tirsdag den 13. september 2011

Anmeldelse - The Host

Blev i sidste uge færdig med denne 619 sider lange basse, så synes at jeg vil dele min vurdering af den med jer, og dermed måske friste en enkelt svag sjæl eller to til også at give sig i kast med den :b

Idet man ser at der står Stephenie Meyer (you know - Twilight?) på ryggen af bogen kan man næsten gætte sig til at man har med en fængslende kærlighedshistorie at gøre, og jeg kan afsløre at man ikke tager fejl hehe. Det er jo nærmest blevet hendes kendetegn at beskrive den umulige og overjordiske kærlighed som går imod alle odds og konstant bekæmper ufattelig modgang. Denne gang er der dog hverken vampyrer eller varulve involverede, da Meyer har valgt at skifte fra fantasygenren til sci-fi hvilket fungerer utroligt godt for hende. Hun har en evne til at skabe et komplet univers som fungerer fejlfrit fra ende til anden og virkelig er overbevisende og så er genren tilsyneladende lige meget.
Kort fortalt handler historien om Wanderer (Wanda) som er en sjæl fra planeten The Origin. Sjælene indsættes i kroppene på andre racer og overtager deres sind fuldstændigt for at gøre deres verden til et bedre sted at leve. Da Wanda kommer til Jorden indsættes hun i en krop, eller en vært, som gør modstand og dette fører hende ud i en intens rejse for at finde de sidste overlevende mennesker på jorden, inkl. de to mennesker hun er kommet til at elske inderligt gennem hendes vært Melanies minder. Uden at afsløre for meget kan jeg vist godt sige at det resulterer i det mest bizarre firkantsdrama nogensinde hehe.
Teknisk set benytter Meyer sig af nogle interessante teknikker. Hun opbygger historien meget løbende (deraf de 619 sider..) således at spændingen konstant stiger i små bitte skridt ad gangen. Dette betyder selvfølgelig at der ikke er vildt meget spænding i starten, men man fængsles alligevel som læser af en brændende trang til at forstå hvad det egentligt er der foregår. Dét kombineret med at hun ender hvert eneste kapitel med en nervepirrende cliffhanger (som selvfølgelig også bliver "værre" med tiden) gør at man simpelthen ikke kan stoppe med at læse, selvom den først bliver virkeligt spændende langt inde.
Man har som læser på intet tidspunkt problemer med at forstå historien selvom man egentligt ikke ved hvad der sker, fordi det hele bliver beskrevet og fortalt så detaljeret, at hele Meyers fiktive univers står krystalklart hele vejen igennem.
Kigger man nærmere på selve historien er den som sagt meget baseret på den umulige kærlighed, men Meyer formår at gøre det på en måde så jeg i hvert fald ikke synes det når at blive kvalmt, det er i hvert fald en forbedring fra Twilight-sagaen som jo nok bliver lige en tand i overkanten engang i mellem (dog aldrig så slem som filmene hehe). Eftersom hun her skriver en sci-fi er hun stadig ikke begrænset af virkeligheden, hvilket tillader hende at skabe muligheder i det umulige, og skabe den her overjordiske kærlighed som overvinder det hele, selv døden - endnu en klassisk Meyer.
Som læser får man virkeligt Meyers sproglige evner at føle når hun henimod slutningen skruer fuldt op for følelserne. Hun opererer meget med "det knuste hjerte" som hun åbenbart mener at vi også skal føle. Jeg sad i hvert fald og hulkede skamløst igennem mere end tre fulde kapitler hehe.
Da Meyer jo kun har skabt ét andet univers ud over dette er det oplagt at sammenligne dem en smule, og selvom kønsrollerne er blevet byttet om er der stadig virkeligt tydelige ligheder mellem Wanda og Edward - dog uden at det føles som en gentagelse. Lighederne ses især ved deres intense had til deres egen race, og hvordan de begge benægter deres sande natur, og forsøger at ofre sig selv for at gøre alt godt igen. Og så selvfølgelig hvordan de begge formår at elske en anden så højt at de fuldstændigt tilsidesætter sig selv for den andens  skyld.
Alt i alt synes jeg faktisk at det er en ganske god bog. Den er en smule langtrukken en gang i mellem, hvilket naturligvis trækker den ned, men hver gang man begynder at kede sig kommer der altså bare et nyt klimaks som holder én fanget. Man skal dog være forberedt på at det virkelig er en lang bog før man går i gang, ikke lige noget man kan klare på en eftermiddag hehe. Og så skal man selvfølgelig kunne lide både magien og kærligheden, ellers kommer man til at kede sig gevaldigt Men hvis noget af alt det her lyder bare den mindste smule interessant, og du kan se bort fra kikset-heden i mit ultrakorte resumé (historien er naturligvis bedre i virkeligheden), jamen så synes jeg virkelig at du skulle tage og læse den (:

Hermed altså min debut her i mit univers med en boganmeldelse. Hvad synes i? Er det noget jeg skal gøre igen, eller gider i slet ikke læse det? Vil meget gerne hører jeres kommentarer til det.
Har i hvert fald selv nydt at tænke lidt mere over hvad jeg skriver igen, end jeg lige gør til daglig hehe (:

4 kommentarer:

  1. Nu har jeg jo fra "pålidelig kilde" at du er ret glad for Stephenie Meyer i forvejen, men ikke desto mindre lyder det da godt hehe (:

    SvarSlet
  2. Det er da en fin anmeldelse. Dog mangler der måske en mere klar vurdering på hvad du synes :) Ja, jeg er fan af de der "jeg giver den 5 ud af 6 stjerner"-agtigt :p

    SvarSlet
  3. Tak (:
    Ja det ved jeg godt du er, men synes bare det virker kikset når jeg selv bruger det. Men kan være jeg prøver det næste gang jeg finder en bog at skrive om :b

    SvarSlet