fyldt med de dejligste små øjeblikke for tiden. Jeg synes i hvert fald jeg har samlet en fin lille bunke at dele med jer i denne omgang
Jeg har fået en hyggeligt lille gave af kæresten, som vi helt sikkert skal tilbringe mange timer med her i de mørke timer
Jeg hygger mig i øvrigt gevaldigt med, at de der mørke timer allerede er begyndt at ramme morgenerne. Vi skal bare lige have investeret i nogle sengelamper, så jeg kan se noget, når jeg forsøger at stå op haha.
En stor del af al den hygge foregår i vores nye, fantastiske, kæmpestore sofa, som jeg elsker utroligt højt (yay for materielle glæder!). Det er denne model fra My Home, som vi fik 2.000 kroner billigere på et endagstilbud.
Derudover har jeg pyntet lejligheden med fine planter...
... og mig selv med make-up og palietter så jeg følte mig overordentligt fin til årsfesten.
Og i den andledning lagde jeg en neglelak der bare bliver ved med at holde. Tak til Emily for fantastisk guide. Aldrig har mine negle været så flotte så længe!
Og alt imens har naturen pyntet sig selv med de skønneste farver. Mosen og stien langs Odense Å er smuk mere eller mindre hele året, men jeg tror det er fysisk umuligt ikke at blive en anelse forelsket lige for tiden. Det er seriøst dansk natur til perfektion.

Jeg ved godt, at det er en slidt kliché efterhånden, at gå i staver over det smukke efterår, men ikke desto mindre er det sandt. Selvom det også kunne være lækkert, at leve i et mere eksotisk klima, så tror jeg aldrig for alvor, at jeg ville kunne undvære de dramtiske skift mellem årstiderne, vi har herhjemme.

fredag den 3. oktober 2014

TGIF

Wuhuu, det er fredag! Og sikke en skøn fredag det har været. Startede dagen sammen med Yoga Jette nede i Fitness World (hold nu op, jeg er ude af form!), og så har jeg ellers bare puslet rundt herhjemme hele dagen sammen med kærestebøven. Ingen af os gad sådan for alvor at handle, så vi hoppede ned til Bagelboden og fik en Martin&Skille special. Det burde den i hvert fald efterhånden hedde, så mange som vi har spist hen over sommeren haha.

Vi har brugt et par timer med at nyde vores nye sofa. Den er simpelthen så fantastisk! Jeg skal nok få taget nogle ordentlige billeder til jer på et tidspunkt. Så har vi set første sæson af Supernatural færdig, mens jeg lavede de indledende forberedelser til i aften aka. lakering af neglene.
Emily lagde den fineste guide op den anden dag til, hvordan man lægger den perfekte neglelak, så jeg multitaskede lige under serien. Jeg må sige, at det mere eller mindre er den bedste manicure jeg nogensinde har lavet! Nu må vi så bare se hvor længe den holder hehe.

Brugte de to nye lakker jeg købte den anden dag, og en gammel yngling fra gemmerne. Har faktisk mere eller mindre brugt alle de nye produkter i dag, og jeg er absolut vild med det hele. Lakkerne er skønne, hudprodukterne har allerede gjort underværker for min hud (jeg tog faktisk ud uden make-up i går!), og den flydende eyeliner er fantastisk! Det var heldigvis præcis som at cykle, og jeg tror aldrig jeg har lagt så god en make-up, som jeg har i dag. Jeg fortyrder inderligt, at det ikke har været fast inventar i min pyntekasse de sidste par år..

Grunden til alt det pynteri er naturligvis årsfesten på uni, som finder sted i aften. Jeg tager af sted med en flok fra uni, og jeg glæder mig helt vildt. Jeg har kun været med én gang før, og der var jeg temmeligt beruset haha. Skal faktisk også til at ud af døren efterhånden. Godt nok skal vi kun mødes et par meter herfra, men det gør det bare endnu værre at komme for sent haha.

Håber I får en skøn fredag! Vi blogges

søndag den 28. september 2014

Bye money - hello beauty!

Så, der skete noget lidt forfærdeligt den anden dag. Jeg havde knapt nok sat mig i undervisningslokalet torsdag formiddag, før min veninde overfaldt mig, og spurgte om jeg ville med til lagersalg i Matas fredag aften. Øh jo tak! Har i vildt lang tid gået og manglet mere eller mindre alt, og her efter min sidste tur med Wella (jeg har været af sted igen - billeder følger!) har jeg manglet en smule mere, fordi mit nye look kræver lidt mere.

Vi droppede derfor den sidste time af fredagens undervisning (undskyld...), og drønede ind til byen med pengene på lommen. Problemet var dog, at vi faktisk overhovedet ikke anede, hvad det her lagerslag indebar. Var det alle de gode varer til nedsat pris, eller bare en masse skrammel de skulle af med for at få plads til nye varer? Jeg havde, som den evige pessimist, regnet mest med det sidste, så jeg gik endnu en gang ind uden paraderne oppe. Ups..

Jeg har fundet en fantastisk make-up fjerner, men det har så efterladt resten af huden fuldstændigt overset. Er blevet træt af de der alt-i-én produkter, og ville egentligt gerne have noget af en højere kvalitet. Og når jeg så kunne få det med 25% rabat ville det da være fjollet ikke at slå til. Derfor gik jeg efter noget af det gode, som jeg har hørt godt om, og som umiddelbart udstråler kvalitet og redningen af min hud. Valget faldt på disse tre produkter fra Trine's Wardrobe, som ganske vist ikke var billige, men som jeg allerede har et godt indtryk af. Har kun nået at bruge dem et par gange, men det lover godt. Så kunne det også være, at jeg skulle tage mig sammen og kigge på hendes blog efterhånden hehe?

