Viser opslag med etiketten Mad. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Mad. Vis alle opslag

søndag den 3. august 2014

Lidt om livet

Jeg tager bussen på arbejde i dag. Jeg tør simpelthen ikke andet, efter at jeg var ved at blive kørt ned TO GANGE i går, alene på vej derind. Først var det en skraldespand, som vinden havde fået fat i. Den fløj hen over cykelstien og ud på kørebanen. Som det gode menneske jeg er, rykkede jeg den ind på gårdspladsen igen. Det var et ret ømt syn, for min cykel har intet støtteben, så jeg var nødt til at holde den i den ene hånd, mens jeg trak skraldespanden med den anden. Pluspoint på karmakontoen, ikke?
Det var der en billist som ikke mente. Jeg skulle over det sidste kryds før mit arbejde. Der var rødt, så jeg trillede stille og roligt, og trak ud midt på den bane jeg kørte i, så billisterne vidste at jeg skulle lige over, og ikke til venstre. Men billisten her ville altså foran mig, og højst ti meter fra stoplinjen kører han så tæt op af mig og lige ind foran mig med fuld fart. Jamen tak for at give mig et hjerteanfald og nær vælte mig af cyklen, det er da helt i orden. IDIOT!

Så derfor tager jeg bussen i dag. Og fordi det regner. Og det er mega svært at cykle med et forstuvet håndled. Og jeg er ret sikker på, at min cykel er ved at være flad, og jeg gider ikke pumpe den. Så doven er jeg bare haha.

Nå, men jeg ville sådan set bare lige vise jer de her billeder jeg fandt, fra da vi holdt tøsefødselsdag for min veninde for en måneds tid siden. Vi spiste på Chino's, og så tog hjem til mig til gaver, kage og drinks, før vi tog videre i byen. Jeg havde lavet et lille blåbær tema, men jeg havde glemt at det er muldebær man får herhjemme, så drinken blev ikke pæn som jeg havde håbet. Pigerne brokkede sig dog ikke, og det var stadig pænt, så jeg tror det gik.
Jeg brugte en evighed på at bage denne Cheesecake-brownie med "blåbær", og den var ret fantastisk, hvis jeg selv skal sige det. Vi spiste i hvert fald til vi skammede os, og så spiste kæresten og jeg resten dagen efter haha.

Det der med tøsehygge er generelt noget som jeg føler, at jeg får alt for lidt af. Det er som om, at lige meget hvor ofte vi ser hinanden, så savner jeg dem stadig ufatteligt meget, og ville ønske at de kunne materialisere sig foran snuden på mig med det samme. Helt ærligt, hvem drømmer ikke om at se sine veninder lige så ofte, som pigerne gør det i SATC? Men jeg synes nu at vi har været gode til at huske hinanden her henover sommeren, selvom vi alle sammen har haft travlt med livet. Og sidste på måneden stikker vi af til det nordjyske i mere eller mindre isolation. Så burde vi kunne få fyldt lagrene en smule, inden hverdagen tager over igen. Det bliver skønt!

fredag den 1. august 2014

Et saftigt eventyr

Jeg har rigtigt været oppe og slås med Post Danmark i dag. Nujh, hvor blev jeg irriteret! Min kæreste og jeg bestilte en vare den anden dag og fik at vide, at den ville blive leveret i dag. Da jeg kiggede pakkens Track & Trace i morges gik alt efter planen, så jeg satte mig pænt til at vente på dørklokkens bimlen. Timerne gik, og et par timer efter vores normale posttid tjekkede jeg T&T igen. 'Forkert adresse' stod der. A hva?! Nu har vi endelig fået navn på den forbandede postkasse, og nu kan I pludselig ikke finde os?
Grrr jeg blev gal, så jeg fik med det samme fat i en PD-medarbejder. Han beklagede fejlen, og sørgede for at den ville blive forsøgt genafleveret på mandag. Øv, øv, øv! Nu havde jeg jo lige glædet mig til, at vi skulle lege med vores nye legetøj i weekenden.

