onsdag den 28. september 2011

Anmeldelse - I Will Follow

I skulle virkelig prøve at høre det her klip igennem mens i læser resten af indlægget.

Som tidligere nævnt har Sebastian Lind jo netop udgivet et miniualbum med titlen I Will Follow, som jeg simpelthen ikke kunne modstå at købe med det samme. En beslutning som jeg på ingen måde har fortrudt for efter et par mere eller mindre intense gennemlytninger harjeg kunnet konstatere: det er FANTASTISK! Simpelthen, intet mindre..
Lind har selv udtalt at dette album handler om hans oplevelser i forbindelse med at blive udgivet for første gang, og hvilke følelser det har bragt med sig, og når man kigger efter i teksterne kan det tydeligt ses. Der er sange om frygten for at tage springet der vil ændre ens liv, om den styrke og lykke det giver at opleve succes, en masse om hvor vigtigt det er at holde fast i sig selv og ens rene kunst, således at man ikke giver afkald på sin personlighed på vejen mod succes, og om den kamp det dermed ind i mellem kan være at nå sit mål. Og alt dette er naturligvis forklædt i dybsindige og smukke tekster som vi andre med krop og sjæl kan relatere til. Et gennemgående træk ved alle syv sange er nemlig deres opbygning, hvor han lader selve teksterne bære sangene således at musikken blot skaber en stemning uden at dominere lydbilledet. Dette bliver dog bestemt ikke kedeligt, da han konstant lader musikken vokse så den får lov til at stråle til sidst, og som kronen på værket får vi det storslåede instrumentalstykke som jeg har uploadet her øverst fra sangen I Can Sleep.
En ting der virkelig er værd at bemærke på albummet er den meget "rå" produktion. Lind har nemlig selv indspillet og mixet det hele hjemme hos sig selv, hvilket resulterer i en meget naturlig lyd og med baggrundsstøj mellem hvert nummer. Dette betyder også at det er en meget ren vokal man kan høre, og det understreger jo bare endnu en gang mandens utrolige talent.

Alt i alt har Lind skabt et utroligt smukt album med så meget personlighed at man næsten ikke kan undgå at blive bare en smule rørt af teksterne. På en skala fra 1-5 tror jeg næsten at jeg vil give albummet 5. Det er fyldt med alle de småfejl der kommer i en hjemmeproduktion, men det giver det bare en charme som genren og lyden kan bære. Det er måske ikke det vildeste festmusik, men til en søndag eftermiddag med en god bog er det helt perfekt.
Så nu må det bare godt se at blive 15. oktober! Der er stadig billetter lige her hvis nogen skulle have fået blod på tanden (:

Smider lige en lille sidenote ind nu hvor vi snakker om live musik. Synes virkelig at det er tragisk det der i dag er sket med KB Hallen. Har selv haft to helt fantastiske oplevelser der, så håber meget på at de får den bygget op igen.

2 kommentarer:

  1. Huh, er det meningen at nummeret bare stopper lige pludseligt?? (:

    SvarSlet
  2. Jeg er vidst kommet til at skære et enkelt sekund eller to fra, men det slutter på samme måde hehe (:

    SvarSlet