Jeg skulle egentligt bare have mig en billig flydende eyeliner, men lige dér var udvalget desværre meget begrænset. I gymnasietiden var jeg dronningen af flydende eyeliner, som jeg lagde til perfektion hver morgen. Det var jo en nødvendighed for at opretholde emo-looket! Der var nogen der sagde til mig, at det blev meget nemmere med en fast pensel, eller med en almindelig blyant, så jeg har brugt de sidste mange år på at teste alternativer. Dommen er nu faldet - der er intet der kan måle sig med en rigtig pensel! Og de eneste der havde det den anden aften, var altså Nilens Jord, så nu tester jeg også dem af.

Som min veninde sagde, så kom hun i høj grad for neglelakken. Og jeg kan ikke benægte, at de også trak gevaldigt i mig. Vores jagtstrategi var dog forskellig - hun gik efter mange af varierende kvalitet, mens jeg bare gik efter Essie. Tjekkede også en del andre ud, men heldigvis sejrede fornuften, og jeg begrænsede mig til denne skønne grønne i farven 'ruffles and feathers' og en top coat kaldet 'super duper'. Og disse to har allerede bestået testen haha.

Der røg hele oktobers budget så før måneden overhovedet er kommet i gang, men af og til skal der også bare være plads til en smule luksus. Så må jeg bare styre min shoppetrang i næste måned. Tror nok det kan lade sig gøre, nu hvor jeg er omgivet af lækre ting fra top til tå og i hele hytten!

lørdag den 2. august 2014

Kvinder og deres ben

Eller generelt bare kvinder og vores udseende. Det tror jeg roligt, jeg kan sige, at vi går meget op i uden at fornærme nogen. Men her om sommeren synes jeg især det er benene der får meget opmærksomhed. Nu har vi endelig chancen for at vise dem frem, og så gælder det bare om, at få dem til at fremstå så perfekte som muligt!

En af de ting, som ikke tæller som perfektion i de fleste kvinders øjne, er hår. Lange eller korte, lyse eller mørke. Det er lige meget, de skal bare væk, og dét gerne så effektivt som muligt.
Jeg har siden barns ben været velsignet med min fars hårvækst. Det betyder at jeg altså bestemt ikke kan slippe af sted med kun lige at tage skraberen en gang om ugen. Af og til har det føltes som om, at jeg knapt nok har kunne nøjes med en gang om dagen. Suk, siger jeg bare..
Gennem min teenagetid har jeg naturligvis forsøgt forskellige alternativer min trofaste skraber. Jeg prøvede blandt andet det der utroligt kemiske hårfjerningscreme, som lidt virkede som død på tube, men som alligevel ikke formåede at fjerne hårene med videre succes. Jeg prøvede naturligvis også hjemmevoks, men det var umiddelbart heller ikke noget at råbe hurra for.

Derfor var jeg ret begejstret, da Rikke for et par måneder siden gav mig muligheden for at teste Veet Easy Wax gratis, i et forsøg på at give mig en bedre opfattelse af hjemmevoks. Nu har jeg fået afprøvet den et par gange, så jeg vil da gerne lige dele mine erfaringer med jer.
Kort fortalt er det hjemmevoks, som man kender det, her bliver voksen bare varmet til den rette temperatur for dig, og så skal du selv rulle den på benet. Relativt let, det fleste steder. Jeg ved dog ikke med jer andre, men jeg er altså ikke skide fleksibel, så det er pænt svært at komme ordentligt til bag på benet. Men med lidt asen og masen kan det altså lade sig gøre.
Som sagt har jeg en ret aggressiv hårvækst, så jeg ved ikke om det her er specielt for mig, eller det er sådan generelt, men ud fra min erfaring skal man altså ikke forvente sig, at benene bliver 100% hårfri af det her. Jeg vil sige, at voksen nok tager omkring 85%, så du skal i gang med skraberen alligevel.

Jeg blev faktisk ret skuffet i første omgang, for jeg syntes det var ret meget arbejde for så lidt. Men miraklet opstod i ugerne efter! For det første fik jeg absurd bløde ben. Uhm, jeg kunne slet ikke lade være med selv at røre ved dem hele tiden. Og for det andet, så havde det vitterligt en effekt på hårene der kom ud igen. De var så fine og bløde, at de slet ikke generede mig, på trods af at jeg ikke havde barberet benene i godt og vel tre uger. Det er altså ny rekord, kan jeg afsløre!

Jeg havde ellers sådan håbet, at jeg kunne få lov at brokke mig over produktet, og sige at det bare var noget opreklameret bras. Men alt i alt fungerer det faktisk, og jeg tror det kan gå hen og blive en anelse vanedannende. Voks en gang om måneden, og så lige gå efter med skraberen efter behov. Det er sgu okay, og det daglige bad bliver bare så meget nemmere! Gad vide om det mon vil kunne ses på vandregningen haha?

fredag den 14. marts 2014

Bye bye money

Jeg har et seriøst problem. Jeg burde virkelig spinke og spare for tiden. Jeg render jo rundt og tripper for at kunne smide i det mindste bare den éne ben ud af døren, så jeg kan få det andet ind i min nye lejlighed. Jeg er så klar til at flytte sammen med bageren og begynde at bygge vores fælles hjem. Men der er ingen udlejere der kontakter os! Og hvad skal en pige så gøre, når pengepungen bliver rastløs, og man ingen vilje har?