Spol cirka syv timer frem, og jeg sidder godt plantet på sofaen med mine tidligere medkollektivister i fuld gang med endelig at se de sidste afsnit af Doctor Who. Og det var rigtigt godt! Doktoren græd, og vi var lige på nippet til at græde med, da det pludselig banker på døren, hvilket i sig selv er sært, da folk skal lukkes ind i opgangen. Jeg farer op af sofaen, stamper hen over stuegulvet, flår døren op og skal lige til at rive hovedet af vedkommende der vover at forstyrre! Uden for døren står så det sødeste, mest forvirrede (og storsvedende) postbud jeg nogensinde har set, med min pakke under armen. Jubiiii, så endte det alligevel lykkeligt!
Den anden dag fik jeg sagt, at vi snart skulle have en større frugtskål, men det bliver bestemt ikke noget problem længere!
Og denne gule fætter kan vist komme pension nu. Den har også gjort det godt.
Massere af skønne frugter til mig!
Men hvad var der så i den famøse pakke? Jamen der var da selvfølgelig en slow juicer!

Min kæreste har været en sjov fætter på det punkt. Lige siden Louisa Lorang første gang var i Go' Morgen DK og lave juice har jeg drømt om også at have sådan en krabat stående i køkkenet. Vi er alt for dårlige til at få alle de der vitaminer man har brug for, og juice er bare lækkert mere eller mindre lige meget hvad du gør ved det. Og Emilys uendelige juiceri har på ingen måde gjort drømmen mindre, men hver gang jeg har nævnt det for min kæreste har han bare lavet smil-og-nik-finten, og så endte samtalen ligesom dér.
Da vi så i Prag var på café bestilte jeg et glas friskpresset æblejuice og snakkede om, hvor dejlig en måde det var at få et vitaminindskud på. Efter et par minutter begynder min kæreste pludselig at spørge ind til, hvordan den her juice var lavet, og hvad en slow juicer egentlig kunne bruges til. Og bum, før jeg vidste af det var han helt besat af tanken om at eje sådan én.

I min kærestes verden er der heldigvis sjældent langt fra tanke til handling, så den helt store jagt gik straks ind, og efter en del research fandt vi frem til denne model fra Wilfa. Den har fået gode anbefalinger, og prisen var langt den bedste (læs: mest SU-venlige), så nu står den altså og pryder på vores køkkenbord. Klar til at kværne alverdens frugter og grøntsager til lækre drikkevarer. Det er lige før jeg helt glæder mig til at stå op og lave juice i morgen tidlig hehe.

tirsdag den 7. januar 2014

Frozen cheesecake

Ja, nu er opskrifter jo ikke ligefrem det jeg deler mest af herinde. Mest af alt fordi, jeg ikke er verdens bedste kok, så den slags blogging overlader jeg til dem der ved noget om det. Men, nu har den kære Thea efterhånden et par gange spurgt efter opskriften på den cheesecake vi fik nytårsaften, og fordi jeg selv var vild med den, tænker jeg, at den godt kan tåle at blive delt her (:
Det er ikke lige de bedste billeder man tager efter lidt for mange glas vin :b
Ingredienser
  • 5 dl creme fraiche
  • 12 digestive kiks
  • skal og saft fra 1 citron
  • 2 dl sukker
  • 1 tsk vaniliesukker
  • 3 æg
  • 0,25 l piskefløde
  • Og en masse bær
Fremgang
  • Hæld creme fraichen i et kaffefilter i en si eller tragt over en skål. Her skal den stå og dryppe af i ca. 8 timer. 
  • Knus kiksene i en morter. Ejer man ikke sådan en kan det også fint gøres i en frysepose med håndkraft.
  • Drys det meste af smulerne i en springform. 
  • Skrab den tykke creme fraiche af kaffefilteret ned i en skål. 
  • Bland med reven citronskal og citronsaft.
  • Tilsæt sukker og vaniliesukker. 
  • Del æggene. Blommerne skal direkte i creme fraichen og hviderne skal i en skål for sig selv. 
  • Fløden piskes stiv og blandes i creme fraichen.
  • Æggehviderne piskes til meget hårdt skum, og blandes til sidst i creme fraichblandingen. 
  • Hæld blandingen i formen og drys resten af smulerne over. 
  • Formes dækkes med plastfilm og stilles i fryseren, hvor den skal stå i minimum 6-8 timer. 
Kagen skal tages ud af fryseren en halv times tid før servering. Formen fjernes og kagen sættes på et fad, og så pynter du ellers som det passer dig med bær.
Det er lidt uden for sæson med bær, så jeg brugte vindruer i stedet, hvilket sådan set også var fint (:

Det tager ikke mere end højst 20 minutter at blande selve kagen, og det er super nemt, hvis bare man kan finde ud af at dele et æg. Det vigtigste er bare, at man sætter creme fraichen til at dryppe af i god tid. Jeg satte den i køleskabet natten over, og blandede så ellers kagen i løbet af formiddagen så den var klar til servering om aftenen.

Fordelen ved den her kage i forhold til andre cheesecakes er, at den bliver meget frisk, med alt det citron der er i den. Kombineret med, at den er frossen bliver den ikke lige hurtigt vammel, som almindelige cheesecakes. Derfor kunne jeg godt forestille mig at servere den til en sommerfest, hvor man også kan få nogle ordentlige bær til (:

Og P.S - den smager mindst lige så godt et par dage senere, hvis bare den kommer i fryseren igen ;)

søndag den 13. oktober 2013

Livets små glæder #2

Der har været lidt stille på bloggen i et par dage, men jeg har haft travlt med livets sædvanlige trummerum samt en tur i lykkeland. Som et plaster på såret har jeg igen samlet en lille buket af små ting, som har gjort mit liv gladere på det seneste (:

Smukke efterårsfarver overalt hvor man kigger hen. Danmark er virkelig altid et smukt sted, lige når årstiderne skifter. Man kan jo ikke lade være med at blive helt varm inden i, selvom det er koldt udenfor.
Absolut lige så smuk var solnedgangen her til aften. Gang på gang ændrede den sig til et nyt imponerende syn - lige fra hvad der lignede et vulkanudbrud, over den klassiske lyserøde og til blodrøde pletter på himlen. Så smukt at følge mens jeg sad i en bus på vej tværs over landet (:

I samme genre har dullegrejet også skiftet farve. Farvel til de lyse farver, og goddag til mørk bordeaux og sort. Er så vild med mine neglelakker fra Essie. Efter en yderst aktiv weekend på både den ene og den anden måde er mine negle stadig perfekte! Og så har jeg for første gang siden børnhaven eksperimenteret med hele to-forskellige-farver-trenden. I like :b

Har været på ferie i det jyske hos verdens dejligste Thea sammen med verdens dejligste Liv og Sarah, og vi har simpelthen haft den bedste weekend nogensinde med tøsefnidder, fest, god mad, café besøg og massere af shoppping. Her er det på vejen hjem, hvor Sarah og jeg snuppede lidt varmt at drikke og verdens bedste sandwich, før bussen atter bevægede sig mod det odenseanske.

Og fik jeg sagt, at vi har shoppet? Jeg har i hvert fald brugt en del penge, men hold nu op hvor har jeg også gjort mange gode køb! Det er udsalgstid, så jeg har gjort mig en hel masse fantastiske fund til ingen penge, og så har jeg flottet mig. Kan I huske jeg snakkede om flotte vinterstøvler for et par uger siden? Jeg besluttede mig for at gå all in, og købe kvalitet frem for kvantitet for en gang skyld. Præcis hvad jeg har købt får I at se senere på ugen, men jeg kan love jer for, at det er godt ;)

