tirsdag den 8. januar 2013

New curtains

Mmmh, jeg har haft en dejlig aften.

Dagen har været ret hårdt, eftersom min syv dage lange håndværks-/mediesprogseksamen begyndte klokken 10 i morges. Det er uden tvivl den eksamen jeg frygter mest, og den fik heller ikke ligefrem en perfekt start, men jeg tror måske jeg har fat i noget efterhånden, så jeg er fortrøstningsfuld.

Men her til aften havde jeg endelig fået overtalt min far til at komme forbi og sætte mine gardiner op (det er også kun fem måneder siden jeg flyttede ind :b). Kunne sagtens have gjort det selv, men det kræver ligesom en boremaskine, og så handiwoman er jeg bare ikke endnu..
Men når de nu alligevel var her, så kunne jeg jo lige så godt lige give mine forældre aftensmad i samme omgang. Det var helt rart at stå og lave mad til mere end én, så det blev til ovnkartofler, frikadeller og en lækker salat, og så gav de gamle lige en flaske rødvin. Muuuuuums.
Endnu en af de små glæder her i livet, når man hører sin far sige, at det sgu da smager meget godt, det man har fået bikset sammen ;)

Det er meget begrænset hvad jeg kan stille op med den plads jeg har her i lejligheden, så det pyntede virkelig at få de gardiner sat op. Man trives også bare bedre et pænt sted, hvor det er rart at være. Jep, de små glæder her i livet skal virkelig ikke undervurderes xD

My parents came by today for dinner, and so my dad could finally help me put up my curtains. So nice to just have a quit evening with the old folks (:

4 kommentarer:

  1. Svar
    1. Jep, IKEA's finest. Fik dem forrige jul af min søster, så det er lækkert endelig at få dem op og hænge (:

      Slet
  2. Det er så sandt, der skal bare være hyggeligt der hvor man er :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt sikkert. Især i eksamenstiden! (:

      Slet