Hvis jeg var fornuftig, så begyndte jeg måske at købe en masse af de ting vi skal bruge. Men det er bare svært, når jeg ikke ved hvor eller hvordan vi skal bo endnu. Og jeg vil jo ikke tvinge drengen til at bo i mine ting. Han skal helst have muligheden for at sige nej. Så kan jeg overtale ham på ærlig, manipulerende vis ;)

Derfor er det skønt, at jeg efterhånden har årevis af erfaringen inden for discount-shopping. I tell you - it's an achievement unlocked guys! Så nu får I lige lidt af mine nyeste synder.

1 - En ny bogserie jeg ved et tilfælde faldt over, da jeg bukkede under for presset, og købte 'The fault in our stars', (som jeg forresten lige har indhaleret, anmeldelse følger). Serien hedder Nought & Crosses, og jeg glæder mig så meget til at komme i gang med den. Og hvem kan sige nej til fire bøger for 230 kroner? (:

2 - Jeg nyder min læsning rigtigt meget for tiden. Delvist inspireret af ynglingsbogblogger Rikke og delvist som et forsøg på at værdsætte mine bøger endnu mere har jeg nu købt en fin lille notesbog udelukkende dedikeret til at samle fine citater fra de bøger jeg læser. Tænker at de måske en dag kan bruges som en påmindelse om, hvor fantastisk bogen var, når jeg har glemt det igen hehe :b

3 - Bruger alt for meget neglelak for tiden (ikke nogen nye dér, men de kan heldigvis genbruges hehe), og orker ikke timevis med neglelakfjerneren. Så nu håber jeg den fikse bøtte her er lige så effektiv som dem jeg har prøvet fra bedre steder, selvom den bare er fra Tiger (:

4 - Jeg knuselsker mine hørebøffer fra JBL som jeg fik i årsgave, men når jeg træner skal det altså være let og fikst. Mistede mit lille headset fra telefonen i efteråret, og det jeg har brugt siden er gået i stykker. Endnu en gang kommer Tiger til undsætning, men 'sportshøretelefoner' til en 30'er ;)

5 - Tre fantastiske film for lige over 100 bobs. Jeg elsker Stereo Studio. En smule tålmodighed, og du kan få de skønneste film for en slik. Cloud Atlas (elsker bogen - elsker filmen), Inglorious Basterds og The Great Gatsby. Følte mig for en gangs skyld helt kulturel i forbindelse med mit filmkøb haha xD

Nu mangler jeg bare at tilfredsstille mit behov for mere nyt træningstøj, og så tror jeg at jeg er good to go. I et par uger. Åh hvor jeg bare elsker nye ting haha xD
P.S. - hvis nogen hører noget til en billig treværelses i Odense C, giver I så ikke lige en heads-up? (:

onsdag den 12. februar 2014

Træt, kvæstet, kaput, smadret...

Kært barn har mange navne, og lige nu er jeg dem alle sammen. Hold nu op hvor er jeg bare færdig. Ikke med livet, eller bloggen eller noget voldsomt. Bare for i dag. Har haft nogle ret intense dage - i dag med undervisning til klokken 18. Det var nat da jeg fik fri -.-'

Men nøjh hvor jeg egentligt har det godt ellers! Har i løbet af de sidste par dage flere gange taget mig selv i at tænke, at jeg virkelig er glad lige for tiden. Livet er hårdt, men det fungerer sgu lige nu. Tror bare det er fordi, jeg lige er begyndt på det nye semester. Og fordi det snart er forår :b
Årh hvad, et selfie af Skille!
Jaeh, det er ikke noget der sker så tit herinde, det der med billeder af mit fjæs :b
Men I kan faktisk skimte hele tre nye favoritter på det her billede. To meget nye - hue og trøje, som begge er fra turen til Berlin, og som jeg knuselsker - og én lidt mindre ny.

Jeg købte en 1000 kisses Lip Tint omkring nytår, og jeg har været vild med den lige siden. Den giver et perfekt knald af farve, som gør dagen lidt mere festlig, uden at det bliver alt for meget af det gode, sådan som læbestift har tendens til. Og så holder den sygt længe. Selvfølgelig smitter den af og falmer i løbet af dagen, men efter syv timer i går (inkl. frokost) havde jeg stadig en fin kulør, da jeg endelig friskede den op.
Den gør det blege look lidt mere stilfuldt i mine øjne ;)

søndag den 27. oktober 2013

Leather love

Jeg kan godt lide læder. Det er så pænt! Både når det er helt nyt, men også efter man har haft det i et par år, og det er blevet gået godt til.. Desværre er det også bare virkelig dyrt for en stakkel på SU.
Derfor er det egentligt også ret vildt, at jeg faktisk ejer to jakker i ægte læder? Den ene fandt jeg til nærmest ingen penge for et par år siden, og den anden fik min lillebror sådan set til hans konfirmation. Da han voksede fra den, stjal jeg den ;)

Nå, men nu har jeg selv for alvor investeret i noget i ægte læder, som jeg snakkede om for en evighed siden, så nu får I dem endelig at se (:
Modellen hedder Grace og er fra Vagabond til 799,- lige her. For mig er det altid et problem, når jeg køber sko, hvilken størrelse jeg skal vælge, for jeg ligger lige mellem en 40 og en 41. Tror jeg brugte en halv time eller sådan på at prøve den ene og den anden. Er det bedst med en støvle som er lidt for stor eller lidt for lille? Endte dog med at tage den lille, og jeg fortryder det ikke et sekund. De er SÅ behagelige at gå i! Giver den perfekte lækkerhedsfølelse fra høje sko samtidig med komforten fra flade. 