Derudover har jeg forresten også vundet en helt fantastisk konkurrence på Emily Salomons blog. Jeg kan derfor se frem til at modtage nogle ekstremt smukke smykker i en nær fremtid. Jeg blev så mega glad da jeg opdagede mailen, og glæder mig vildt meget til de dumper ind ad døren xD


Efter en perfekt start på efterårsferien føler jeg mig fuld af lykke igen, og glæder mig allerede til at se mine skønne damer igen snart. Noget kunne endda tyde på, at vi snart kan samles igen alle seks tøser. Det er altså ikke sket siden vi dimitterede fra gymnasiet for over to år siden!

Ellers er efterårsferien som sagt skudt godt i gang, og jeg ser frem til et par skønne dage på landet, en tur til hovedstaden og generelt bare genopladning af batterierne, så jeg er klar til uni igen på den anden side. Ih hvor jeg glæder mig til tiden der kommer (:

onsdag den 9. oktober 2013

Madpakke mums

Jeg har aldrig været den store kok, og bliver det nok heller aldrig. Ikke desto mindre elsker jeg rent faktisk at lave mad, og jeg glæder mig til den dag, hvor jeg får et ordentligt køkken fyldy med alle de rigtige remedier. Indtil videre må jeg klare mig med vores lille kollektivkøkken, som vi dog også har store planer for ;)

I går, da jeg endelig kom af med min selvmedlidenhed og sygdom, gav jeg mig i kast med et af mine mange planlagte madpakkeprojekter.
Lagde blødt ud med klassikeren - pizzasnegle. Forsøgte mig lidt mere kreativt en sædvanligvis, med noget lidt mere spændende mel end bare hvid hvede (tror jeg er ved at blive miljøskadet af ham bageren :b), lidt blandet fyld og en masse krydderier. Jeg har fået en tendens til at putte chili i nærmest al min mad! xD

Nu er det ikke fordi det er nødvendigt for mig at have en madpakke med hver dag - det er det faktisk mere eller mindre kun én gang om ugen.. Men jeg orker bare ikke rugbrødsmadder, så planen er at lave en masse forskelligt som jeg kan fylde fryseren op med, så jeg har lidt at vælge imellem.
Tror desværre bare, at jeg bliver nødt til at vente, til mit håndled beslutter sig for at opføre sig ordentligt. Det er som om det der med at ælte dej ikke ligefrem gør det bedre? Tror det er på tide jeg får ringet til min doktormand..

I kan ellers tro jeg har været vildt effektiv i dag! Har nået sygt meget, og har en endda også haft tid til lige at vende verdenssituationen i et par timer over en kop te. Skønt!
Hvad min effektivitet ellers har indebåret får I snart af se - om ikke i morgen, så i hvert fald en af de kommende dage (:

mandag den 18. marts 2013

Sweet times

Chokoladefontæne? Så har man også prøvet det :b
Jeg tilbragte lørdagen i fint selskab. Bedre kendt som Thea, en røvful af hendes efterskole- og højskolevenner og et par stykker af chiks'ne.
Det endte som en super hyggelig aften - ret sjovt at være samlet sådan tre forskellige vennegrupper på én gang :b

Kender I de der aftener, hvor man ikke føler, at man har været specielt fuld, men dagen efter går det op for dig, at du ikke kan huske en skid, og du har seriøst grumme tømmermænd? Sådan en aften havde jeg i hvert fald.. Ikke særligt godt, taget i betragtning at jeg skulle til min morfars fødselsdag søndag, hvor min moster endda dukkede op. Av..

Men det var super hyggeligt at få fejret Thea en gang, inden hun tager afsted. Det kan godt være, at hun kun er væk i et par måneder, men det er stadig bare super underligt.. (:

Had a great party this weekend, when we went to celebrate/say goodbye to Thea. It was one of those great and effortless nights. Wuhuu xD

mandag den 14. januar 2013

Finally!