Jeg valgte den her model fordi den både er pæn, men også har den grove sål, som snart bliver en nødvendighed. Godt nok har vi sådan cirka det lækreste efterår nogensinde, men jeg tvivler på at det fortsætter til sommer, så jeg er godt i gang med at gardere mig, så det ikke bliver helt så ulideligt som sidste år ;)
Vagabond har altid været det der mærke, som lå lige uden for mig rækkevidde, og det er uden tvivl også det dyreste par sko jeg nogensinde har købt, men de har indtil videre været hver en øre værd (:


Mens vi nu alligevel var ude at bruge penge deroppe i Aarhus, så førte mit forhold til læder dog også til en mere ulykkelig forelskelse. 
Vi skulle bare lige kigge, om der var noget spændende i Message og BUM! Så ligger den skønneste læderjakke jeg nogensinde har set lige foran mig. 
Hun hedder Valentine, har perfekt pasform, lækkert look og er blød som smør! Og så minder den jo også om den der skønne Rick Owens jakke, som jeg aldrig får råd til, så teknisk set er det jo et budgetkøb?
Ikke desto mindre koster den altså omkring 2.000,- alle steder, og selvom Message altid giver 10 % studierabat, så er det altså stadig bare mange penge at smide efter en jakke.
På den anden side, så ved jeg helt sikkert, at den kommer til at være en favorit i garderoben i mange år (også selvom jeg lige har sagt, at jeg allerede har to..). Nok cirka indtil jeg har slidt den ihjel, og så er det vel mere det man kalder en investering hehe.
Faktum er i hvert fald, og jeg ikke har kunnet slippe tanken om den siden jeg fik lov til at gramse på den den dag, så mon ikke jeg hoppe i før eller siden? Nu må jeg lige se, hvad næste lønseddel siger. Det er jo også snart jul.. Den er i hvert fald at finde lige her, hvis nogen lyster (:

onsdag den 23. oktober 2013

Mille Rubow Jewelry

Kender I det der, hvor man er ved at støvsuge foran hoveddøren, og lige pludselig kommer der et postbud ind, som slet ikke ved hvad han skal stille op, fordi man larmer så meget? Det gør jeg i hvert fald nu haha xD

Som sagt vandt jeg i forrige uge nogle helt fantastiske smykker fra Mille Rubow via Emily Salomons blog, og det var dem det kære postbud forsøgte at aflevere til mig i dag. Heldigvis fik jeg hurtigt slukket for larmemaskinen og kvitteret for pakken. Det holdt godt nok hårdt at færdiggøre rengøringen før jeg åbnede pakken, men det lykkedes! ;)
Så fint, med et lille håndskrevet kort. Så føles det bare mere ægte (:
Tre fine små æsker, med fine små smykker
Oxyderet armring samt ledring og almindelig ring i sølv
Totalt Barbiehånd :b
Jeg er så glad for dem alle tre. De er så fine og delikate, jeg er allerede mega bange for at komme til at smadre dem. Eller tabe dem! Men ikke destomindre forudser jeg, at jeg kommer til at gå med den rimeligt permanent det næste lange stykke tid haha ;)

Uh jeg kunne simpelthen kigge på dem for evigt! Jeg er SÅ glad for dem (:
Men den går ikke. Jeg føler det som om jeg har læst hele dagen, og jeg mangler stadig vildt meget. Hvordan lærer jeg nogensinde at blive en effektiv læser?

Forresten, så undskylder jeg for den exceptionelt dårlige billedkvalitet i dag. Jeg har utroligt lidt lys i min lejlighed, så hvis det bare er en anelse mørkt udenfor, har jeg intet at arbejde med. Damn -.-' 

søndag den 13. oktober 2013

Livets små glæder #2

Der har været lidt stille på bloggen i et par dage, men jeg har haft travlt med livets sædvanlige trummerum samt en tur i lykkeland. Som et plaster på såret har jeg igen samlet en lille buket af små ting, som har gjort mit liv gladere på det seneste (:

Smukke efterårsfarver overalt hvor man kigger hen. Danmark er virkelig altid et smukt sted, lige når årstiderne skifter. Man kan jo ikke lade være med at blive helt varm inden i, selvom det er koldt udenfor.
Absolut lige så smuk var solnedgangen her til aften. Gang på gang ændrede den sig til et nyt imponerende syn - lige fra hvad der lignede et vulkanudbrud, over den klassiske lyserøde og til blodrøde pletter på himlen. Så smukt at følge mens jeg sad i en bus på vej tværs over landet (:

I samme genre har dullegrejet også skiftet farve. Farvel til de lyse farver, og goddag til mørk bordeaux og sort. Er så vild med mine neglelakker fra Essie. Efter en yderst aktiv weekend på både den ene og den anden måde er mine negle stadig perfekte! Og så har jeg for første gang siden børnhaven eksperimenteret med hele to-forskellige-farver-trenden. I like :b

Har været på ferie i det jyske hos verdens dejligste Thea sammen med verdens dejligste Liv og Sarah, og vi har simpelthen haft den bedste weekend nogensinde med tøsefnidder, fest, god mad, café besøg og massere af shoppping. Her er det på vejen hjem, hvor Sarah og jeg snuppede lidt varmt at drikke og verdens bedste sandwich, før bussen atter bevægede sig mod det odenseanske.