Uden tvivl. Dagens højdepunkt!
Klokken er nu 01.38, og jeg har sat det (forløbigt) sidste punktum i min eksamensopgave!
Jeg har en opgavebytningsdate i morgen klokken 12 med en fra studiet, hvor vi tjekker hinandens opgaver igennem i hoved og røv, og så er det det!

Og hvad har du så lært i dag?
Tjo.. Kaffe smager ikke så forfærdeligt længere, tykstegsbøffer er godt, og folk i Netto sætter i pris på at du handler når du har eksamenshjerne. Jeg ved simpelthen så langt væk, registrerede slet ikke nogen omkring mig haha.

Havde ellers store planer om at nå op og træne i dag. Så havde jeg været afsted fire gange fra søndag til søndag, og det havde jo været ret sejt, men det blev der simpelthen ikke tid til. Så i stedet forkælede jeg mig selv med noget god mad, og et (par) glas rødvin. Lækkert!
Nu er jeg også bare kvæstet med kæmpe k (ALLITTERATION - hold nu kæft med det lort..). Klokken er 01.43 og jeg går i seng..

My exam is almost done! A friend and I are gonna check each other's projects, and then that's it!
It is now 01.43 at night. I'm gonna go to sleep.. 

tirsdag den 8. januar 2013

New curtains

Mmmh, jeg har haft en dejlig aften.

Dagen har været ret hårdt, eftersom min syv dage lange håndværks-/mediesprogseksamen begyndte klokken 10 i morges. Det er uden tvivl den eksamen jeg frygter mest, og den fik heller ikke ligefrem en perfekt start, men jeg tror måske jeg har fat i noget efterhånden, så jeg er fortrøstningsfuld.

Men her til aften havde jeg endelig fået overtalt min far til at komme forbi og sætte mine gardiner op (det er også kun fem måneder siden jeg flyttede ind :b). Kunne sagtens have gjort det selv, men det kræver ligesom en boremaskine, og så handiwoman er jeg bare ikke endnu..
Men når de nu alligevel var her, så kunne jeg jo lige så godt lige give mine forældre aftensmad i samme omgang. Det var helt rart at stå og lave mad til mere end én, så det blev til ovnkartofler, frikadeller og en lækker salat, og så gav de gamle lige en flaske rødvin. Muuuuuums.
Endnu en af de små glæder her i livet, når man hører sin far sige, at det sgu da smager meget godt, det man har fået bikset sammen ;)

Det er meget begrænset hvad jeg kan stille op med den plads jeg har her i lejligheden, så det pyntede virkelig at få de gardiner sat op. Man trives også bare bedre et pænt sted, hvor det er rart at være. Jep, de små glæder her i livet skal virkelig ikke undervurderes xD

My parents came by today for dinner, and so my dad could finally help me put up my curtains. So nice to just have a quit evening with the old folks (:

mandag den 7. januar 2013

Christmas gifts

Ja, det er sandt. Det er rent faktisk ikke et instagram billede! xD
Jeg fik nogle helt fantastiske gaver til jul sidste år, det var helt overvældende.
De gaver jeg nok blev gladest for var disse to, som jeg indviede i dag.

Den ene er en kombineret håndmixer og stavblender, og den er super lækker. Havde aldrig troet, at jeg skulle være typen der kom helt op og køre over en håndmixer, men jeg har virkelig manglet en, og den er bare perfekt denne her, så det er en fryd hehe.

Den anden er den klassiske Frøken Jensens Kogebog. De fleste kender nok bedst den klassiske grønne version, men den er blevet relanceret i denne smukke musselmalede version, så nu er den ikke bare praktisk med alle de lækre opskrifter, den er også flot at kigge på (:

Brugte i aften de to sager til at lave Sheperds Pie. Det smagte lækkert, men det så sgu ikke særligt godt ud, og var bestemt ikke værd at dokumentere haha :b

Two of my best gifts for Christmas last year. A great new hand mixer and the classic cook book Frøken Jensens. Love 'em (:

tirsdag den 11. december 2012

New favourite


Ja ja, jeg ved det. Så meget for at blive en bedre blogger, right?
Til mit forsvar kan jeg sige, at jeg har vildt meget motivation/inspiration for tiden så måske det sker hehe xD

Det jeg egentligt ville fortælle om, er det her vildt lækre brød jeg lavede her til aften. Det er alt for sjældent jeg får bagt, men jeg havde fri i dag, så det skulle udnyttes.
Det blev til en tur i fitnesscenteret (so good) og så det bagningen af det her brød med hytteost. Dem der følger mig på Instagram ved, at jeg var på skosåleuge (journalist ting..) i Hillerød for et par uger siden, og der lærte jeg noget nyt om mig selv. Jeg er VILD med hytteost haha xD
Åd bare kamp meget aftensmad, så kunne ikke rigtigt spise noget nu da det var færdigt, så jeg er meget spændt på at se hvordan det smager, når det er blevet koldt. Lunt var det i hvert fald mums!

I just discovered, that I love cottage-cheese! So when I found this recipe for a bread full of it, I had to make it, and it is great! xD


onsdag den 12. september 2012

Busy bee

Hold nu op for en dag jeg har haft. Synes jeg har drønet rundt hele dagen. Havde tidlig undervisning i dag (8.15 er altså tidligt, men når man har fri igen 10.00 så går det lige ;b), så brugte jeg lige et par timer på at få læst lektier til i morgen, og så hed den ellers Bilka, Tiger og Ikea, altsammen på 2½ time, hvilket virkelig ikke er ret meget når man lige husker på hvilke steder det er! Derefter var det hjem og bygge møbler, forsøge at lappe cykel (håbløst), spise aftensmad og rykke rundt. Og så skulle dagen da også lige rundes af med at bage et par frankbrød, som står og forhæver as we speak. Jeez jeg er ved at være færdig nu..

Billederne er fra i går hvor jeg havde min søster på hyggevisit. Den endte med at stå på lækker mad med massere af karry, god rødvin, chips & dip, og så fik vi da også lige tændt op i vandpiben engang. Kunne egentligt godt overskue nogle flere af sådan nogle aftner :b
Og som den skarpe læser måske har bemærket så ja, billederne er fra Instagram. Har tilmeldt mig den famøse billed-app, og jeg elsker den allerede! Seriøst gutter, få meldt jer til! Og hvis I allerede er, så smid mig da lige et link? I kan finde mig under navnet Skille_xD (selvfølgelig :b)

Damn I've had a busy day! Seems like I've been at it all day, but luckily I'm almost done. Just need to bake a couple of breads, and then I'm off to bed :b
In other news, I've joined Istagram and I love it! Go join and toss me a link. You can find me at Skille_xD

torsdag den 6. september 2012

Pizza'ing

Nu er jeg jo (endelig) begyndt på mit studie, og med studie kommer selvfølgelig: madpakkerne! Har virkelig aldrig været fan. I min gymnasietid var jeg altid hende der brugte flere penge end jeg har lyst til at stå ved i skolens kantine, men med mit nye liv som arbejdsløs studerende som hårdnakket nægter at tage et SU-lån, ja så må man ligesom tænke lidt over hvordan man bruger pengene.
Derfor gav jeg mig i dag (stærkt inspireret af hende her) til at bage pizzasnegle til madpakken, så det hele ikke bare går op i rugbrød og kedelighed. Jeg har altid elsket at bage, og tror helt sikkert at det er noget jeg skal til at gøre mig mere i. Man kan jo også spare temmelig en del penge på det, har jeg ladet mig fortælle :b
I anledning af at det er torsdag tillod jeg mig at lave dobbelt portion, så jeg kunne få mumselækker hjemmelavet pizza til aftensmad. Selvfølgelig med en milliard gang for meget mad, så bum, så var der lige endnu mere madpakke-mad haha xD