Og fik jeg sagt, at vi har shoppet? Jeg har i hvert fald brugt en del penge, men hold nu op hvor har jeg også gjort mange gode køb! Det er udsalgstid, så jeg har gjort mig en hel masse fantastiske fund til ingen penge, og så har jeg flottet mig. Kan I huske jeg snakkede om flotte vinterstøvler for et par uger siden? Jeg besluttede mig for at gå all in, og købe kvalitet frem for kvantitet for en gang skyld. Præcis hvad jeg har købt får I at se senere på ugen, men jeg kan love jer for, at det er godt ;)

Derudover har jeg forresten også vundet en helt fantastisk konkurrence på Emily Salomons blog. Jeg kan derfor se frem til at modtage nogle ekstremt smukke smykker i en nær fremtid. Jeg blev så mega glad da jeg opdagede mailen, og glæder mig vildt meget til de dumper ind ad døren xD


Efter en perfekt start på efterårsferien føler jeg mig fuld af lykke igen, og glæder mig allerede til at se mine skønne damer igen snart. Noget kunne endda tyde på, at vi snart kan samles igen alle seks tøser. Det er altså ikke sket siden vi dimitterede fra gymnasiet for over to år siden!

Ellers er efterårsferien som sagt skudt godt i gang, og jeg ser frem til et par skønne dage på landet, en tur til hovedstaden og generelt bare genopladning af batterierne, så jeg er klar til uni igen på den anden side. Ih hvor jeg glæder mig til tiden der kommer (:

lørdag den 5. oktober 2013

Min nye stolthed

Work in progress 
Her er hun så. Min føniks, som fremover for altid vil stå bag mig. Nogen har papegøjer på skulderen - jeg har en føniks (:
Jeg har ikke helt besluttet mig for, om det er en han eller en hun endnu. Veksler frem og tilbage. Har fønikser overhovedet køn?

Den blev på ingen måde som jeg nogensinde havde haft den vildeste fantasi til at forestille mig - den blev meget bedre! Er vild med alle de detaljer der er i den. Det er som om der hele tiden er noget nyt at opdage.

Det var mit livs vildeste oplevelse at få den lavet. Jeg var meget nervøs for smerten, men lige fra starten var jeg positivt overrasket over, hvor lidt ondt det gjorde. Det var først til sidste gennem den tre timer lange process, at det begyndte at blive lidt meget. På det tidspunkt var min hud blevet så øm, så smerten blev fordoblet, og så var det alligevel ikke helt sjovt længere, men stadig langt fra uudholdeligt.

Jeg blev tatoveret af Carlos fra Elektrisk Tatovering på Klaregade her i Odense, og jeg er generelt bare super imponeret. Ikke nok med at hans tegnestil er mega fed, og at han laver de flotteste tatoveringer, så var han også bare super behagelig at snakke med, og fik mig til at føle mig godt tilpas mens jeg var under nålen.
Det var især også fedt at opleve, hvordan han konstant levede sig mere og mere ind i projektet. Han fortalte, at han normalt fandt sort/hvid tatoveringer kedelige, men efterhånden som den udviklede sig blev han mere og mere begejstret for min. Han blev også ved med at sige, at han havde fået en genial idé til hvordan han kunne lave den og den detalje.
Det var selvfølgelig en anelse nervepirrende ikke at kunne følge med i, hvad han lavede, men heldigvis sad min søster hele tiden og overvågede processen (:

I alt endte jeg med at give 2.000,- for tre timers arbejde og en smuk følgesven for livet. Og selvom den stadig er meget øm og kræver en del opmærksomhed, så føler jeg mig helt sikker på, at den bestemt ikke bliver min eneste!

Det eneste jeg mangler nu, er at give den et navn. Lyder måske lidt fjollet, men den her tatovering er blandt andet min måde at klamre mig til den magiske verden, som jeg har beundret hele min barndom. Det er ikke bare en tatovering - det er min føniks! Bare ærgerligt, at Fawkes allerede er taget haha ;)

fredag den 4. oktober 2013

Aaaargh!

Jeg er ved at DØ af skræk lige nu..

Jeg har gået og planlagt den i årevis, jeg har ventet i over et år, jeg har været klar så længe og nu sker det! Jeg er på vej ud af døren for at få lavet mi første tatovering, og jeg har aldrig i mit liv været så nervøs..

Hvad nu hvis det gør mere ondt end jeg havde regnet med? Hvad nu hvis jeg ikke kan håndtere smerten? Hvad nu hvis den ikke bliver som jeg havde forestillet mig? Fuck..

Jeg har vist jer den før, men I får den lige igen. Den smukke skitse, som min søster lavede for 1½ år siden, og som jeg nu skal have en version af siddende på mit skulderblad. Om en time er vi godt i gang, og så er det eller ham og mig for evigt.

Det er så vildt. Jeg glæder mig helt sindsygt, men hold nu op jeg er nervøs! (:

lørdag den 28. september 2013

New stuff

Kender I det der, hvor man bare har vildt mange idéer til indlæg, og man bare kunne have haft en skide god uge, men pludselig er det lørdag aften, og man har ikke opdateret siden mandag? Det gør jeg i hvert fald.. 
Nå, jeg kom som sagt til at shoppe en gang i sidste uge. Men ASOS var en evighed om at levere, så mit shoppehjerte blev utålmodigt. Og så var det jeg fik en mail fra Matas, om at de havde mega tilbud til aktive Club Matas medlemmer, for at fejre, at de har eksisteret i tre år. Det vil sige mig - wuhuu xD

Et af de gode tilbud var Essie-neglelakker til 3 for 2, så nu syntes jeg altså at det var på tide, at jeg forkælede mig selv med nogle kvalitetslakker. Valgte farverne "sole mate" som er en lækker bordeauxrød, "mint candy apple", som er mere eller mindre præcis hvad navnet siger, og "lapiz of luxury" som er kraftig lyseblå. Har allerede testet sidstnævnte, og jeg er helt bestemt fan. Her på tredjedagen efter jeg lagde den har jeg været på Pub-crawl, en tur på landet og syv timer på arbejde, og der er kun meget små revner i lakken. Så kan jeg sgu ikke komme på nogen bedre test hehe :b

Et andet godt tilbud var 2 L'Oréal-produkter for 1. Her var mit køb nok en anelse mindre rationelt, men havde bare kort forinden læst Emilys meget rosende fraser om lige netop den her mascara, og når nu jeg var i gang, og kunne få dem til halv pris, så kunne jeg vel lige så godt slå til? Det var i hvert fald hvad min logik sagde, så nu skal jeg bare lige have tømt den jeg er i gang med fra GOSH, som jeg ellers også har været ganske begejstret for det sidste halve års tid. Glæder mig til at se, om det var pengene værd, og så ellers nyde, at jeg ikke skal stresse over mascara det næste halve år haha xD

Se, havde jeg nu været en god blogger, og fået lavet det her indlæg, da jeg tænkte på det i første omgang, så kunne I andre også have nået at udnytte tilbudene, hvis I er aktive medlemmer, men desværre løb de kun til den 28/9, som ender her om 1½ time i skrivende stund. Så med mindre I er mega turbo (og af sære grunde læser det her en lørdag aften), så må I desværre undvære i denne omgang..

Mine varer fra ASOS dukkede forresten op samtidig med dem fra Matas, så vil lige se, om jeg ikke kan få vist jer det også. Det hele har allerede været i brug, og til prisen er jeg helt bestemt stor fan ;)

tirsdag den 13. august 2013

They say blondes have more fun

Så nu har jeg altså testet det (:

Første gang jeg farvede hår, gik jeg vel i 5. klasse. Nej, jeg var ikke psykopat, jeg fik bare det der var tilbage, efter min mors hår var blevet farvet hehe :b
Jeg tror jeg gik i 8. klasse, da jeg begyndte at farve det regelmæssigt, og siden jeg gik i 9. har jeg farvet det forskellige former for mørkt. Det er derfor mange år siden, at jeg sidst har været lyshåret.
Denne sommer har jeg bare ikke kunnet overskue at farve det. Både fordi jeg ikke har vidst hvordan min økonomi ville se ud, og fordi solen simpelthen er så hård ved hår. Det skal jo praktisk talt farves hver måned om sommeren, og det orkede jeg ikke i år.

Derfor har jeg gjort det til et eksperiment i stedet. Hvor lyst kunne mit hår nå at blive hen over sommeren, og har blondiner det virkeligt sjovere? :b
Resultatet på det første spørgsmål kan I se lige her:

Lige da jeg kom hjem fra Wella, og i går før arbejde.

Med hensyn til spørgsmål nummer to, så er det faktisk en ret sjov historie.
Sidste jeg fik farvet hår, var da jeg sad hårmodel for Wella en gang i marts. Den gang havde jeg stress og hjerteproblemer, og havde generelt ret svært ved at overskue mit liv. 
Min daværende fyr var bestemt ikke fan af den nye frisurer. Hans ordrette kommentar var "Det ligner du er blevet skidt i hovedet af en enhjørning"......... Selv var jeg egentligt ret begejstret, men det er en anden sag.

Kort efter valgte vi at gøre det forbi (ikke på grund af kommentaren, men den gjorde da ikke situationen bedre haha), og kort efter dét, valgte jeg at droppe ud af mit studie. Ingen af delene havde noget at gøre med håret, men status er, at mit hår var mørkt på tidspunktet. 
Det skræmmende er bare, at jeg ikke kan benægte, at mit humør ér blevet lysere i takt med håret og vejret. Jeg har fået rydet op i mit liv, er startet job, er sluppet af med mine hjerteproblemer, har styr på økonomien, nyder mine venner, er kommet ind på et nyt studie og jeg er smaskhamrende forelsket. Hvad skete der lige for det? xD

Så jeg tror altså, at min konklusion må være, at blondiner i virkelighed har det sjovere. Vildt..
Nu er problemet så bare, at jeg er blevet tilbudt at sidde hårmodel for Wella endnu en gang, og det eneste kriterie er, at jeg skal være åben for "kraftige farver".
Jeg elsker at sidde hårmodel, og jeg trænger seriøst til en klipning, men er jeg villig til at sige farvel til mit (til syneladende) lykkebringende blonde hår allerede? :b

Åh ja, det er store problemer jeg har her i livet, det kan I nok høre ;)

torsdag den 1. august 2013

Pyntedukke

Jeg kommer nok aldrig uden om, at jeg er en kæmpe pyntedukke. I går, da jeg kom hjem fra gavetur, blev jeg mødt af min nabo med kommentaren "Sikke fin du er i dag", selvom det for mig bare var et almindeligt hverdagsoutfit. Sandt, hun er så også mest vandt til at se mig i nattøj, eller til-og-fra-arbejde tøj hehe :b

I dag kom jeg så til, at købe lidt mere pynt. Ups?
Jeg har hele sommeren sukket efter et par nye sandaler, og da jeg prøvede de her basser i H&M, og de kun kostede 129,- kunne jeg altså ikke sige nej. Så håber jeg bare, at sommeren ikke har tænkt sig at slutte helt endnu ;)
Derudover røg der en hel masse ringe med hjem. Jeg elsker at have ringe på, og når de er så billige, så bukker min vilje altså under.. Derfor blev det til én stor, som krydser tre fingre, og en masse små, som jeg købte i en lille størrelse, så jeg kan have dem siddende på det yderste led. Ja, jeg ved godt at jeg cirka er det sidste menneske i verden, til at få sådan nogle ringe, men jeg har bare ikke kunnet finde nogen som var pæne og billige, før i dag. Men tro mig, de skal nok blive brugt flittigt ;)

Og apropos pynt, så har jeg også har mere af samme på hjernen i dag. Har endelig været af sted, og snakke med en tatovør om min berygtede og længe ventede tatovering. Han var mega dygtig, og super behagelig, så jeg føler mig helt tryg ved at lægge mig under nålen hos ham.
Jeg holder stadig stærkt på, at jeg ikke vil have den lavet, før sommeren er helt omme. Jeg venter altså lige et par måneder endnu, men jeg er godt nok ved at være utålmodig. Ih hvor jeg glæder mig til at få min smukke føniks! (:

tirsdag den 11. juni 2013

Fristende hverdags-wellness

Billede lånt fra designfund.dk
Jeg er på en eller anden underlig måde blevet meldt til et nyhedsbrev fra en side som hedder DesignFund.dk. Jeg har ikke gidet at melde mig fra, for jeg kan egentligt godt lide at få lidt kreative indput til hjemme af og til, det er bare så sjældent jeg rent faktisk får læst de her mails. Så det var egentligt ret tilfældigt, at jeg endte med at læse denne her.

Jeg har altid drømt om et bad, med et kæmpe stort og lækkert brusehoved, og det er også stadig planen, at jeg skal have det, når jeg engang får mig et rigtigt voksenhjem. Men lige pt. bor jeg i "kollektiv", og deler bad med en anden pige, så det er jo begrænset hvad jeg har af muligheder.
Når det er sagt, så kunne jeg dog seriøst godt finde på at investere i det her Aroma Rain Showerhead. Det lyder mega klamt og corny, men det ligner virkelig et lækker brusehoved, og så følger der aromatabletter med, som man kan putte ind i brusehovedet, når man trænger til lidt ekstra af det gode. Og når det så oven i købet er på tilbud til 249,-
Det er nu jeg ville ønske, at jeg havde både løn og SU. Så havde jeg bare lidt bedre råd til det..

Hvad siger I? Skal jeg være fornuftig, eller skal jeg give mig selv (og mine naboer) en mulighed for lidt forkælelse? (:

torsdag den 25. april 2013

Waiting

Kender I det der, hvor man ligger neglelak i løbet af dagen, og tre timer senere ser ens negle sådan her ud? Jeez altså. Jeg går ind for billige neglelakke, for de dyre holder alligevel ikke vildt meget bedre 9 ud af 10 gange, men lad være med at købe dem fra TIGER. De er simpelthen for dårlige, til at det er værd at smide selv 10,- efter dem..

Jep, det er de helt store dramaer som finder sted i livet som drop out ;)
Ej, der er faktisk sket meget i dag. I formiddags blev jeg ringet op og tilbud et job! Så nu skal jeg være eksamensvagt på Middelfart Gymnasium i slutningen af maj/starten af juni - hej penge til huslejen!
Derudover fik jeg min første lønseddel fra IKEA i dag. Den dårlige nyhed er, at jeg fik langt under 1.000,- udbetalt, fordi jeg startede så sent på måneden. Den gode er dog, at jeg satte en del penge til side, da jeg fik penge tilbage fra SKAT, så jeg kan nok lige klare måneden.
Så har jeg også fået søgt min kommende uddannelse i dag, og endda opdaget at mit snit var højere end jeg huskede haha (nej, det er ikke pral!) :b

Samtidig har jeg et super spændende tilbud liggende og vente på mig, som jeg venter på at høre mere om. Jeg ved godt, at det er kæmpe tease, og jeg er også ved at sprænges for at få lov til at fortælle jer det, men jeg tør bare ikke friste skæbnen ved at afsløre det endnu!

Og sidste men ikke mindst, går jeg desperat og venter på at klokken bliver 18, så jeg kan komme af sted til pilates. Og hvorfor er det så så vildt?
Det er det heller ikke - det skal sådan set bare overståes i dag (men det er jo nødvendigt..), så jeg kan komme videre i dagens program. Hvad sker der da?
Nårh, jeg skal som bare til Sebastian Lind koncert for tredje gang. Denne gang dog i Odense, og næsten udsolgt! Jeg fatter det ikke. Det er så vildt. Hvordan gik vi fra 20 til 200 på ét år? xD


tirsdag den 16. april 2013

Rejsegaver

I sidste uge passede jeg jo hus for mine forældre, fordi de var i Prag.
Mine forældre, og især min mor, kan meget godt lide at forkæle os unger når de kan, og eftersom de havde sparret op til turen længe, var der også plads til at købe lidt gaver med hjem til ungerne - yay!

Det var ret sært, men mine forældre var åbentbart afsted sammen med en af mine gamle scoringer, som min mor kendte ret godt, så han havde åbentbart hjulpet hende med at finde gaver til os på det gule marked.
Selvom vi kun var sammen én gang kender han tilsyneladende min stil ret godt, for det var ham som havde valgt den her taske til mig!
Den er jo lige i øjet til mig, med flade nitter over det hele, solide håndtag og den helt rigtige størrelse. Jeg har vildt længe ledt efter en taske en sådan en fin mellemstørrelse, så tak til mor og gammel scoring haha xD
- Nu mangler jeg så bare en ny weekendtaske, anyone? :b

Pt. er tasken fuld af min IKEA-uniform, da jeg faktisk står med det ene ben på vej ud af døren. Tredje vagt i IKEA - here I go. Håber på jeg snart kan finde ud af det, så jeg ikke går totalt i panik når jeg begynder at skulle stå der alene :b

torsdag den 14. marts 2013

Close ups

Jeg kommer aldrig til at kunne sætte det pandehår selv, vel? 
Der blev meget hurtigt spurgt efter nogle flere billeder af resultaterne fra da vi sad hårmodel, så nu får I lige hvad jeg har liggende. Nåede desværre ikke at tage nogen billeder af hverken Thea eller Maria da de var færdige, men fik lige et par stykker af min søster Mette, og mig selv.

Som I kan se på det øverste billede har jeg fået en fin lille farvepalet i pandehåret, og der ser virkelig godt ud. Jeg har haft fri i dag, så har ikke nået at prøve og sætte det selv endnu, men håber det kan la' sig gi' sig. Ellers bliver det ret tragisk..
På billederne af Mette kan I virkelig se den mange farver hun fik i håret. Det kan muligvis godt se ret voldsomt ud på billederne her, men de er altså også taget med blitz. I virkeligheden ser det super lækkert ud, og hun er kanon glad for det, hvilket jo er det vigtigste (:

A few pictures of me and my sister's hair from when Wella used our hair to display the new trends. We both got a lot of colors, and we love it! (:

Modella for wella

Vi parkerede i fint selskab
Fik lækre snacks
Og endnu bedre mad
Thea fik taget sin hårfarvemødom (frisørerne var meget begejstrede!)
Mette legede Alien-Luna
Og jeg var journalista med mohawk
Et lille billedspam fra min dag i går. Af alle de gange jeg har siddet model for Wella efterhånden, var det her helt sikkert den bedste. Vi var på First Grand Hotel i Odense hele dagen, og blev passet i hoved og røv :b
Jeg fik lov til at se et af værelserne på hotellet denne gang, og de er virkeligt lækre. Tror helt sikkert det er et fedt sted at bo. Men det er seriøst ikke optimalt til at vaske hårfarve ud, når man har ansigtet fuld af storslået make up som selvfølgelig ikke må blive vådt. Og så bliver det bare ikke bedre af, at shampooassistenten må tage hjem med familiekrise..

Vi fik hele dagen serveret snacks, sodavand, kaffe og andet godt, vi fik lagt fantastisk make up af skønne Nina, som også smukserer de kendte, blev smidt i de vildeste kluns ever, og fik(selvfølgelig) de fedeste frisurer. Vi fandt ud af, at hvis min søster skulle have betalt for sin frisure, havde den koster 3.000,- O_o
Mig i rød lædersag, Mette i 90'er kjole, Maria i blå silkekjole og Thea i lyserød ditto
Endte på dagen med at skaffe endnu en model til holdet. En af pigerne kunne desværre ikke være med, så jeg fik Maria til at spring til i stedet.
Og tjek lige Thea! Hun er jo kanon godt ud! Uden tvivl dagens make over :b

mandag den 11. marts 2013

Matas gaver

Den anden dag opdagede jeg, at en del af mine og Theas - undskyld.. mataspoint var ved at udløbe. Det faldt tilfældigvis sammen med, at jeg stod og manglede mascara på kritisk niveau, så det var jo oplagt, at bruge pointene på en mascara. Den eneste måde det kunne la' sig gi' sig, var ved denne gave æske, så der slog jeg til.
En GOSH-mascara som jeg har hørt skulle være okay, sammen med en lyserød neglelak og lipgloss. Glæder mig til at prøve det hele :b

Har haft endnu en af de der sindssyge weekender, men heldigvis den sidste for en tid. Havde Sam. Fak. Fest fredag som heldigvis blev en kæmpe succes, lørdag stod derfor klart nok på tømmermænd, og søndag måtte jeg så på banen igen med sportsweekend på studiet. En hel dag hvor vi skulle have et radioprogram til at køre med udelukkende sport. Very fun ;)

I dag var jeg til anden samtale om jobbet i IKEA. Ret vildt, de sagde, at jeg var den eneste de havde kaldt tilbage fra gruppeinterviewet i sidste uge. De vil gerne have mig, men ved ikke om de er villige til at ansætte mig, når jeg skal i praktik om halvandet år.. Får så svar på fredag, så hvis I lige gider krydse fingre indtil da ville det være nice :b

Just got this gift set from Matas with the points I've been collecting. Mascara, nail polish and lip gloss. Kinda excited to try on it all xD