Og så vil jeg gerne lige indskyde hvor voksen og fornuftig jeg har været i dag. Er blevet hjemme fra årets studiestartsfest for at lave min reportage til i morgen færdig. Dermed er jeg frisk til undervisning i morgen, og sparer penge. Er i ikke stolte af mig? Det er jeg i hvert fald. Det er virkelig svært at blive herhjemme o_O

Seeing as I'm back in school now, I have to start thinking about packing lunch again. Therefore, I made pizzasnails tonight, and of course some extra for dinner ;)
Shure beats the boring old ryebread!

søndag den 22. juli 2012

Birthdaytime

Min dejlige søster havde fødselsdag i dag. 24 år og stadig et barn inderst inde :b

Det var faktisk rart at se hele familien igen, selvom jeg selvfølgelig skulle høre for at have taget på, bruge for mange penge, ikke have styr på mit liv og hvad ved jeg, men sådan er bedsteforældre jo, right?

Var i Kongens Have i går for at hænge ud med folk fra højskolen. Det var virkelig lækkert at se dem igen, selvom det kun er 14 dage siden jeg så de fleste sidst. Har stadig ikke helt fattet at det er slut tror jeg..

Som sagt, og som I nok kan se på billedet er der sket en stor forandring. Jeg er vildt glad for det, så i får et ordentligt billede i morgen (oh what a tease, I know ;b)

My lovely sister turned 24 today, so I spend all day with the family. Real nice (:
Yesterday I went to Copenhagen to see a bunch of people from the school. I miss them so much already, can't believe it's actually over.. 

lørdag den 21. juli 2012

Busy day

Hold nu op for en dag!
Jeg har i dag for første gang været ude og kigge på lejlighed. Jeg skal starte på SDU til september (jai!), og derfor leder jeg nu desperat efter et sted at bo hehe. Det var desværre umiddelbart en nitte i dag, men har allerede en masse andre i kikkerten.
Derudover har jeg tilbragt dagen sådan her
Jeg forsøgte at tage et dagens til jer tidligere i dag, men kunne simpelthen ikke holde ud at se på mit hår på billederne, så derfor var det på høje tid med en klipning/farvning. Kan godt love en stor forandring, skal nok vise den snarest muligt :b

Eftersom at min søster hjalp mig med det måtte jeg jo også hjælpe hende med noget, og eftersom hun har fødselsdag på søndag blev resultatet:
Vi skal desværre først smage den på søndag, men håber at det bliver godt! xD
Nu nåede klokken så også at blive kvart over 1, og jeg skal tidligt op i morgen. Shit..

What a day! I've looked at apartments for the first time, got my hair cut/died (result still to come, I can promise a big change :b), and backed this amazing cake with my sister for her birthday on sunday (:

onsdag den 31. august 2011

"Chili Con Carne"

Elsker bare røde løg! Og så er det altså også bare et kønt syn (:

Eller, det var det i hvert fald meningen at det skulle være.. Droppede med fuldt overlæg bønnerne, og opskriften var underlig og sagde det skulle være en suppe (har sgu aldrig fået det som en suppe før..) så det endte vist egentligt bare med at blive en omgang pasta med dejligt krydset kødsnask, og for en gangs skyld følte jeg mig faktisk som en succes i et køkken! Ændrede opskriften meget og endte med et - hvis jeg selv skal sige det - utroligt lækkert resultat. Mums mums mums!
For en spasser i et køkken som mig er det altså virkelig en succesoplevelse som virkelig giver mig lyst til at lave mad noget oftere xD

mandag den 8. august 2011

Look mommy - I can cook!

Har boet hjemme ved min veninde de sidste par dage i forbindelse med at hun holdt 19-års, og vi var alt for bagstive/dovne til at jeg gad tage hjem hehe. I dag blev vi dog enige om at vi skulle have noget ordentlig mad, så vi fandt en opskrift i en af de kogebøger hun fik i gave og voilá - to styks solide portioner pasta med gorgonzolasuace, lige til at spise en halv time senere. Og jeg siger jer, det smagte seriøst godt! Mums mums mums altså. Og så var det generelt bare vildt nemt at tilberede, så det er helt klart noget jeg skal lave igen en anden gang (:
Sig endelig til hvis nogen skulle være fristet efter en opskrift, men hold jeg langt væk fra den her ret hvis ikke i kan lide ost haha xD

onsdag den 3. august 2011

Kage bagning

Skal som sagt have tøserne til middag i aften, og er allerede begyndt at gå en lille smule amok hehe. I går aftes gik jeg i gang med desserten, men vil ikke helt afsløre hvad det er endnu. Vil hellere lade jer gætte :b
Kan afsløre så meget at opskriften er snuppet fra en af de store blogs, som vi jo nærmest alle sammen kender og elsker. Kan i gætte hvilken dessert det er? (:

Glæder mig i hvert fald selv til at smage den i aften sammen med mine dejlige C'hicks, men nu må jeg nok også hellere se at komme videre i programmet, hvis jeg nogensinde skal blive færdig til tiden hehe :b

tirsdag den 31. maj 2011

What I love about summer

Det kunne hurtigt blive en lang liste hehe. I dag har jeg gået op spist jordbær hele dagen på arbejde, der var lige en bakke til overs som bageren syntes jeg skulle have - hurra! Smagte helt perfekt af sommer, selvom de dog ikke var danske.. Men hvad der næsten er endnu bedre end det (lyder utroligt ikke?) er når naturen viser sig fra sin bedste side. Dagen i dag har godt nok ikke udelukkende vist sig fra sin bedste side, men med en solnedgang som denne gang i morgen næsten ikke blive andet end perfekt jo! Jeg krydser i hvert fald fingre for noget mere sol tak xD

(indlæg om naturen? I need to get more out..)

onsdag den 25. maj 2011

CUPCAKE!

Fantastisk indpakning ikke? :b
Agnes go home!
Muuuuuuums...
Synes selv det er lidt vildt. Mit lille lokale bageri, som aldrig rigtig helt kan finde ud af at få tingene til at fungere, er nu begyndt at lave fantastiske cupcakes! Okay, indrømmet, jeg kan kun smagt én so far, men se dog lige på dem! Så flotte xD
Den lyserøde frækkert her er med fuldkorn, og smagte faktisk utroligt godt. Frosting'en havde dog en lidt sær smag må jeg indrømme, håber den er bedre på de andre. Synes selv det var ret smart at snuppe sådan en røvful med hjem her til læseferien, og så bare kalde de research. Jeg kan jeg ikke sælge noget jeg ikke selv har smagt vel? ;)

tirsdag den 3. maj 2011

completely nuts

... and raisins!
Jeg har mig nogle dybt underlige vaner. Jeg arbejder bedst med musik i ørerne, jeg elsker lyden af regnvejr, og så koncentrerer jeg mig virkelig bedst hvis jeg kan småspise samtidig! Eftersom jeg har en 4 timers psykologiaflevering til i aften som jeg er halvvejs med pt. og derefter lektier til 4 moduler i morgen og virkelig slet ikke burde sidde og skrive blog... er det derfor godt at jeg sidder med netop disse tre dele atm. Sommerregnen drypper stille og roligt ned på min altan i dag, jeg har en stor skål med mandler og rosiner (man forsøger vel at være lidt sundere? :b) og jeg har indtil videre et kvarters musik som kører på repeat (blandt andet musik selvfølgelig) fra Michael Møllers (ham fra Moi Caprice?) omfattende projekt A Month of Unrequited Love som helt helt fantastisk. Seriøst, selvom i ikke kender ham synes jeg virkelig at i skulle tage og tjekke det ud, det er helt utroligt! I kan læse mere om projektet her og høre de sange der er udkommet indtil videre lige her.
- og så tilbage til psykologien (: